København, 14/07/2026 - 17:44
Antiterrorpoliti: Britisk politiker blev dræbt i et målrettet angreb
Politiet kender endnu ikke motivet bag drab på politiker, men der er tale om et målrettet angreb, lyder det.
Af: /ritzau/
Den tidligere britiske juniorminister Ann Widdecombe blev dræbt i et "målrettet angreb".
Det oplyser den britiske antiterror-enhed ifølge BBC.
- Det er tydeligt, at det var et målrettet angreb. Vi arbejder stadig på at blive klogere på omfanget af planlægningen og forberedelsen og motivet bag drabet, siger chef for den britiske antiterror-enhed i politiet Laurence Taylor ifølge mediet.
78-årige Ann Widdecombe blev torsdag fundet død i sit hjem af politiet, da de rykkede ud til den konservative politikers adresse i Haytor i det sydvestlige England.
En 28-årig mand er anholdt i sagen.
RITZAU




