København, 28/02/2026 - 11:06
Flyselskaber aflyser rejser til Mellemøsten på stribe
Israel har lørdag angrebet Iran og lukket luftrummet over landet. En række flyselskaber indstiller flyvninger.
Af: /ritzau/
Flere flyselskaber aflyser lørdag flyrejser til Mellemøsten, efter Israel og USA har indledt angreb mod Iran.
Norske Norwegian aflyser alle rejser til og fra Dubai, fortæller en talsperson fra flyselskabet ifølge Reuters.
Det vides endnu ikke, hvor længe aflysningerne gælder.
Luftfartsselskabet KLM har indstillet flyafgange mellem Tel Aviv i Israel og den hollandske hovedstad, Amsterdam.
Også tyske Lufthansa har aflyst flyvninger til og fra Tel Aviv, Beirut og Oman.
Israel har efter angrebene lukket luftrummet for almindelige flyvninger over landet. Det oplyser Israels militær lørdag morgen.
Samtidig meddeler De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai er en del af, ifølge Reuters, at de har lukket deres luftrum som en forholdsregel.
/ritzau/




