Anders Thomas Jensens nye film, "Den Sidste Viking", blev ved lørdagens verdenspremiere mødt med stående bifald fra salens publikum.

- Jeg er meget glad i dag, det var fedt, siger filminstruktør Anders Thomas Jensen, dagen efter verdenspremieren.

Premieren fandt sted på den prestigefyldte Venedig Filmfestival, hvor den sorte komedie var udvalgt til den del af det officielle program, der er uden for konkurrence.

"Den Sidste Viking" er den sjette i rækken af Anders Thomas Jensens skæve komediefilm, der er kendte for sine sorte humor og sære eksistenser.

Det er første gang, at instruktørens film er udtaget til filmfestivalen i Venedig.

Og filmen har fået en drømmemodtagelse, siger han.

Herhjemme giver kulturmediet Soundvenue "Den Sidste Viking" fem stjerner med ordene "Ingen gør det bedre end Anders Thomas Jensen, Mads Mikkelsen & co.".

Det samme gælder i filmmagasinet Ekko, hvor filmen ligeledes høster fem stjerner.

Hovedrollerne er, som i flere andre film fra instruktøren, besat af skuespillerne Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen, som denne gang spiller brødreparret Anker og Manfred.

Anker løslades efter 14 år i fængsel for røveri, og hans bror, Manfred, er den eneste, som ved, hvor pengene fra røveriet er.

Manfred er imidlertid blevet ramt af en psykisk lidelse, der gør, at han ikke længere husker, hvor de er gemt. Sammen prøver brødrene at finde pengene.

Med "Den Sidste Viking" vil Anders Thomas Jensen søge tilbage mod debutfilmen, "Blinkende Lygter", og det mere eventyrlige univers, siger instruktøren.

- Det var intentionen både i filmens look, stil og univers, siger han.

Anders Thomas Jensen glæder sig til at se, hvordan danskerne tager imod filmen, da den ifølge instruktøren selv rummer en kompleks historie med ekstreme karakterer.

- Det danske publikum har det lidt lettere ved den meget sorte humor, siger han.

"Den Sidste Viking" har premiere i de danske biografer den 9. oktober.

/ritzau/

Hold Nord er klar, Hold Syd er klar, og mandag er premieren på 26. sæson af "Robinson Ekspeditionen" klar.

At det i år bliver endnu vildere, bedyrer værten - den såkaldte ekspeditionsleder - Jakob Kjeldbjerg atter.

For selv om Jakob Kjeldbjerg har set alt fra deltagere, der stjæler fisk fra de lokale fiskere, til deltagere, der forlader ekspeditionen med skader, siden han i 2004 afløste ekspeditionens tidligere vært, Thomas Mygind, kan alting stadig ske, når han står på stranden iført jungleuniform og vandrestøvler.

I år tager ekspeditionen en uhyggelig drejning i en grad, som Jakob Kjeldbjerg ikke har oplevet før. Mere ville han ikke afsløre.

- Jeg kan sige, at det er en sæson, hvor deltagerne først og fremmest bliver udfordret, men det gør vi også som produktion, lyder det fra ham.

Den garvede ekspeditionsleder kan ellers godt lide, når deltagerne sætter ham på prøve.

Det skete også i årets ekspedition.

- De udfordrer mig på en måde, som jeg ikke altid oplever. Og det er fedt, siger Jakob Kjeldbjerg.

For noget af det, han nyder ved at være vært på det populære program, er, at der ikke rigtig er et manuskript.

Der er sat nogle regler op: Der er for det meste to hold, som skal dyste om mad og immunitet, og så kommer der nogle deltagere.

Og det er dem, der holder Robinson-gnisten i gang hos Jakob Kjeldbjerg, når de udfordrer ham.

- Det er lige, som det skal være, og det nyder jeg. Også fordi, vi jo allesammen er enige om, at der kun er én, der ved, hvad "Robinson Ekspeditionen" skal - det er undertegnede, siger Jakob Kjeldbjerg.

"Robinson Ekspeditionen" bliver sendt på TV3 og Viaplay fra mandag 1. september.

