Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Sydney, 14/12/2025 - 15:14

Statsminister kalder angreb i Sydney for rystende

Statsministeren sender sine kondolencer til ofrene i forbindelse med et skyderi i den australske by Sydney.

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) er forfærdet over søndagens skyderi i Sydney.

Det udtaler hun i et opslag på Statsministeriets konto på den sociale platform X.

- Jeg er forfærdet over det rystende terrorangreb ved Bondi Beach. Lysets fest afbrudt af mørke handlinger. Jeg sender mine dybeste kondolencer til ofrene og deres familier, lyder det.

Australsk politi har oplyst, at mindst 12 mennesker er døde i forbindelse med skyderiet, som efterforskes som et terrorangreb mod jøder.

Mindst 29 personer meldes tilskadekomne.

Skyderiet fandt sted på Bondi Beach i Sydney i Australien, mens en fejring af den jødiske højtid Hanukkah var i gang.

- Danmark står sammen med Australien og det australske jødiske samfund, siger Mette Frederiksen videre i kommentaren.

I Danmark har myndighederne taget bestik af episoden.

Rigspolitiet har bedt politikredsene om at skærpe opmærksomheden på jødiske lokaliteter efter angrebet i Australien.

Det oplyser DR og TV 2.

Samtidig øges opmærksomheden ved julemarkeder, oplyser Politiets Efterretningstjeneste, PET, til Ritzau.

I forvejen har politiet en særlig opmærksomhed på jødiske lokaliteter, hvilket skyldes en generel vurdering fra PET.

Men søndagens angreb på jøder på Bondi Beach i Sydney har altså medført en opfordring til politikredsene om at være ekstra årvågne.

PET skriver i en mail til Ritzau, at det blodige angreb ikke fører til, at terrortruslen i sig selv vurderes til at være alvorligere i Danmark.

Niveauet er fortsat "alvorlig", hvilket er niveau fire ud af fem.

Desuden er PET i dialog med Det Jødiske Samfund i Danmark, fremgår det af mailen.

/ritzau/

København, 15/12/2025 - 13:47

DR skruer indsatsen for uopdagede musiktalenter op

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

DR's P3 leder efter fem nye musiktalenter, som de vil hjælpe med at vinde indpas i branchen via eksponering på tværs af platforme.

P3 sætter skub i indsatsen for at spotte uopdagede musiktalenter med tiltaget "P3's næste".

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"P3's næste" erstatter talentprogrammet "Karrierekanonen", der har kørt gennem 25 år, og som har været springbræt for musikstjerner som Marie Key, The Minds of 99 og Pil.

P3 leder efter fem talenter, uanset alder og køn. Kanalen vil blandt andet hjælpe de fem udvalgte med at bryde igennem lydmuren ved at eksponere dem på tværs af P3's platforme og foran livepublikum.

- Med relanceringen af "KarriereKanonen" styrker vi vækstlaget, bringer ny dansk musik længere og bredere ud og skaber et tættere samarbejde med branchen i et udfordrende musiklandskab til gavn for både artisterne og brugerne, siger Augusta Glahn-Abrahamsen, der er redaktionsleder for P3 Musik, i pressemeddelelsen.

- Vi vil give nye artister bedre rammer og bred eksponering. Derfor har vi udvidet samarbejdet med branchen og tilbyder kreativ sparring og mentorforløb og sangskrivningscamps, uddyber hun.

For at komme i betragtning til at blive en af de fem udvalgte skal man indsende et musiknummer til P3. Ansøgninger åbner 1. januar og lukker 31. januar 2026.

Juryen, der skal udvælge de fem talenter, består af musikansvarlig på P3 Mathias Buch, P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz, rektor for Danish Songwriting Academy Anne Meldal samt sangerne og sangskriverne Andreas Odbjerg og Jada.

De fem udvalgte vil blandt andet få deres musik i rotation på P3, udkomme med interviews på tværs af alle P3-platforme og få foto- og livemusiksessions.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 12:36

DR skruer indsatsen for uopdagede musiktalenter op

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

DR's radiokanal P3 leder efter fem nye musiktalenter, som de vil hjælpe med at vinde indpas i branchen via eksponering på tværs af platforme.

Radiokanalen P3 sætter skub i indsatsen for at spotte uopdagede musiktalenter med tiltaget "P3's næste".

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"P3's næste" erstatter talentprogrammet "Karrierekanonen", der har kørt gennem 25 år, og som har været springbræt for musikstjerner som Marie Key, The Minds of 99 og Pil.

P3 leder efter fem talenter, uanset alder og køn. Radiokanalen vil blandt andet hjælpe de fem udvalgte med at bryde igennem lydmuren ved at eksponere dem på tværs af P3's platforme og foran livepublikum.

- Med relanceringen af "KarriereKanonen" styrker vi vækstlaget, bringer ny dansk musik længere og bredere ud og skaber et tættere samarbejde med branchen i et udfordrende musiklandskab til gavn for både artisterne og brugerne, siger Augusta Glahn-Abrahamsen, der er redaktionsleder for P3 Musik, i pressemeddelelsen.

- Vi vil give nye artister bedre rammer og bred eksponering. Derfor har vi udvidet samarbejdet med branchen og tilbyder kreativ sparring og mentorforløb og sangskrivningscamps, uddyber hun.

For at komme i betragtning til at blive en af de fem udvalgte skal man indsende et musiknummer til P3. Ansøgninger åbner 1. januar og lukker 31. januar 2026.

Juryen, der skal udvælge de fem talenter, består af musikansvarlig på P3 Mathias Buch, P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz, rektor for Danish Songwriting Academy Anne Meldal samt sangerne og sangskriverne Andreas Odbjerg og Jada.

De fem udvalgte vil blandt andet få deres musik i rotation på P3, udkomme med interviews på tværs af alle P3-platforme og få foto- og livemusiksessions.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Overvej alternativer til deltid

* Måske er deltid ikke en mulighed på din arbejdsplads eller i forhold til din privatøkonomi. Der er dog stadig flere muligheder for at få følelsen af mere tid i hverdagen.

* Undersøg muligheden for hjemmearbejdsdage. Måske er det muligt at få nogle faste dage på hjemmekontoret. Dermed kan du spare transporttiden. 

* Undersøg muligheden for at forhandle dig til mere ferie. De kan eventuelt spredes ud som fridage hen over året. 

* For nogle er det en mulighed at lægge nogle arbejdstimer om aftenen for dermed at frigøre noget tid, mens børnene er vågne. Det kan dog også være et pres, at computeren skal klappes op igen efter putning af ungerne. 

Kilde: Lotte Bidstrup, som er selvstændig med firmaet Pengecoachen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Så mange er heltids- og deltidsansatte

* Der er flere mænd end kvinder, der har en fuldtidsansættelse. Omvendt er antallet af deltidsansatte højere blandt kvinder. 

* I 2024 lød antallet af fuldtidsansatte på 1.266.000 mænd og 880.000 kvinder.

* Antallet af deltidsansatte samme år var 261.000 mænd og 516.000 kvinder.

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek