København, 27/05/2026 - 19:06
Dansktopsangeren Bjørn Tidmand er død - 86 år
Bjørn Tidmand, som vandt melodigrandprix i 1964 med sangen "Sangen om dig", er død. Han blev 86 år.
Af: /ritzau/
Dansktopsangeren Bjørn Tidmand er død. Han blev 86 år.
Det oplyser familien i en pressemeddelelse.
Bjørn Tidmand var blandt andet kendt for sin version af revyvisen "Lille Sommerfugl". Tidmands version blev udgivet i 1968.
Han slog for alvor igennem på den danske musikscene nogle år tidligere i 1963 med sangen "Brænd mine breve".
Samme år deltog han for første gang i melodigrandprix, hvor han fik en andenplads.
Året efter prøvede han igen og vandt denne gang sangkonkurrencen med "Sangen om dig".
/ritzau/




