Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/08/2026 - 22:32

To anholdt efter knivstikkeri foran værtshus i Aalborg

Nordjyllands Politi har pågrebet to formodede gerningsmænd efter knivstikkeri i Aalborg, hvor to blev såret.

Af: /ritzau/

To personer er såret af knivstik efter slagsmål uden for et værtshus i Aalborg.

Det fortæller TV2 Nord, som samtidig beretter om "massiv" tilstedeværelse af politifolk på gerningsstedet ud for værtshuset Boulevard Cafeen i Aalborgs centrum.

Ifølge vagthavende Thomas Ottesen, der er vagthavende hos Nordjyllands Politi, har man pågrebet to mistænkte, der ellers var stukket af fra gerningsstedet.

Det var en hundepatrulje, der opsporede de to formodede overfaldsmænd, som samtidig var i besiddelse af det, man formoder er gerningsvåbnet.

De to ofre, der begge havde stiklæsioner i de nedre regioner, er kørt på traumecentret. Deres tilstand er indtil videre ukendt.

RITZAU

TjekDet - faktatjek