Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/03/2025 - 21:30

Hædres med pris for sin hjertesag

Lydbogsprisen Mofibo Awards er blevet uddelt. Foruden titlen og trofæet er hver vinder også blevet præmieret med 10.000 kroner.

Ditte Valente/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den kendte influencer og forfatter Line Hoffmeyer hædres med en pris til årets Mofibo Awards i kategorien Årets Biografi og Dokumentar.

Prisen tildeles for hendes personlige historie i bogen "Så længe dit hjerte slår", hvori hun beskriver følelsen af forpligtelse til at bære livet videre med en andens hjerte bankende i kroppen.

Det afslører lydbogsgiganten Mofibo i en pressemeddelelse.

- På en yderst elegant måde gav hun juryen en overraskende mavepuster til at reflektere over og sætte pris på sit eget liv, lyder det i begrundelsen.

Line Hoffmeyer fik en hjertetransplantation i 2012. Sidste år udgav hun sin historie i bogen "Så længe dit hjerte slår".

Her beskriver hun, hvordan det føles at leve med en andens hjerte i sin krop og allerede som ung at skulle acceptere, at livet har en udløbsdato, og om hvordan man skal suge kraften ud af alle dage, fordi hver og en gælder.

Ud over Årets Biografi og Dokumentar blev der uddelt yderligere fem priser i de ordinære kategorier til årets Mofibo Awards, der blev afholdt torsdag aften på spillestedet Vega i København med livsstilsekspert Anne Glad som vært.

Det er lydbogsbrugerne, der har stemt på deres yndlingsbøger i de forskellige kategorier.

På baggrund af stemmerne er tre bøger blevet nomineret i hver kategori. Efterfølgende har seks forskellige juryer valgt de endelige vindere.

Skribenten Katherine Diez har været i juryen, der har kåret Årets Roman, som blev erindringsfortællingen "Sømærke" om og af forfatter, journalist, madanmelder og vært Lærke Kløvedal, der er datter af eventyrer og søfarer Troels Kløvedal.

Sidste år kom det frem, at Katherine Diez havde plagieret passager fra andres tekster.

Mofibos redaktør Marie Nørgaard, der har været ansvarlig for sammensætningen af juryen, udtalte i den forbindelse til Ekstra Bladet, at de er helt trygge ved Katherine Diez.

- Katherine Diez har plagieret i artikler - ikke bøger eller værker. Vi er trygge ved, at hun i samspil med Thomas Rydahl og Anne-Grethe Bjarup Riis kan kåre den retmæssige vinder i den kategori, hvor der både kigges på historien, indlæsningen og lydbogsoplevelsen som helhed i kriterierne, skrev Marie Nørgaard i en mail til Ekstra Bladet.

Mens Anne-Grethe Bjarup Riis selv sad i juryen i Årets Roman-kategorien, blev hendes bog "Ulykkens år", som hun har skrevet sammen med Thomas Rydahl, kåret til Årets Romance-bog.

Ud over de seks ordinære kategorier blev der uddelt to særpriser.

En ærespris til Dan Schlosser for hans spændende og indlevende indlæsninger gennem en lang karriere og sit store, frivillige arbejde i indlæserfaget, som begrundelsen lyder.

Og så fik Laura Kjær Jensen en talentpris for sin indlevende indlæsning af bogen "Understrøm" skrevet af Pernille Ehlers-Hansen.

Ud over titlen og trofæet modtager hver vinder 10.000 kroner.

/ritzau/

Seoul, 10/06/2025 - 07:40

Sydkoreanske kpop-stjerner har aftjent deres værnepligt

-/Ritzau Scanpix

RM og V fra boybandet BTS har afsluttet deres værnepligt og er blevet modtaget af fans nær militærbaser.

De sydkoreanske kpop-stjerner Kim Nam-joon og Kim Tae-hyung, bedre kendt som RM og V, har aftjent deres værnepligt.

Det skriver flere medier heriblandt nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

RM og V er en del af det verdensberømte boyband BTS og har i 18 måneder været i værnepligt i det sydkoreanske forsvar, hvilket er obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år i det østasiatiske land.

Boybandet har holdt pause siden 2022, fordi alle bandets syv medlemmer måtte trække i trøjen.

Da de to kpop-stjerner tirsdag forlod de to militærbaser i Sydkorea, hvor de havde aftjent deres værnepligt, havde hundredvis af fans og en række journalister samlet sig på et sted nær baserne. Det skriver AFP.

Flere fans var ifølge AP rejst fra lande som Mexico, Tyrkiet og Brasilien for at få et glimt af deres idoler, og der udbrød jubel, da sangerne ankom til stedet.

Her spillede RM en sang på saxofon, mens V stod ved hans side og smilede med en buket blomster i hånden.

- Det, vi ønsker mest lige nu, er at optræde igen, sagde RM, som stadig var iført sin militæruniform, ifølge AFP.

- Vi arbejder hårdt på det nye album, så vi kan vende tilbage til scenen så hurtigt som muligt, tilføjede han.

Også V sagde et par ord til de fremmødte fans.

- Nu, hvor jeg har gennemført det (værnepligten, red.), vil jeg bare gerne løbe direkte hen til ARMY, (begreb, der anvendes om BTS's fanskare, red.) så hurtigt som muligt, sagde han.

Siden oktober har i alt fire af bandets medlemmer færdiggjort deres værnepligt. Onsdag er det planen, at yderligere to kan forlade militæret, inden det sidste medlem senere i juni også færdiggør sin værnepligt. Det skriver AP.

Det berømte boyband planlægger at blive genforenet senere i år.

Kpop er kulturmæssigt en af Sydkoreas største eksportvarer.

Både nationalt og internationalt er BTS blevet en enorm succes og er kendt for sange som "Dynamite" og "Butter".

/ritzau/

Læs Mere >>

Seoul, 10/06/2025 - 07:18

Sydkoreanske kpop-stjerner har aftjent deres værnepligt

RM og V fra boybandet BTS har afsluttet deres værnepligt og er blevet modtaget af fans nær militærbase.

De sydkoreanske kpop-stjerner Kim Nam-joon og Kim Tae-hyung, bedre kendt som RM og V, har aftjent deres værnepligt.

Det skriver flere medier heriblandt nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

RM og V er en del af det verdensberømte boyband BTS og har i 18 måneder været i værnepligt i det sydkoreanske forsvar, hvilket er obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år i det østasiatiske land.

Boybandet har holdt pause siden 2022, fordi alle bandets syv medlemmer skulle aftjene værnepligt.

Da de to kpop-stjerner tirsdag forlod de to militærbaser i Sydkorea, hvor de havde aftjent deres værnepligt, havde hundredvis af fans samlet sig på et sted nær baserne. Det skriver AFP.

Flere fans var ifølge AP rejst fra lande som Mexico, Tyrkiet og Brasilien for at få et glimt af deres idoler, og der udbrød jubel, da sangerne ankom til stedet.

Her spillede RM en sang på saxofon, mens V stod ved hans side og smilede med en buket blomster i hånden.

- Det, vi ønsker mest lige nu, er at optræde igen, sagde RM, som stadig var iført sin militæruniform.

- Vi arbejder hårdt på det nye album, så vi kan vende tilbage til scenen så hurtigt som muligt, tilføjede han.

Siden oktober har i alt fire af bandets medlemmer færdiggjort deres værnepligt. Onsdag er det planen, at yderligere to kan forlade militæret, inden det sidste medlem senere i juni også færdiggør sin værnepligt. Det skriver AP.

Det berømte boyband planlægger at blive genforenet senere på året.

Kpop er kulturmæssigt en af Sydkoreas største eksportvarer.

Både nationalt og internationalt er BTS blevet en enorm succes og er kendt for sange som "Dynamite" og "Butter".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/06/2025 - 11:00

FAKTA: Om allergi

* Allergi skyldes en overfølsomhed over for noget. Kroppens immunforsvar overreagerer på nogle stoffer i miljøet, som egentlig er harmløse.

* De udløsende allergener kan eksempelvis være pollen, dyrehår eller fødevarer.

* Allergier er som regel mest fremtrædende i børne- og ungdomsårene. Mange oplever, at allergien bliver mindre, når de kommer længere op i årene.

* Der findes forskellige typer af behandling. Den vigtigste og mest effektive er at undgå eller mindske udsættelsen for de allergener, man reagerer på.

Kilde: Patienthåndbogen på sundhed.dk, som drives af regionerne, kommunerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 09/06/2025 - 11:00

Hold øje med tegn på allergi hos dit barn

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Øjne, næse, hud og lunger kan blive påvirket af allergi. Og hos børn kan aktivitetsniveauet også falde.

Ligesom voksne kan børn reagere allergisk på eksempelvis pollen og fødevarer.

Derfor er der også en række symptomer, du kan holde øje med - og skal reagere på. Det fortæller Henrik Fomsgaard Kjær, som er ledende overlæge og speciallæge i pædiatri på Allergicentret ved Odense Universitetshospital.

- Der har specielt tidligere været en forståelse af, at helt små børn ikke kunne udredes for allergi. Og det er noget sludder, fastslår Henrik Fomsgaard Kjær og tilføjer, at der ikke er nogen nedre aldersgrænse for allergiudredning.

Har du mistanke om, at dit barn har den ene eller anden form for allergi, er første stop den praktiserende læge.

- De kan hjælpe med, om der er grund til at mistænke allergi på baggrund af beskrivelsen af symptomerne, og om der er grund til at få foretaget en allergiudredning.

- Den praktiserende læge kan faktisk også hjælpe med basisudredning og behandling for eksempel ved allergi over for pollen, husstøvmider eller pelsdyr, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær.

Ved stærk mistanke om fødevareallergi vil lægen henvise til videre udredning på sygehuset.

Det skyldes blandt andet, at man under sikre forhold skal eksponeres for lidt af den fødevare, man mistænker at være allergisk over for.

De allergiske symptomer ved reaktion på inhalationsallergener og fødevareallergener er ofte lidt forskellige.

- Inhalationsallergi, altså for eksempel pollenallergi, vil klassisk vise sig i form af symptomer fra øjnene, som bliver røde og klør, eller næsen, som klør, og man nyser eller bliver tæt i næsen.

- Nogle gange er der også symptomer fra luftvejene i form af besværet vejrtrækning, siger Henrik Fomsgaard Kjær.

Hvis barnet spiser en fødevare, det viser sig at være allergisk over for, så vil de første symptomer typisk være lidt anderledes.

- Det mest almindelige er her nældefeber og opkastning, som opstår, kort tid efter at man har indtaget fødevaren.

- I værste fald kan der tilkomme vejrtrækningsbesvær eller bevidsthedspåvirkning, altså det, vi kalder anafylaktisk shock, forklarer overlægen.

Ved anafylaktisk shock skal man ringe 112.

Ud over de nævnte typer af allergi findes der også en hel række andre. Det kan eksempelvis være allergi over for lægemidler, herunder penicillin, bier eller hvepse.

Her vil der ifølge Henrik Fomsgaard Kjær langt hen ad vejen kunne opstå lignende symptomer.

Grundlæggende skal man altså have øje for de samme symptomer som hos voksne, fortæller Christine Højer Eriksen, som er sundhedsfaglig rådgiver i patientforeningen Astma-Allergi Danmark.

Ud over symptomer fra øjne og næse, kan der også være symptomer fra lungerne.

- Det kan være pibende eller hvæsende vejrtrækning. Der kan være hoste eller trykken for brystet, når barnet for eksempel løber og leger.

- Hos nogle børn kan det også betyde et nedsat aktivitetsniveau, træthed og irritabilitet, siger hun og tilføjer, at lægen i det tilfælde også vil se på, om der kan være tale om astma, eller om symptomerne kan skyldes noget andet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv