Dnipro, 01/02/2026 - 16:47
Ukraine: Droneangreb har dræbt mindst 12 personer
En russisk drone slog ned nær en bus i en sydøstlig region og dræbte flere, lyder det fra ukrainsk side.
Af: /ritzau/
Mindst 12 personer er søndag blevet dræbt i et russisk droneangreb i den sydøstlige Dnipropetrovska-region i Ukraine.
Det melder Oleksandr Hanzha, chef for den regionale militæradministration, skriver Reuters og AFP.
- Fjendens drone slog ned ("hit", red.) nær en firma-shuttlebus i Pavlohrad -distriktet. Foreløbigt blev 12 mennesker dræbt og syv andre såret, lyder det.
Fra russisk side er angrebet ikke blevet bekræftet søndag eftermiddag.
Krigen i Ukraine har stået på i næsten fire år, og begyndte da Rusland indledte en invasion af nabolandet den 24. februar 2022.
/ritzau/




