Den nye portrætserie af kronprins Christian er blevet retoucheret af kongehuset i sådan en grad, at fotografer kalder det for voldsomt og meget tydeligt.

Det vurderer blandt andre fotograferne Petra Kleis og Søren Pagter, som også er den faglige leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Billederne af kronprinsen, der blandt andet binder et slips og læner sig op ad en dørkarm, blev offentliggjort af kongehuset onsdag i forbindelse med hans 20-års fødselsdag.

Petra Kleis siger til Politiken, at hun særligt lægger mærke til huden under kronprinsens øjne på nogle af billederne.

Her påpeger hun, at det har en anden tekstur og tone end huden i resten af ansigtet.

- Det har fået lov at blive på nogle af billederne, men er blevet helt fjernet fra andre. Det er der ikke noget unormalt i, det er bare dårligt arbejde og derfor meget tydeligt, siger hun og tilføjer, at huden ligner marcipan.

Søren Pagter siger til Berlingske, at der i hans øjne ikke er nogen tvivl om, at billederne er blevet retoucheret - og kalder redigeringen "for voldsomt".

- Med sådan en redigering fjerner man netop muligheden for den identifikation, som folk gerne vil have. Det ødelægger muligheden for at identificere sig med kongehuset og i dette tilfælde kronprinsen, siger han til mediet.

Kongehuset skriver på sin hjemmeside, at deres billeder aldrig manipuleres. Hvad der ligger i ordet "manipuleres" oplyses ikke.

- I visse tilfælde foretages justering af lys, farver og kontrast. Billedernes indhold ændres ikke, lyder det videre på hjemmesiden.

Kongehuset har ingen kommentarer til kritikken eller billederne af kronprinsen - heller ikke til hvorvidt billederne er blevet redigeret og i hvilket omfang, oplyser det til Ritzau.

Kongehuset har tidligere tiltrukket sig opmærksomhed, hvad angår redigeringen af deres billeder.

Det skete, blandt andet i forbindelse med at de kongelige tvillinger Vincent og Josephine fyldte 13 år i januar sidste år.

Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et "nyt billede" af tvillingparret.

Efterfølgende blev det rettet til, at der "blev bragt et billede". Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.

Det oprindelige billede var et gruppebillede af hele den kongelige familie.

Her stod prins Vincent længst mod venstre flankeret af sin mor, dronning Mary.

Prinsesse Josephine stod til gengæld længst til højre - ved siden af sin søster, prinsesse Isabella.

På fødselsdagsbilledet, der blev offentliggjort ved deres 13-års fødselsdag, der både blev lagt på Instagram og kongehuset hjemmeside, stod de to tvillinger ved siden af hinanden.

Kongehuset har aldrig kommenteret kritikken fra dengang eller be- eller afkræftet, at billedet skulle være photoshoppet.

/ritzau/

* 41-årige Andreas Jebro er født og opvokset i København.

* I 2007 blev han uddannet skuespiller fra Aarhus Teater.

* Siden har han medvirket i både teaterforestillinger, tv-serier og film.

* Han er særligt kendt for sin rolle som modstandsmanden Claus Villumsen i TV 2-succesen "Badehotellet" samt rollen som Jens Fischer i TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen".

* Han har desuden medvirket i forestillingen "Erasmus Montanus", der i 2017 blev genopført på Aarhus Teater. Det indbragte ham en Reumert for Årets Mandlige Hovedrolle. I 2014 modtog han en Reumert for Årets Mandlige Birolle i forestillingen "Den spanske flue".

* I 2025 fik han sin revydebut i Sønderborg Sommer Revy Show og stod på scenen med sin hustru.

* Han har siden 2017 været gift med Badehotellet-stjernen Amalie Dollerup. Sammen har de sønnen August, som de bød velkommen i 2019.

Kilder: danskefilm.dk.

/ritzau/

* Ortosomni er en tendens, hvor man placerer så overdrevent fokus på søvndata fra teknologiske enheder, at det påvirker ens søvnkvalitet. Dette kan nemlig skabe en ihærdig jagt på den perfekte søvn.

* De teknologiske enheder er blevet mere præcise i takt med udviklingen på området. De er mere præcise på, hvor lang tid du har sovet, end hvor længe du har været i de forskellige søvnfaser.

* Ortosomni er ikke en anerkendt sygdom, men et fænomen eller tendens inden for søvnforskning.

* I 2023 sov voksne i Danmark i gennemsnit 7 timer og 12 minutter hver nat.

Kilder: Sleepfoundation.org og Sundhedstyrelsen.

/ritzau fokus/

Det anbefales at få syv til ni timers søvn hver nat som voksen. Det er dog ikke den eneste målestok, som man kan følge. Vores smartwatches eller smart-ringe kan nemlig også give en score på nattens søvn.

Scoren giver et tal fra 1 til 100 på, hvor god din søvn har været, og afhænger af, hvor længe du har sovet og været i de forskellige søvnfaser.

Julie Aasbjerg Andersen, der er psykolog og indehaver af klinikken Mentalt Overskud, fortæller, at det er meget individuelt, om en søvnscore vil påvirke negativt eller positivt.

- For nogle personer kan en søvnscore fungere som en motivationsfaktor for at få mere og bedre søvn i hverdagen, siger hun og fortsætter:

- For en del kan der dog komme en overfokusering på søvndata, som kan medføre unødvendig bekymring, især hvis scoren ikke matcher personens oplevelse af at være udhvilet.

Der kan dermed blive skabt en perfektionisme omkring søvn, hvor ønsket om optimal søvn forstyrrer i sig selv. Den tilstand kaldes ortosomni.

Ortosomni blev beskrevet for første gang i et amerikansk studie fra 2017.

- Et studie viste, at flere patienter havde søgt lægebehandling, fordi de havde identificeret søvnforstyrrelser gennem data på deres søvntracker. Mange af dem ville nok ikke have søgt lægehjælp, hvis de havde været foruden teknologien, siger hun.

Dermed kan søvnscoren også give en digital placeboeffekt, hvor vi bliver påvirket i enten positiv eller negativ retning, alt efter hvad enheden viser.

- Du kan spørge dit smartwatch, hvordan du har det, eller hvor udhvilet du føler dig, inden du selv har taget stilling. Det kan være uproblematisk, hvis det understøtter sunde rutiner, men kan også føre til en negativ forventning til dagen, hvis søvntallet er lavt, siger hun.

Personer med perfektionistiske tendenser kan derfor have svært ved smartwatches søvnscore.

Julie Aasbjerg Andersen råder til en stund for sig selv, inden teknologien siger godmorgen.

- Jeg vil næsten opfordre til, at man tjekker ind med sig selv og vurderer sin søvn, inden man kigger på sit smartwatch.

Morten Fenger, der er ph.d. i psykologi fra Københavns Universitet og forfatter til bogen "Når mobilen tager magten", forklarer, at mennesket ser søvnscoren som gældende, men dybest set ved man ikke, hvad der er bag tallene.

- Det er ligesom i folkeskolen. Det er mellemregningerne, vi er interesserede i, og ikke resultatet. Så får man at vide, at søvnscoren er dårlig, men man bør kunne mærke det på sig selv, siger han.

Det mener han ikke er en positiv udvikling for alle.

- Man skal præstere hele tiden, måles og hele tiden være opmærksom på sig selv. Det stresser, siger han.

Morten Fenger fortæller, at mennesket kan lide at se sig selv som en del af en stor gruppe, men dybest set er vi forskellige. Derfor mener han, at smartwatches vil være brugbare for nogle, mens det for andre vil stresse.

- Sådan en som Chris MacDonald vil elske en søvnscore til at måle sin sundhed, for flertallet vil det dog være stressende. Det vil det være, fordi man ikke ved, hvordan man kommer i mål, siger han.

Han beskriver, at vi hele tiden ser det, som vi kan måle og veje, mens vi misser det ikke-målbare som nærvær, kærlighed og relationer.

- Så længe, vi bliver kodet til hele tiden at se på det, der er måleligt, så kan vi ikke se det, der er usynligt, fortæller han.

/ritzau fokus/