Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

05/11/2024 - 08:00

FAKTA: Saml frøstande fra egne bede

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* Mens du graver dine dahlia- eller georgineknolde op, kan du også samle eventuelle frøstande fra blomsterne.

* Frøstandene tages med indenfor, hvor du tørrer dem. Når de er helt tørre, kan de åbnes, og frøene tages ud.

* Frøene fra frøstandene kan forspires indendørs først i april på linje med andre sommerblomster.

* Blomsterne fra hjemmehøstede frø vil dog ikke ligne moderplanten. Det skyldes, at dahliaer ikke er frøægte, og at moderplanten er blevet bestøvet af bierne i din have med pollen fra andre blomster. På den måde får du en helt unik dahlia, når du sår hjemmehøstede frø.

Kilde: Tina Brok Hansen, der er forfatter til bogen "Dahlia Passion".

/ritzau fokus/

København, 18/10/2025 - 08:00

FAKTA: Dansk skuespillerlegende

* 86-årige Susse Wold, som egentligt er født Lise Wold, kom til verden 17. november 1937 som datter af skuespillerinden Marguerite Viby og forretningsmanden Knud Wold.

* Susse Wold begyndte på Privatteatrenes Elevskole i 1958, hvorfra hun er uddannet skuespiller.

* Blandt hendes glansroller på film og tv er Gitte Graa i "Matador" og fru Junkersen i "Den kroniske uskyld".

* Hun modtog både en Robert-pris og en Bodil-statuette for sin birolle i Thomas Vinterbergs "Jagten" fra 2012. Det var i øvrigt Susse Wolds første filmrolle i 27 år.

* Hun var også på rollelisten i Thomas Vinterbergs Oscar-belønnede film, "Druk", fra 2021.

* Susse Wold levede i 60'erne sammen med skuespilleren Erik Mørk, som hun fik forfatteren Christian Mørk med.

* Siden 70'erne levede Susse Wold sammen med skuespilleren Bent Mejding, som hun blev gift med i 1983. Døden skilte dem ad i november 2024, da Bent Mejding ikke overlevede en alvorlig lungebetændelse.

* Bent Mejding adopterede i 2003 Christian Mørk.

Kilde: Det Danske Filminstitut.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/10/2025 - 08:00

Susse Wold insisterer på at være levende i live

Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Når man er blevet alene og sidder der, har man et valg: Vil jeg leve, eller vil jeg dø?, siger skuespillerlegenden Susse Wold.

- Man skal altid være stærkere end sin stærkeste undskyldning.

Ordene har Susse Wold skrevet for længe siden, men for nylig dæmrede de igen i hendes bevidsthed.

Det er så sandt, som det står skrevet, tænkte den 86-årige stjerneskuespiller, da hun blev spurgt, om hun ville vende tilbage på de skrå brædder i Det Ny Teaters opsætning af musicalen "My Fair Lady" efter knap et årti væk fra scenen.

- Jeg har en masse undskyldninger for at sige nej. Men jeg kunne også finde en masse grunde til at sige ja, fortæller Susse Wold.

- Teatret tager jo også ansvaret ved at engagere mig. Jeg kan jo være død til den tid, musicalen får premiere - det kan også være, at jeg er glad i live. Det ved man ikke ...

Det ved man rigtignok ikke. Men Susse Wold insisterer på at være i live, lige så længe hendes hjerte slår.

- Når man er blevet alene og sidder der, har man et valg: Vil jeg leve, eller vil jeg dø? Skal jeg sidde og vente og se gammel ud?

- Det eneste, der gør mig rigtig glad, er at gøre noget af det, jeg plejer: skrive, holde foredrag og samarbejde med andre mennesker. Kreere noget. Det er livgivende, siger hun.

Susse Wold mistede sin mand, sin elskede Bent, i november 2024 efter 53 år sammen - og endnu flere i hinandens sfære.

87 år blev han.

Han kom sig ikke over en alvorlig lungebetændelse.

- Det er svært at stå der alene. Det er det. Men på den anden side skal man heller ikke sige: "SÅ er livet også forbi". Det ville Bent ikke synes om, det kan jeg godt love for! Det ville han ikke!, siger Susse Wold og fortsætter:

- Han ville synes, det var lidt skævt nok, at jeg har sagt ja til at lave en musical. "Er du rigtig klog?". Men han ville helt klart forstå hvorfor.

Ved at kreere noget sammen skaber man noget for andre. Og derved i sig selv.

- Man skal sørge for at gøre noget for andre mennesker. Det er vigtigt. Alt, hvad du giver, får du igen. Og hvis du ikke tænder lys for andre - ved du hvad - så kan man ikke brokke sig over at komme til at stå i mørket, siger Susse Wold.

- Jeg har været så heldig at have en, der har været med på idéer, som jeg har syntes, har været sjove. Det er fantastisk givende i et partnerskab. En stor gave, som ikke er alle beskåret.

Sidst Susse Wold stod på Det Ny Teater, var i 2017 i "Kærestebreve" over for Bent Mejding i genopsætningen af glansstykket, som var skuespillerens bebudede sidste rolle på teatret samtidig med hans 60-årsjubilæum.

