Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aalborg, 19/01/2026 - 11:35

Landsret frifinder 35-årig mand for knivdrab på ven

En 35-årig mand hævdede i retten, at han stak sin 36-årige ven med kniv ved et uheld. Nu er han frifundet.

Af: /ritzau/

Vestre Landsret har mandag frifundet en 35-årig mand for drabet på en ven i Frederikshavn.

Det oplyser landsretten på sin hjemmeside.

Nævningetinget var enige om at frifinde den tiltalte for straf, lyder det.

Da sagen sidste år var for Retten i Hjørring, blev den 35-årige dømt for drab og fik 12 års fængsel.

Men han ankede dommen med påstand om frifindelse. Han har hele tiden hævdet, at knivstikkeriet var et uheld under et slagsmål, og at det skete i nødværge.

Det dødelige knivstikkeri skete i april 2024.

Landsretten finder det bevist, at den 35-årige mand stak offeret med kniven.

Men retten mener ikke, at det er blevet bevist, at den nu frifundne mand havde forsæt til drab.

Nævningetinget i landsretten vurderer også, at man ikke har det fornødne grundlag til at afvise, at der var tale om nødværge.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek