' /> '> Analyse tæller rekordmange russiske droner mod Ukraine i april
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kyiv, 01/05/2026 - 13:39

Analyse tæller rekordmange russiske droner mod Ukraine i april

April har budt på rekordmange russiske droneangreb mod Ukraine, viser AFP's analyse af ukrainske forsvarstal.

Af: /ritzau/

Rusland sendte rekordmange langtrækkende angrebsdroner mod Ukraine i april.

Det viser en analyse af AFP baseret på data fra Ukraines luftforsvar.

Rusland har angrebet Ukraine med 6583 langtrækkende droner i april, hvilket er en stigning på to procent sammenlignet med marts, der også slog rekord for en enkelt måned.

Ukraine lykkedes med at skyde 88 procent af alle droner og missiler ned ifølge meldinger fra Ukraines luftforsvar.

Tidligere foregik Ruslands langtrækkende droneangreb mod Ukraine næsten udelukkende om natten. I de seneste uger er angreb i dagtimerne blevet mere almindelige, hvilket analytikere kalder en tilgang designet til at gøre mere skade.

Rekorden for droneangreb kommer i kølvandet på nogle måneder, hvor Rusland har intensiveret sine angreb i Ukraine med flere bølger af droner og missiler.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet i fuld skala.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek