Har du prøvet at se reklamer fra en bestemt virksomhed på et socialt medie, efter at du har besøgt dens hjemmeside?
Det kan være et eksempel på, at det sociale medie har sporet din færden på nettet.
Og vi bør sætte os ind i, hvad de sociale medier registrerer og gemmer om os, lyder rådet fra jurist hos Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev.
- Som aktiv bruger har man i hvert fald givet tilladelse til, at de sociale medier kan bruge cookies, der opdeles i tre typer: nødvendige, statistisk og markedsføring, siger hun.
En cookie er en fil, som automatisk bliver downloadet til din computer, mobil eller tablet, når du besøger en hjemmeside. Cookies kan have forskellige funktioner, eksempelvis at gemme informationer om din adfærd på nettet.
- De nødvendige cookies skal man altid acceptere. Statistik og markedsføring bør man kunne sige nej tak til. Men hvis man siger nej til markedsføring, kan der være indhold, som man ikke længere kan se, tilføjer hun.
Når du accepterer markedsføring på sociale medier, siger du ifølge Ida Nynne Daarbak Reislev også ja til målrettet annoncering.
De sociale medier kan så spore din færden på nettet og bruge din historik til at målrette annoncer.
- Tjenesterne er ikke gratis. Modellen kaldes for "consent or pay" - altså "samtykke eller betal", siger hun.
Hvad du helt specifikt giver samtykke til, når du bruger et socialt medie, kan variere fra måned til måned.
Betingelserne bliver nemlig løbende opdateret. Det forklarer Rikke Frank Jørgensen, som er konstitueret forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder.
- Det er vigtigt at understrege, at samtykke og accept af betingelser ikke er en blankocheck, siger hun.
- Det enkelte sociale medie skal fortsat følge bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen kaldet GDPR. Det er blandt andet stadig ikke tilladt at indsamle og opbevare mere data end det absolutte minimum, der er nødvendigt for at opfylde formålet.
Hun vurderer altså, at de sociale medier ikke bare kan høste og gemme en masse oplysninger om dig, blot fordi du har accepteret tjenestens betingelser.
- Du har ret til at søge indsigt i, hvilke oplysninger et socialt medie har registreret og gemt om dig, siger hun.
- Du har også ret til at tilbagekalde dit samtykke til et socialt medie. Men det vil typisk betyde, at du ikke længere kan bruge tjenesten.
Både Rikke Frank Jørgensen og Ida Nynne Daarbak Reislev råder altså til, at du sætter dig ind i, hvilke betingelser du har accepteret, og hvad der bliver gemt om dig.
- Mit råd er, at man som forbruger altid svarer nej tak, når man bliver spurgt, om man vil acceptere cookies, siger Ida Nynne Daarbak Reislev.
- Jeg vil også anbefale, at man går ind på sine konto- og privatlivsindstillinger på sociale medier, såsom Facebook, Instagram og TikTok. Her kan man typisk se, hvad man har givet tilladelse til og foretage ændringer.
/ritzau fokus/
