Langs Thisted Kystvej kunne man tirsdag se to F'er, romertallet X og en krone på de kongelige hestes beklædning for første gang.

Gardehusarregimentets Hesteskadron har nemlig efter længere tids arbejde fået kong Frederiks monogram implementeret. Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Det er sket i forbindelse med kongeparrets sensommertogt, der tirsdag er foregået i Thisted Kommune.

Siden tronskiftet i januar sidste år har kongehuset løbende arbejdet på at få udskiftet dronning Margrethes monogram med kong Frederiks en række steder.

Ved vagtskiftet ved Amalienborg nytårsaften mellem 2024 og 2025 bar Livgarden for første gang kong Frederiks navnetræk, som monogrammet også kaldes.

Det kongelige navnetræk kaldes også for Rex-mærket og er den siddende regents monogram.

Dronningens navnetræk har således, siden hun blev regent i 1972 og frem til nytår, været at se på Livgardens uniformer. Ligeså har dronningens monogram prydet Hesteskadronen frem til tirsdag.

Gardehusarregimentets Hesteskadron spiller særligt en rolle ved ceremonielle begivenheder, hvor de eskorterer kongehuset til hest.

Det kongelige navnetræk anvendes på Gardehusarregimentets sabeltasker, valdrappen, der er et udsmykket hestedækken, og paukeklæder, der er et klæde til pauken i musikkorpset.

Det kongelige navnetræk er valgt af kongen og designet og tegnet af kongelig våbenmaler Ronny Skov Andersen.

Det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har stået for anskaffelsen af de nye Rex-mærker.

Sofie Kragerup, der er teknisk sagsbehandler i FMI, understreger, at man har villet bevare flest mulige genstande og derfor udskiftet monogrammerne skånsomt.

- Vi vurderede løbende, om enkelte genstande kunne bevares, og om monogrammet kunne udskiftes uden at hele klædet skulle skiftes. Det har krævet både håndværksmæssig finesse og praktisk omtanke, siger hun i Forsvarets nyhed.

/ritzau/

Langs Thisted Kystvej kunne man tirsdag se to F'er, romertallet X og en krone på de kongelige hestes beklædning for første gang.

Gardehusarregimentets Hesteskadron har nemlig efter længere tids arbejde fået kong Frederiks monogram implementeret. Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Det er sket i forbindelse med kongeparrets sensommertogt, der tirsdag er foregået i Thisted Kommune.

Siden tronskiftet i januar sidste år har kongehuset løbende arbejdet på at få udskiftet dronning Margrethes monogram med kong Frederiks en række steder.

Ved vagtskiftet ved Amalienborg nytårsaften mellem 2024 og 2025 bar Livgarden for første gang kong Frederiks navnetræk, som monogrammet også kaldes.

Det kongelige navnetræk kaldes også for Rex-mærket og er den siddende regents monogram.

Dronningens navnetræk har således, siden hun blev regent i 1972 og frem til nytår, været at se på Livgardens uniformer. Ligeså har dronningens monogram prydet Hesteskadronen frem til tirsdag.

Gardehusarregimentets Hesteskadron spiller særligt en rolle ved ceremonielle begivenheder, hvor de eskorterer kongehuset til hest.

Det kongelige navnetræk anvendes på Gardehusarregimentets sabeltasker, valdrappen, der er et udsmykket hestedækken, og paukeklæder, der er et klæde til pauken i musikkorpset.

/ritzau/

* Stop op, tag dig god tid, og mærk efter, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger. Undgå forhastede beslutninger.

* Læs vilkår og betingelser grundigt, inden du foretager dig noget på siden.

* Få flere øjne på. Er du i tvivl, så spørg en, du kender, til råds.

* Del aldrig personfølsomme oplysninger som MitID, kortoplysninger eller adgangskoder.

* Foretag et baggrundstjek. Søg på Google, eller tjek Trustpilot for at se, hvad andre brugere har oplevet.

* Tjek, om hjemmesiden har e-mærket. Hvis ikke, bør du undlade at bruge den.

* Skulle du modtage en mail, hvor der opkræves betaling for et abonnement, du ikke har tegnet, skal du afvise at betale.

Kilder: Det Kriminalpræventive Råd, direktør i Forbruger Europa Lars Arent og direktør hos Center mod Økonomisk IT-Svindel Sine Gregersen.

/ritzau fokus/

Om man skal til at søge sit første voksenjob eller trænger til en ny udfordring, er det naturligt, at man gerne vil have sit CV til at stå skarpt og se så velpoleret ud som muligt.

Flere, primært udenlandske hjemmesider tilbyder at opsætte dit CV for dig fuldstændig gratis - og det kan være fristende.

Men når noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel også tilfældet.

Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa, forklarer, at flere tjenester, der tilbyder at opsætte professionelt udseende CV'er, ikke har rent mel i posen, og at man derfor skal være opmærksom på ikke at blive snydt.

- De tilbyder at lave det her flotte CV, hvis man indtaster sit navn og e-mail. Det, de ikke fortæller, er, at man efterfølgende vil blive opkrævet et beløb hver måned for ydelsen, og så sidder man i saksen.

Når man har indtastet sine oplysninger, risikerer man at blive bombarderet med rykkere og trusler på mail, hvis man ikke betaler.

- Vi mener, det er nødvendigt at advare folk om de her camouflerede abonnementer, fordi det kan være meget svært at spotte, siger Lars Arent.

Man kan ikke være forsigtig nok, når man befærder sig på nettet, fordi svindlere altid vil forsøge at udvikle nye metoder for at virke troværdige.

Det fortæller Sine Gregersen, der er direktør hos Center mod Økonomisk IT-Svindel.

- Man skal huske at tage sine forhåndsregler, når man afsøger nye ting på nettet. Svindel er desværre en lukrativ forretning, og der er mange, der udgiver sig for at være nogen, de ikke er.

- Brug kun hjemmesider, du kender, og tjek altid Trustpilot. En god tommelfingerregel er altid at undersøge, om der er nogen, der har skrevet noget om hjemmesiden. Hvis der er meget få anmeldelser, er det vores anbefaling at undgå den, siger hun.

Lars Arent råder til at slå koldt vand i blodet og ikke træffe forhastede beslutninger, selv om man kan være stresset af jobsøgningen.

- Det er en klar strategi, at de henvender sig til folk, der har travlt eller er under tidspres, og så er risikoen for at overse den slags bare større, fordi man måske ikke synes, man har tid eller overskud til at tjekke efter en ekstra gang.

- Det er en god idé generelt at være skeptisk. Brug to minutter ekstra på at scrolle ned i bunden af hjemmesiden, og læs, om der står noget, der virker mistænkeligt, eller læs betingelserne, siger han.

Går man i fælden, skal man ikke gå i panik, for der er en vej ud af suppedasen.

- En hjemmeside må ikke opkræve penge af en, medmindre det fremgår meget tydeligt og nærmest bliver blæst op i ansigtet på en. Så her har man en klokkeklar sag, og rent juridisk står man stærkt, siger Lars Arent.

- Hvis du bliver opkrævet penge, du ikke har godkendt, skal du afvise at betale. Virksomheden kan ikke trække nogle penge, medmindre du selv har udleveret dine kortoplysninger.

/ritzau fokus/