Storbanken Nordea bør straffes med en bøde på 6,6 milliarder kroner for ikke at have gjort nok for at hindre hvidvask.

Det er kravet fra anklagemyndigheden i en sag ved Københavns Byret.

Igennem et helt år har byretten holdt retsmøder i den hidtil største straffesag mod en bank i Danmark for at have svigtet bankens forpligtelse til at være bolværk mod sløring af kriminelle penge.

Tidligere har også Danmarks største bank erkendt at have overtrådt hvidvaskloven.

I december 2022 lød den samlede regning til Danske Bank på 15,3 milliarder kroner til amerikanske og danske myndigheder. Heraf var den danske bøde på 3,5 milliarder kroner, ligesom staten konfiskerede 1,2 milliarder kroner i udbytte.

Tirsdag er det 59. gang, at anklagerne står over for Nordeas forsvarere og repræsentanter i et retslokale i Bredgade i København.

Bevisførelsen er overstået. Tusindvis af bilag er blevet endevendt, og en lang række vidner er blevet afhørt om, hvad der foregik i storbanken mellem 2012 og 2015.

Nu gælder det finalen i processen, hvor antallet af anklagere undervejs er vokset fra fire til fem.

Under deres afsluttende taler til retten fastholder de den oprindelige påstand, fremgår det.

Rettens dommere og domsmænd kan "med sindsro" dømme storbanken, lyder det fra specialanklager Jens Kjærgaard.

I den omfattende skriftlige procedure, som i forvejen er indleveret til retten, lyder det præcise krav på en bøde på 6,596 milliarder kroner, oplyser Nordea.

I alt angår sagen transaktioner for mere end 26 milliarder kroner mellem 2012 og 2015, og langt hovedparten fandt sted i Nordeas forholdsvis lille internationale afdeling på Vesterbrogade i København.

Her var kunderne især fra Østeuropa. Hjemsteder var som regel i skattelylande, og der var ingen forretninger på dansk jord.

Hovedpåstanden er, at de fem-seks kunderådgivere, deres chef og det administrative personale på ingen måde levede op til hvidvasklovens retningslinjer i forhold til højrisikokunderne.

I et internt dokument om kontrol med hvidvask hed det:

"Faktisk skal kundernes betalinger overvåges løbende - men det kan vi selvfølgelig ikke".

- Den melding kan være en rigtig god forklaring på, hvorfor vi står her i dag, lyder det fra en anden af anklagerne, specialanklager Karen Moestrup Jensen.

At Nordea overhovedet havde den slags risikable kunder, skyldes formentlig, at det var "relativt lukrativt", bemærker hun.

En tredje anklager kommenterer et udsagn fra en Nordea-chef om den "kontinuerlige rejse", som banken angiveligt har været på med hensyn til at forhindre hvidvask.

- Man formåede ikke at lægge en ordentlig rejseplan eller at komme afsted på rejsen, før det var for sent, konkluderer specialanklager Martin Kromann.

Hos Nordea siger chefjurist Anders Holkmann, at bankens påstand om frifindelse er blevet bestyrket undervejs i retssagen.

- Vores systemer og processer for mere end ti år siden kunne - særligt set med nutidens øjne - have været endnu bedre. Men der er forskel på at kunne have gjort noget bedre og på at have gjort noget strafbart, siger han.

Bankens forsvarere får ordet i den kommende uge. Dommen ventes efter sommerferien.

/ritzau/