Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Rabat, 16/06/2026 - 15:34

Terrordømte Mansour er død i fængslet efter udvisning fra Danmark

Den terrordømte Said Mansour blev udvist fra Danmark og har siden 2019 siddet i fængsel, hvor han døde.

Af: /ritzau/

Den tidligere danske statsborger Said Mansour, der også er kendt som "Boghandleren fra Brønshøj", er død.

Det oplyser Said Mansours familie til Jyllands-Posten. I Danmark blev han dømt og udvist for at opfordre til terror.

- Han levede i guds navn, og han døde i guds navn, lyder det kortfattet fra familien, der ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Said Mansour har siden 2019 siddet fængslet i Marokko og befandt sig i fængslet, da han i weekenden afgik ved døden.

Said Mansour blev i 2016 af Højesteret udvist af Danmark og fik samtidig frakendt sit danske statsborgerskab.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek