Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

07/06/2024 - 09:00

Sådan finder du ud af om du har en indre stemme

Mellem fem og ti procent af befolkningen har ikke samtaler med sig selv kørende inde i hovedet. Forsker giver tip til at teste, om du er en af dem.

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvis det var muligt at sætte lyd til andres tanker, ville de fleste afsløre en konstant summende talestrøm.

Størstedelen af os har nemlig en indre stemme, som opsummerer indkøbslisten eller øver sig i, hvad der vil være godt at sige ved mødet på arbejdet i morgen.

Mellem fem og ti procent af befolkningen har dog ikke en oplevelse af at tale med sig selv eller andre inde i hovedet.

Tidligere forskning har vist, at det kan påvirke evnen til at koncentrere sig og til at motivere sig selv. Og nu tyder et nyt studie på, at dem, der mangler en indre stemme, lader til at have en dårligere sproglig hukommelse.

- Det ser ud til at have nogle konsekvenser for evnen til at sammenligne sproglyde inde i hovedet, huske nogle ord i en bestemt rækkefølge og opgaver med ord, der rimer, fortæller Johanne Nedergård, der er post doc og sprogforsker ved Københavns Universitet, og som står bag det nye studie.

Men hvordan ved du, om du har en indre stemme eller ej?

Johanne Nedergårds første fif går på, at du lytter, efter om dit tankespind former et sprog.

- Tit snakker jeg med mig selv på dansk eller på engelsk. Og det, at jeg kan høre, om det er det ene eller det andet, er for mig et bevis på, at der er tale om sprog og ikke bare tanker, fortæller hun.

En anden måde at afgøre, om du er i besiddelse af en indre stemme, er ved at være opmærksom på, om du har indvendige diskussioner med andre end dig selv.

- Jeg kan høre, om der er tale om min egen stemme eller andres stemmer, når jeg diskuterer med nogle andre inde i mit hoved, siger Johanne Nedergård.

Er du stadig i tvivl, kan du lave dit eget lille forskningsprojekt, hvor du indstiller din telefon til at bippe på nogle tilfældige tidspunkter i løbet af din dag.

Hver gang telefonen bipper, skriver du ned, hvad der præcist foregik inde i dit hoved i det øjeblik, dine tanker blev afbrudt af telefonen.

- Folk bliver meget overraskede over, hvilke indre oplevelser de har i hverdagen. Der er mange, der på forhånd siger, at de taler med sig selv hele tiden, men så finder de ud af, at de det meste af tiden faktisk ser indre billeder, fortæller Johanne Nedergård og fortsætter:

- Jeg har prøvet det på mig selv, og jeg fandt ud af, at jeg bruger meget tid på at diskutere med andre inde i mit hoved - meget mere tid, end jeg troede.

Ifølge hendes forskning findes der flere grader af den indre stemme. Det vil sige, at nogle mennesker oplever mere indre snak end andre. På spørgsmålet om hun tror, det er muligt at opøve den, svarer hun:

- Min bedste bud er, at der er en stabil individuel forskel, som man ikke kan ændre på. Men jeg har faktisk netop fået en mail fra en person, der siger, at han har optrænet en indre stemme ved at "læse højt" inde i hovedet, mens han fokuserede intenst på sætningernes lyde og intonation.

- Men det er ikke muligt at sige noget generelt om det endnu. Det er et meget nyt forskningsfelt.

Samtidig er det vigtigt for Johanne Nedergård at understrege, at det ikke skal ses som en lidelse ikke at have en indre stemme.

- Der kan være fordele ved ikke at have den. Nogle af dem, vi har testet, siger, at de ville synes, det var stressende at have en stemme i hovedet hele tiden, fortæller hun og fortsætter:

- Nogle siger også, at de tænker mere abstrakt og føler sig mindre låst fast af sprogets struktur, og at de ville opleve det som anstrengende hele tiden at omsætte tanker til ord.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek