Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 05/07/2026 - 05:50

Trump går på talerstolen efter uvejr og forsinkelse

Trump takker i tale alle for at gøre det rigtige, efter at et uvejr medførte forsinkelse af fejring af USA.

Af: /ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er senere end planlagt gået på scenen i parken National Mall i forbundshovedstaden Washington D.C. for at holde tale.

Talen finder sted i anledning af, at det den 4. juli er 250 år siden, at USA's uafhængighed blev erklæret. Den måtte dog udskydes på grund af tordenvejr.

I talen siger Trump, at han havde været villig til at vente endnu længere, hvis det havde været nødvendigt.

- Vi kan på ingen måde lade os stoppe, siger Trump.

Han er gået på scenen klokken 23.15 lørdag amerikansk tid - klokken 05.15 søndag morgen dansk tid.

- Jeg vil gerne takke alle, fordi de gjorde det rigtige. De så lyn, og jeg sagde: "Det kan ikke passe. Hvis vi skal tale foran én person klokken 04 om morgenen, så er jeg her. Vi kan på ingen måde lade os stoppe", siger Trump ifølge NBC News.

Nyhedsbureauet AFP rapporterede tidligere, at området ved parken var blevet ramt af voldsomme vindstød, og at lyn kunne ses glimte.

Ifølge NBC News var der over 10.000 mennesker til stede i parken, da den tidligere på natten blev beordret evakueret på grund af uvejret.

De fremmødte måtte derfor søge ly i nærliggende bygninger i flere timer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

RITZAU

TjekDet - faktatjek