Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/12/2022 - 22:23

Whistlebloweren Snowden aflægger ed og får russisk pas

Med sit russiske pas i hånden kan den amerikanske whistleblower Edward Snowden ikke udleveres til USA.

Af: /ritzau/

Den amerikanske whistleblower Edward Snowden, der i september blev tildelt russisk statsborgerskab, har modtaget sit russiske pas.

Passet blev udleveret, efter at Snowden havde aflagt ed og lovet Rusland troskab.

Det oplyser hans advokat, Anatoly Kutjerena, til det britiske medie The Guardian.

Med passet og det russiske statsborgerskab i hånden kan Snowden ikke udleveres til USA, som ønsker at retsforfølge ham.

- Han er selvfølgelig glad og er Rusland taknemmelig for sit statsborgerskab. Han er nu fuldt ud russisk statsborger, siger Anatoly Kutjerena til The Guardian.

39-årige Snowden har siden 2020 haft permanent opholdstilladelse i Rusland. Og i september fik han russisk statsborgerskab.

Han søgte asyl i landet efter i 2013 at have lækket hemmelige dokumenter om USA's overvågning af internet og telefoner.

De amerikanske myndigheder betragter lækagen som offentliggørelse af fortrolige oplysninger. Derfor ønsker de at retsforfølge Snowden.

Skulle Snowden en dag blive dømt for anklagerne, der er rejst mod ham, står han til at afsone 30 år i et amerikansk fængsel.

Talsmand for USA's udenrigsministerium, Ned Price, siger til The Guardian, at USA er opmærksom på oplysningerne om, at Snowden nu skulle være fuldgyldig, russisk statsborger.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek