Herning, 01/02/2026 - 10:04
Nikolaj Jacobsen står oftest som vinder efter finaler
Landstræneren har nu ført Danmark til otte finaler. Sejr over Tyskland vil give guldmedalje nummer seks.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Siden Nikolaj Jacobsen i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024). De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
/ritzau/




