Han er bedst kendt for sin medvirken i talrige tv-programmer, men Niels Christian Meyer, bedre kendt som "Bubber", har også en lang fortid i den danske cirkusbranche.

Det blev fredag formiddag hædret ved cirkuskunstens årlige prisuddeling, hvor han modtog hædersprisen, også kaldet Den Danske Cirkuspris.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) deltog ved prisoverrækkelsen på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Hædersprisen uddeles til en person som anerkendelse af dennes særligt fortjenstfulde indsats til fremme af cirkuskunsten i Danmark og kan kun modtages en gang, fremgår det af prisuddelingens hjemmeside.

- Vi har valgt at give årets hæderspris til Bubber som anerkendelse af den fremragende indsats, han gør, når han aften efter aften sprudlende og veloplagt præsenterer forestillingen i Cirkus Arena og er med til at gøre cirkusbesøget til en uforglemmelig oplevelse for publikum, siger formanden for prisjuryen, Ole Simonsen.

Bubber fik sin cirkusdebut i 1991 i Cirkus Arena og var til og med 1998 sprechstallmeister, som er betegnelsen for at være konferencier i et cirkus.

Efter en længere pause, hvor han gjorde karriere på tv, vendte han tilbage til cirkusset i 2019 og har sidenhen "sprudlende og veloplagt" præsenteret forestillingerne, skriver Den Danske Cirkuspris i en pressemeddelelse.

Også under sin tv-karriere har Bubber holdt forbindelsen til cirkuskunsten i live, hvor han blandt andet i 2006 var vært på TV 2-programmet "Sådan Cirkus", hvor amatører fik mulighed for at prøve sig af i en cirkusmanege.

Samme år var han også vært på serien "Cirkus! Cirkus!" på TV 2, hvor otte kendte danskere gik i lære som cirkusartister.

Foruden Hædersprisen blev der uddelt tre andre priser, hvor Gabriel Dell’acqua fik Talentprisen. Prisen for bedste nummer gik til Quincy Azzario, og teaterchef Kasper Holten modtog Indsatsprisen.

Juryen består af skuespiller og sceneinstruktør Jan Hertz, formanden for Cirkushusets Museumsforening, Niels Christian Hansen, og Ole Simonsen, der har en fortid som artistisk og kunstnerisk rådgiver for Cirkus Benneweis. Han er desuden formand for prisjuryen.

/ritzau/

Når kongeparret om ti dage stævner ud på deres sensommertogt på kongeskibet "Dannebrog", går turen blandt andet forbi Råbjerg Mile og Læsø Saltsyderi.

Det fremgår af programmet for sommertogtet, som kongehuset fredag har delt på sin hjemmeside.

På turen gæster kong Frederik og dronning Mary både Frederikshavn, Thisted, Læsø og Samsø kommuner med kongeskibet. Togtet afsluttes 28. august på Samsø.

Kongeparret ventes at ankomme til Sæby Havn 25. august. I byen skal kongeparret på byvandring, og det ventes også, at de vil besøge Sæby Glaspusteri.

Her vil de få en introduktion til glashåndværket og historien om byens glaspusterier. Om eftermiddagen går turen videre til Råbjerg Mile, lyder det i programmet.

Dagen efter skal kongeparret blandt andet bruge i natur- og kulturprojektet Naturlandsbyen i Doverodde og med karetkørsel i Thisted.

På Læsø Saltsyderi, som kong Frederik og dronning Mary ventes at besøge 27. august, får kongeparret blandt andet mulighed for at hilse på elever fra Læsø Skole.

Skoleeleverne deltager på dagen i en fagdag om salt.

Kongen og dronningen lægger også vejen forbi Læsø Museumsgård.

Den 28. august runder kongeparret sensommertogtet af med blandt andet et besøg i Nordby på Samsø og en reception på kongeskibet "Dannebrog" i Kolby Kås Havn for indbudte gæster.

Det nuværende kongeskib blev søsat den 26. maj 1932.

Skibets 93 år på havet har ifølge kongehusets oversigt over dannebrogstogter budt på et hav af rejser indenlands, men også til Grønland og Færøerne.

Kongeskibet fungerer som privat og offentlig residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.

I år er kong Frederik og dronning Marys anden sejlsæson som kongepar.

Årets sejlsæson blev indledt 7. maj.

Sommertogtet om bord på kongeskibet "Dannebrog" rundt i Danmark er en mangeårig tradition, der går tilbage til Christian IX's tid.

/ritzau/

* Solen sender masser af stråler mod jorden, heriblandt uv-stråling.

* Uv-stråler er usynlige og kan derfor ikke ses med det blotte øje.

* Strålingen består af uva-, uvb- og uvc-stråler. De farligste er uvc, men dem sørger ozonlaget for ikke når ned til jordens overflade.

* Graden af uv-stråling afhænger af skydække, ozonlagets tykkelse, solens placering på himlen og partikler i luften.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau fokus/

En række betegnelser dukker op, når du shopper efter solbriller. Men det er måske ikke lige til at gennemskue, hvad du egentlig kan bruge dem til.

Når det gælder uv-beskyttelse, støder du på mærkningen UV400. Denne mærkning angiver, at brillerne blokerer lysbølger til og med 400 nanometer.

Den høje beskyttelse er dog typisk ikke nødvendig, hvis solbrillerne blot er til dagligdagsbrug, fortæller Janni Brunsgaard, der er adjunkt ved optikeruddannelsen på Erhvervsakademiet Dania i Randers.

- Langt de fleste solbriller, der sælges herhjemme, har den tilstrækkelige uv-beskyttelse, siger hun.

CE er et andet bogstavpar, du gerne skulle få øje på under din jagt efter et nyt par solbriller. Mærkningen sættes på produkter, der opfylder EU's krav til, hvad der er sikkert for forbrugerne at købe.

Ifølge Per Michael Larsen, der er direktør for Optikerforeningen, er CE-mærket værd at holde øje med.

- CE-mærkningen viser, at solbrillerne overholder minimumkravene, der stilles til brillernes beskyttelse, og derfor er det det allervigtigste at kigge efter, siger han.

Janni Brunsgaard er dog mere skeptisk anlagt over for CE-mærkningen. Hun peger på, at du som forbruger sjældent kan regne ud, hvilke krav solbrillerne specifikt lever op til.

- Det er svært. Mærkningen giver på den ene side en tryghed, fordi du kan se, at er blevet stillet nogle krav til produktet. Men hvilke krav der er tale om, er som forbruger sværere at finde ud af, siger Janni Brunsgaard.

Den sidste betegnelse, der kan være relevant for dig at kende til i solbrillejunglen, er polarisering. Det er en speciel type solbrillefilter, som så at sige frasorterer en vis retning af lys.

- En våd kørebane sender rigtig mange reflekser afsted i en ensrettet bane, og det kan skabe blænding, forklarer Janni Brunsgaard og forsætter:

- Et polariseret filter i solbrillernes glas kan frasortere det reflekterede lys fra kørebanen, så det ikke rammer øjnene og blænder.

Derfor kan solbriller med polarisering være smarte, hvis du kører meget i bil.

- Ude ved og på vandet er de selvfølgelig også relevante, supplerer Per Michael Larsen.

/ritzau fokus/