Det var også der, at de cirka 60 år forinden havde mødt hinanden for første gang, da de begge gik på Privatteatrenes Elevskole i slutningen af 50'erne.

- Vi spillede vores første forestilling sammen på Det Ny Teater, og vi spillede vores sidste forestilling sammen der, fortæller Susse Wold.

- Jeg synes, der er noget vanvittigt over at komme tilbage til et sted og til en historie, jeg kender.

Susse Wold og Bent Mejding var ikke kærester, da de stod over for hinanden for første gang tilbage i 1963 i farcen "Victor eller Når børnene tager magten". Men det var de, da de lavede deres sidste stykke, "Kærestebreve", sammen i 2017.

Derimellem har de blandt andet samspillet i "Matador" som levemanden Jørgen Varnæs og elskerinden Gitte Graa, i stykket "Privatliv" i 1971, hvor de for alvor faldt for hinanden, og i opførelsen af George Bernard Shaws klassiske skuespil "Pygmalion" i 1978.

Hun som den bramfrie blomsterpige Eliza Doolittle, han som den stivnakkede sprogprofessor Henry Higgins.

Musicalen "My Fair Lady" udspringer af "Pygmalion" og handler om Eliza, der havner i hænderne på Henry Higgins, som skal lære hende at begå sig på de bonede gulve.

I det skjulte vædder han med en kollega om, at han kan løfte Eliza op til det bedre borgerskab alene ved at lære hende at tale korrekt.

I Det Ny Teaters opsætning af "My Fair Lady" skal Susse Wold ikke spille Eliza, men moren til sprogprofessoren, som portrætteres af Peter Plaugborg. Sofie Topp Christensen indtager titelrollen i musicalen, som også har Tommy Kenter med.

Fra 5. februar 2026 og to måneder frem står Susse Wold således på den scene, hvor både Eliza og Higgins og hun og Bent blev forelskede.

- Jeg tror, at hvis ikke jeg havde haft den styrke, som jeg egentligt har, fordi jeg har fået al den kærlighed fra Bent, så havde jeg ikke klaret det liv, jeg har haft. Jeg stoler på, at jeg har den - momentvis i hvert fald. Men som alle andre mennesker har jeg også dyk, siger hun og fortsætter:

- Det liv, jeg har fået tildelt, har været mange ting, men i mange år har det været lykkeligt. Det er ikke alle, der finder en, som de både kan kreere med, og som kan være din partner.

Heldet over at være ledsaget af en partner i livet og på scenen igennem så mange år har efterladt et enormt hul.

At det virkelig er sket er uvirkeligt.

- Jeg ved ikke, hvordan det er endnu ... Så længe er det ikke siden, siger Susse Wold.

- Nu er jeg hér. En dag ad gangen.

Efterhånden er en dag ad gangen blevet til 365 dage i alt.

Årsdagen oprinder snart.

Hun har det meget forskelligt, som hun udtrykker det.

- Det er sådan en rutsjebanetur. Men for mig er det meget et spørgsmål om hele tiden at holde balancen i nuet, i nærværet. Det eneste, vi har, er lige nu. Lige nu. Lige nu. Lige nu, siger hun langsomt og betoner hver en stavelse, inden hun sætter farten op igen:

- Der kan komme en bombe - sådan - om et øjeblik, og så er vi her ikke, siger hun og vifter hurtigt med hånden.

Puf.

- Det der nærvær og det der nu dyrker jeg fantastisk meget af. For hvis man er i sit nu med andre mennesker, så er man ikke i sin sorg. Man er så i live. Det er noget andet at ligge klokken fire om morgenen og ikke kunne sove ... Der er det meget svært at være i sit nu, for der har man ikke nogen distraktioner.

Susse Wold har for nylig tilbragt to måneder på Hawaii. En paradisisk plet på planeten, hvor hun og Bent Mejding også blev gift i 1983 og siden har gentaget ritualet.

År efter år er de vendt tilbage til amerikanske ørige.

I sommer var Susse Wold selvsagt afsted uden Bent.

- Jeg vidste godt, at jeg ville være alene, men jeg var bange for at blive ensom - det var jeg ikke, fortæller Susse Wold.

Havet hypnotiserede hende.

På Hawaii mener man, at det har samme pH-værdi som fostervand. Her slutter livets cirkel ved, at man bliver givet tilbage til havet.

- Jeg elskede at se på Stillehavet, på oceanet. Jeg elskede, at der ikke var nogen, der ringede. Jeg elskede, at der ikke var nogen, der kom. At der ikke var nogen, jeg skulle tale med. At jeg ikke havde nogen forpligtelser, og jeg kunne bade, når jeg ville. Det var afslappende, siger hun.

Hun brugte dagene på at skrive.

Teksterne kredsede om ordet "balance".

- Jeg laver jo altid dobbelttitler, indskyder Susse Wold, som tidligere har skrevet erindringsbogen "Fremkaldt" og sine memoirer i bogen "Bevægelse".

- Balance handler både om den fysiske balance, når man er gammel, men sandelig også den mentale balance, som man bliver nødt til at tænke på. Det er jo noget med, at hvis ikke du bevæger dig hen til et sted, så bliver du ikke bevæget selv, siger hun.

- Hvis ikke du fremkalder dig selv som den, du er, bliver du aldrig et helt billede. Og hvis du ikke finder en balance i dit liv, med din partner, med din fysik, med det mentale, er der ubalance.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/10/2025 - 10:00

FAKTA: Ortosomni og søvnvaner

* Ortosomni er en tendens, hvor man placerer så overdrevent fokus på søvndata fra teknologiske enheder, at det påvirker ens søvnkvalitet. Dette kan nemlig skabe en ihærdig jagt på den perfekte søvn.

* De teknologiske enheder er blevet mere præcise i takt med udviklingen på området. De er mere præcise på, hvor lang tid du har sovet, end hvor længe du har været i de forskellige søvnfaser.

* Ortosomni er ikke en anerkendt sygdom, men et fænomen eller tendens inden for søvnforskning.

* I 2023 sov voksne i Danmark i gennemsnit 7 timer og 12 minutter hver nat.

Kilder: Sleepfoundation.org og Sundhedstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/10/2025 - 10:00

Tag stilling til dit velbefindende før du tjekker din søvnscore

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vi benytter smartwatches og smart-ringe til at måle sundhed, men man kan misse usynlig sundhed, hvis man kun ser det målelige.

Det anbefales at få syv til ni timers søvn hver nat som voksen. Det er dog ikke den eneste målestok, som man kan følge. Vores smartwatches eller smart-ringe kan nemlig også give en score på nattens søvn.

Scoren giver et tal fra 1 til 100 på, hvor god din søvn har været, og afhænger af, hvor længe du har sovet og været i de forskellige søvnfaser.

Julie Aasbjerg Andersen, der er psykolog og indehaver af klinikken Mentalt Overskud, fortæller, at det er meget individuelt, om en søvnscore vil påvirke negativt eller positivt.

- For nogle personer kan en søvnscore fungere som en motivationsfaktor for at få mere og bedre søvn i hverdagen, siger hun og fortsætter:

- For en del kan der dog komme en overfokusering på søvndata, som kan medføre unødvendig bekymring, især hvis scoren ikke matcher personens oplevelse af at være udhvilet.

Der kan dermed blive skabt en perfektionisme omkring søvn, hvor ønsket om optimal søvn forstyrrer i sig selv. Den tilstand kaldes ortosomni.

Ortosomni blev beskrevet for første gang i et amerikansk studie fra 2017.

- Et studie viste, at flere patienter havde søgt lægebehandling, fordi de havde identificeret søvnforstyrrelser gennem data på deres søvntracker. Mange af dem ville nok ikke have søgt lægehjælp, hvis de havde været foruden teknologien, siger hun.

Dermed kan søvnscoren også give en digital placeboeffekt, hvor vi bliver påvirket i enten positiv eller negativ retning, alt efter hvad enheden viser.

- Du kan spørge dit smartwatch, hvordan du har det, eller hvor udhvilet du føler dig, inden du selv har taget stilling. Det kan være uproblematisk, hvis det understøtter sunde rutiner, men kan også føre til en negativ forventning til dagen, hvis søvntallet er lavt, siger hun.

Personer med perfektionistiske tendenser kan derfor have svært ved smartwatches søvnscore.

Julie Aasbjerg Andersen råder til en stund for sig selv, inden teknologien siger godmorgen.

- Jeg vil næsten opfordre til, at man tjekker ind med sig selv og vurderer sin søvn, inden man kigger på sit smartwatch.

Morten Fenger, der er ph.d. i psykologi fra Københavns Universitet og forfatter til bogen "Når mobilen tager magten", forklarer, at mennesket ser søvnscoren som gældende, men dybest set ved man ikke, hvad der er bag tallene.

- Det er ligesom i folkeskolen. Det er mellemregningerne, vi er interesserede i, og ikke resultatet. Så får man at vide, at søvnscoren er dårlig, men man bør kunne mærke det på sig selv, siger han.

Det mener han ikke er en positiv udvikling for alle.

- Man skal præstere hele tiden, måles og hele tiden være opmærksom på sig selv. Det stresser, siger han.

Morten Fenger fortæller, at mennesket kan lide at se sig selv som en del af en stor gruppe, men dybest set er vi forskellige. Derfor mener han, at smartwatches vil være brugbare for nogle, mens det for andre vil stresse.

- Sådan en som Chris MacDonald vil elske en søvnscore til at måle sin sundhed, for flertallet vil det dog være stressende. Det vil det være, fordi man ikke ved, hvordan man kommer i mål, siger han.

Han beskriver, at vi hele tiden ser det, som vi kan måle og veje, mens vi misser det ikke-målbare som nærvær, kærlighed og relationer.

- Så længe, vi bliver kodet til hele tiden at se på det, der er måleligt, så kan vi ikke se det, der er usynligt, fortæller han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek