Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Vejle, 23/03/2026 - 19:13

En person er alvorligt tilskadekommen i hændelse ved jysk jernbane

Togdrift genoptages efter at have været indstillet grundet politiefterforskning. En person er tilskadekommen.

Af: /ritzau/

En person er mandag kommet alvorligt til skade i en hændelse ved jernbanen på strækningen mellem Vejle og Børkop.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Personens tilstand er ukendt. Det lyder fra politiet, at de pårørende er underrettet.

Politiet skrev klokken 16.40, at man var til stede på jernbanen, hvor et mistænkeligt forhold blev undersøgt.

Klokken 19.00 lyder det, at politiets arbejde på stedet er overstået.

Det er uvist, hvilken hændelse, der er tale om, og det uddybes heller ikke, hvad det mistænkelige forhold bunder i.

Episoden resulterede dog i, at der mandag aften ikke har kørt tog mellem Fredericia og Vejle.

Der har i den forbindelse været indsat togbusser på strækningen.

Meldingen fra politiet klokken 19.00 er, at togtrafikken nu kan genoptages.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek