Bob Dylans koncert i Royal Arena tirsdag aften har fået en lunken modtagelse hos anmelderne.

Både Ekstra Bladet og Jyllands-Posten giver koncerten tre ud af seks stjerner, mens Berlingske har været en anelse mere rundhåndet med fire stjerner.

Om koncerten skriver Jyllands-Posten, at den var rodet og sløset. Og i momenter "ganske storslået".

- Bob Dylan fik lidt bedre styr på stemmen undervejs, men holdet slingrede uskønt og mærkeligt forsovet igennem flere af alt for mange numre fra fem år gamle ”Rough and Rowdy Ways”, lyder det.

På forhånd var publikum blevet advaret om, at der var tale om en mobilfri koncert. Alle fik udleveret en lille taske til telefonen, som så kunne åbnes efterfølgende.

Tiltaget brugte Dylan også, da han besøgte Danmark for tre år siden. Intentionen er, at publikum skal være mere til stede undervejs.

Men ifølge Ekstra Bladet lykkedes Dylan, der er blevet 84 år, ikke med sin mission.

- Royal Arena var pænt fyldt til en siddekoncert, der i lange perioder føltes tom, for musikken fyldte aldrig det enorme rum. Nærværet meldte afbud.

/ritzau/

Den danske kulturbranche ser et akut behov for politisk handling for at kunstneres rettigheder beskyttes mod brugen af kunstig intelligens til at skabe indhold.

Derfor har 29 rettighedsorganisationer forfattet et fælles brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Det skriver musikrettighedsorganisationen Koda, der er en af underskriverne, i en pressemeddelelse onsdag.

Heri kommer de med en opfordring til, at der skal findes en løsning på europæisk niveau, og at Danmark bør gå forrest i den kamp.

Ifølge organisationerne bliver kunstneres værker udnyttet til at skabe AI-generet indhold uden at have fået tilladelse til det.

Nicky Trebbien, der er juridisk og politisk direktør i Koda, udtaler i meddelelsen, at branchen står ved en alvorlig skillevej.

- AI-tjenesterne udnytter kynisk kunstnernes værker uden tilladelse og uden betaling. Det er ikke bare uetisk og ulovligt, det er en trussel mod hele den kulturelle og økonomiske værdikæde.

- Hvis vi ikke får klare regler nu, risikerer vi at overlade fremtidens musik og kunst til algoritmer og oversøiske tech-giganter, mens de menneskelige skabere bliver tværet ud, mener han.

Branchen ønsker blandt andet, at techvirksomhederne skal kunne dokumentere, hvilket indhold deres AI-modeller er bygget på.

Og så vil den have etableret et licenseringsmarked, hvor rettighedshavere sikres "en andel af værdiskabelsen i hele værdikæden".

Fra politisk side er der før blevet kigget på de udfordringer, som kulturbranchen står over for.

I midten af 2024 blev der nedsat en ekspertgruppe, som i september afleverede en rapport med ti råd til kulturministeren.

I den forbindelse udtalte ministeren, at han ville tage anbefalinger med til Bruxelles for at løse problemerne.

Koda og musikbranchen har før luftet sin bekymring for, at den kunstige intelligens kan ende med at koste den milliarder i indtægter.

/ritzau/

* En måde at få plads til nødlageret i hjemmet er ved at inkorporere det i din dagligdag.

* Det kan være ved at have en stor dunk med vand stående i køkkenet, som du bruger af løbende, og dermed også løbende fylder op. 

* Det samme kan gøres med mad ved altid at have et godt lager af for eksempel pasta og dåsetomat, som du bruger af og fylder op løbende. 

Kilde: Tue Patursson, der er teamleder for fageksperterne hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Bor du småt, så kan det være lidt af en logistisk udfordring at finde plads til et par store vanddunke og de andre fornødenheder, der skal til, for at kunne klare dig selv i tre dage.

I en ny spørgeundersøgelse, som analyseorganisationen YouGov har lavet for Videncentret Bolius, svarer 33 procent af de adspurgte danskere, at pladsmangel forhindrer dem i at følge myndighedernes prepping-anbefalinger.

Løsningen på problemet kan dog meget vel findes lige udenfor din dør, lyder det fra Tue Patursson, der er teamleder for Bolius' fageksperter.

- Der er brug for at snakke med naboerne om nogle fælles løsninger. Måske kan vi sammen sørge for at have nogle fælles ting stående i en kælder, på et loftsrum eller i et skur, så vi bruger nogle af fællesarealerne, så ikke alle skal have en nødradio, et gasblus og et nødtoilet stående, siger han.

I Bolius' undersøgelse svarer 81 procent, at de ikke har talt med deres naboer om forberedelse på krisesituationer, og det peger på et uudnyttet potentiale, mener Tue Patursson.

Den pointe bakkes op af Nina Blom Andersen, der er forskningsleder på Samfundssikkerhed-, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

- Vi har brug for en nuanceret forståelse af, at vi er afhængige af hinanden i et større netværk, når der sker hændelser som strømsvigt, eller der pludselig ikke er vand i vandhanen. I sådan nogle kriser er der noget, vi godt kan klare selv, men der er andre ting, som løses meget bedre og smidigere sammen med andre, siger hun og fortsætter:

- Vi har alle nogle kompetencer og nogle sårbarheder, så når vi løfter sammen, kan vi bedre komme i mål med tingene, og det går endnu bedre, hvis vi forbereder os.

Et sted at begynde er at sætte gang i en samtale med dine naboer om, hvordan I kan kommunikere med hinanden i tilfælde af en krise.

- Det er gratis at hjælpe hinanden med information. Det kan være nemmere at tale om end at tale om vandforsyningen for eksempel. For det er gratis at give hinanden en opdatering på, hvordan det går. Så snak med hinanden om, hvordan I kan dele information med hinanden, hvis der sker et eller andet, siger Nina Blom Andersen.

Måske er der en eller to i bolig- eller grundejerforeningen, der påtager sig ansvaret for at stå for at skaffe information, hvis nu strømmen pludselig går, og internet og telefonlinjer går ned.

Andre sørger måske for at danne sig et overblik over, om der er nogle sårbare beboere, der kan få brug for hjælp i sådan en situation, så man sikrer sig, at nogle banker på hos dem og tjekker, om alt er okay.

Nina Blom Andersen gør klart, at der er stor forskel på, hvordan fællesskabet har det der, hvor man bor. Er det helt umuligt at få dine naboer i tale, så kan du eventuelt kigge andre steder hen.

Måske kan I lave en fælles prepping-plan sammen i den lokale fodboldklub eller i den lokale afdeling af Ældre Sagen.

- Hvis du er optaget af det her, så vil jeg opfordre til, at du bruger lidt tid på at orientere dig i dit lokalområde og finde ud af, hvilken sammenhæng det giver mening at engagere dig i. Det kan være, at der er nogle frivillige organisationer, der står stærkt i netop dit område, siger hun.

/ritzau fokus/