/ritzau/

* Stauder kan vokse i krukker og kommer igen år efter år. Nogle stauder er dog mere velegnede end andre. Spørg derfor gerne ind til det, når du køber dem.

* Du kan eventuelt sammensætte en varieret buket ved at plante tre til fire forskellige stauder i samme krukke.

* Kombinér for eksempel en græs, der giver noget lethed, en solhat, der har spræl på farverne, og en storkenæb, der falder ud over krukken.

* Giv stauderne de bedste betingelser ved at bruge jord af god kvalitet i krukkerne. Læg eventuelt et lag fint bark i toppen af krukken. Barken hjælper med at holde på fugtigheden, så jorden ikke tørrer ud.

Kilde: Christian Faurschou, der er gartner og indehaver af Ellengaard Planteskole ved Randers. 

/ritzau fokus/

Sensommeren er et oplagt tidspunkt at plante nyt i haven, fordi jorden er lun og fugtig. Men inden du sætter kurs mod planteskolen, er det en god idé at gøre op med dig selv, om du ønsker dig spredende eller stationære stauder.

- Rigtig mange stauder er gode til at sprede sig rundt i haven, hvor de fylder huller ud rundt omkring i bedene. Det kan jeg gode lide i min egen have. Så hiver jeg dem bare op, hvis de dukker op steder, jeg ikke vil have dem, fortæller Kim Tang, der er landskabsarkitekt og fagkonsulent hos brancheforeningen Danske Anlægsgartnere.

Nogle spredende stauder spreder sig via frø. Det gælder arter som stokrose, akeleje, valmuesøster, kærminde og oregano. Andre spreder sig via sideskud, der kaldes udløbere. Det gør for eksempel høstanemone og storkenæb.

Fælles for dem er, at de spreder sig vidt og bredt, hvis de får lov. Du kan altså være ret sikker på, at er der en ledig plet jord i haven, så slår de sig ned der.

Fordelen ved de spredende stauder er, at du uden at røre en finger får nye planter i haven, og at haven dermed helt af sig selv forandrer sig fra år til år. De er samtidig gode til at fylde ud i bedene mellem de planter, der i højere grad bliver, hvor de er.

- Stauder, som spreder sig via udløbere, kan dog godt skabe udfordringer, når de sender udløbere ud mellem de andre stauder i bedene. Det er høstanemoner et godt eksempel på. På den lange bane kan de udkonkurrere deres nabostauder, hvis ikke man holder dem nede, lyder det fra Kim Tang.

Hvis du oplever de spredende stauders vokseværk som mere besværligt end charmerende, råder han dig til at gå efter de såkaldte stationære stauder. Det vil sige planter, der ikke rokker sig ud af flækken.

- Lavendel er et eksempel på en stationær staude. Den kan du holde på stedet, uden at den stikker af. Den bliver kun lidt større, men vokser kun ud fra moderplanten, fortæller han.

Af andre stationære stauder nævner han løvefod, dagliljer og katteurt. Der findes også en række græsser, som bliver, hvor de er plantet.

Kim Tang foretrækker selv at blande de stationære og spredende stauder i sine bede, så de to typer kan supplere hinanden.

Jo tættere bede, jo mindre skal du i øvrigt luge, påpeger Christian Faurschou, der er gartner og indehaver af Ellengaard Planteskole ved Randers.

- Får man sat planterne med de rigtige planteafstande, så lukker de faktisk af for ukrudtet, fortæller Christian Faurschou, der i det hele taget oplever en øget interesse for stauder.

- Vi sælger rigtig, rigtig mange stauder, og det er både på grund af biodiversiteten, farverne, og blomsterne - at man kan plukke en fin buket.

Planter du nyt her i sensommeren, har du ifølge Christian Faurschou en oplagt mulighed for at tilføje stauder, der blomstrer sidst på sæsonen.

- Mange haver er jo præget af, at folk går i havecentret om foråret, og så får de ofte planter, der står i blomst dér. Her i efteråret sidder folk derfor mange gange i deres haver og mangler nogle blomster at kigge på, siger han.

/ritzau fokus/