Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

07/06/2024 - 09:00

Sådan finder du ud af om du har en indre stemme

Mellem fem og ti procent af befolkningen har ikke samtaler med sig selv kørende inde i hovedet. Forsker giver tip til at teste, om du er en af dem.

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvis det var muligt at sætte lyd til andres tanker, ville de fleste afsløre en konstant summende talestrøm.

Størstedelen af os har nemlig en indre stemme, som opsummerer indkøbslisten eller øver sig i, hvad der vil være godt at sige ved mødet på arbejdet i morgen.

Mellem fem og ti procent af befolkningen har dog ikke en oplevelse af at tale med sig selv eller andre inde i hovedet.

Tidligere forskning har vist, at det kan påvirke evnen til at koncentrere sig og til at motivere sig selv. Og nu tyder et nyt studie på, at dem, der mangler en indre stemme, lader til at have en dårligere sproglig hukommelse.

- Det ser ud til at have nogle konsekvenser for evnen til at sammenligne sproglyde inde i hovedet, huske nogle ord i en bestemt rækkefølge og opgaver med ord, der rimer, fortæller Johanne Nedergård, der er post doc og sprogforsker ved Københavns Universitet, og som står bag det nye studie.

Men hvordan ved du, om du har en indre stemme eller ej?

Johanne Nedergårds første fif går på, at du lytter, efter om dit tankespind former et sprog.

- Tit snakker jeg med mig selv på dansk eller på engelsk. Og det, at jeg kan høre, om det er det ene eller det andet, er for mig et bevis på, at der er tale om sprog og ikke bare tanker, fortæller hun.

En anden måde at afgøre, om du er i besiddelse af en indre stemme, er ved at være opmærksom på, om du har indvendige diskussioner med andre end dig selv.

- Jeg kan høre, om der er tale om min egen stemme eller andres stemmer, når jeg diskuterer med nogle andre inde i mit hoved, siger Johanne Nedergård.

Er du stadig i tvivl, kan du lave dit eget lille forskningsprojekt, hvor du indstiller din telefon til at bippe på nogle tilfældige tidspunkter i løbet af din dag.

Hver gang telefonen bipper, skriver du ned, hvad der præcist foregik inde i dit hoved i det øjeblik, dine tanker blev afbrudt af telefonen.

- Folk bliver meget overraskede over, hvilke indre oplevelser de har i hverdagen. Der er mange, der på forhånd siger, at de taler med sig selv hele tiden, men så finder de ud af, at de det meste af tiden faktisk ser indre billeder, fortæller Johanne Nedergård og fortsætter:

- Jeg har prøvet det på mig selv, og jeg fandt ud af, at jeg bruger meget tid på at diskutere med andre inde i mit hoved - meget mere tid, end jeg troede.

Ifølge hendes forskning findes der flere grader af den indre stemme. Det vil sige, at nogle mennesker oplever mere indre snak end andre. På spørgsmålet om hun tror, det er muligt at opøve den, svarer hun:

- Min bedste bud er, at der er en stabil individuel forskel, som man ikke kan ændre på. Men jeg har faktisk netop fået en mail fra en person, der siger, at han har optrænet en indre stemme ved at "læse højt" inde i hovedet, mens han fokuserede intenst på sætningernes lyde og intonation.

- Men det er ikke muligt at sige noget generelt om det endnu. Det er et meget nyt forskningsfelt.

Samtidig er det vigtigt for Johanne Nedergård at understrege, at det ikke skal ses som en lidelse ikke at have en indre stemme.

- Der kan være fordele ved ikke at have den. Nogle af dem, vi har testet, siger, at de ville synes, det var stressende at have en stemme i hovedet hele tiden, fortæller hun og fortsætter:

- Nogle siger også, at de tænker mere abstrakt og føler sig mindre låst fast af sprogets struktur, og at de ville opleve det som anstrengende hele tiden at omsætte tanker til ord.

/ritzau fokus/

København, 21/04/2025 - 09:35

Kongehuset afslører første gallaportrætter af prinsesse Isabella

Prinsesse Isabella har fået særligt diadem af dronning Margrethe og modtaget Elefantordenen på sin fødselsdag.

Kongehuset har i anledning af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag mandag offentliggjort de første officielle gallaportrætter af prinsessen.

På de nye gallaportrætter bærer prinsessen et diadem med turkiser og diamanter, som er en gave fra dronning Margrethe.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Diademet blev fremstillet i slutningen af 1800-tallet og har tilhørt kronprinsesse Margareta af Sverige, oplyser kongehuset.

Efter hendes død i 1920 fik datteren, prinsesse Ingrid, diademet i konfirmationsgave og bragte det med til Danmark ved sit ægteskab med den senere Frederik IX.

Prinsesse Isabella har desuden modtaget Elefantordenen på sin fødselsdag.

Prinsessen blev ligesom prins Vincent og prinsesse Josephine ridder af Elefantordenen i forbindelse med tronskiftet 14. januar.

Det er dog praksis, at man først modtager Elefantordenen ved sin 18-års fødselsdag. Det samme gjorde kronprins Christian, da han blev myndig den 15. oktober 2023.

Elefantordenen er den ældste og fornemste danske ridderorden og har sine rødder helt tilbage i 1400-tallet. Ordenen gives hovedsageligt til kongelige og statsoverhoveder.

Prinsesse Isabella er nummer to i arvefølgen til den danske trone.

I ugerne op til hendes fødselsdag er hun blevet fejret på tværs af landet i både Aarhus og i København.

Fredag 11. april blev hun fejret i Aarhus med fødselsdagssang, dans og modeshow ved rådhuset. Hun modtog desuden et guldarmbånd fra Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold (S), der overrakte gaven på vegne af byen.

Ugen efter rykkede fejringen til hovedstaden, hvor der blev afholdt en stor fødselsdagsbegivenhed på Det Kongelige Teater.

1000 unge deltog i fejringen sammen med flere medlemmer af den kongelige familie.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/04/2025 - 08:00

FAKTA: Hvad er shaolin?

* "Shaolin" er et danskudviklet reality-adventureformat på TV 2.

* Det er optaget i Sydkorea i Dogapsa–templet, som er et buddhistisk tempel, man har lånt til optagelserne.

* Alt indhold og selve forløbet i templet er udviklet og udformet i tæt samarbejde med de to shaolin-masters Shifu Yan Lei og Shi Heng Yi, som guider de ni kendisser igennem et forløb i den ældgamle kinesiske livsfilosofi shaolin.

* Til sidst i forløbet skal de medvirkende fremvise deres individuelle taolu, som er en serie af bevægelser og positurer, der repræsenterer den enkeltes krop og sind.

Kilde: TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/04/2025 - 11:00

FAKTA: De usynlige behov

* Som pårørende kan det være svært og måske skamfuldt at give plads til sine egne behov. Man kan tænke: "Det er jo ikke mig, der er syg. Det er ikke mig, det er synd for".

* Den pårørende får automatisk en vigtig omsorgsrolle, og i den proces er det nemt at blive blind for, at man også selv er ramt af situationen.

* Nogle gange kan det føre til en forskudt reaktion, hvor den pårørende får et voldsomt dyk, når den, der er syg, får det bedre eller er blevet rask.

* Stabiliteten giver nemlig pludselig plads til, at den pårørende kan reagere ved for eksempel at blive meget sorgfuld.

Kilde: psykolog Zarah Vedel Høst fra Pårørendepsykologerne Forsling og Høst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 21/04/2025 - 11:00

Gå lavpraktisk frem og støt en pårørende

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det handler om at gå lavpraktisk til værks, hvis du ønsker at hjælpe en pårørende i dit netværk, fortæller psykolog.

Når en sygdom eller en uventet ulykke slår ned i en familie, kredser omsorgen fra omverdenen naturligt nok om den person, der er blevet ramt.

Men de mennesker, der befinder sig helt tæt på, bliver også udsat for en voldsom belastning - både fysisk og psykisk, og derfor er det vigtigt også at have fokus på dem.

Det siger psykolog Zarah Vedel Høst, der i sit daglige arbejde beskæftiger sig med pårørende hos klinikken Pårørendepsykologerne Forsling og Høst i København.

- Pårørende er i udpræget risiko for selv at udvikle stress, angst og depression, fortæller Zarah Vedel Høst, der bruger udtrykket "sekundært ramt" om de mennesker, hun møder i sin klinik.

At det kan være særdeles udfordrende at være sekundært ramt, afspejler sig i en ny undersøgelse fra organisationen Danske Patienter og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Vi kan se i undersøgelsen, at de pårørende efterspørger hjælp til at være i rollen - ikke at komme ud af den. Men mange savner vejledning i at finde frem til den rette hjælp, eller måske har de ikke overskuddet til selv at finde den, fortæller Johanne Kure, der er chefkonsulent i Danske Patienter.

Hendes tip til dig, der ønsker at støtte en pårørende, er derfor at tjekke op på konkrete tilbud fra patient- og pårørende-foreninger samt deres lokalafdelinger. Formentlig dukker der noget op, som du kan give videre til den pårørende.

I det hele taget er det en fordel at gå lavpraktisk til værks, siger psykolog Zarah Vedel Høst.

- Det er vigtigt ikke at sige: "Du må sige til, hvis du får brug for hjælp". Det er de færreste pårørende, der gør det, og det er ikke altid, man som pårørende ved, hvad man har brug for hjælp til, fortæller hun.

Sørg i stedet for at være superkonkret. Det kan være at tilbyde at kigge forbi og klippe hækken, når du alligevel har været i gang med din egen. Det kan også være, at du siger, at du gerne går med hunden hver torsdag, eller at du på bestemte dage kan hente eller bringe familiens børn.

- Så kan den pårørende sige ja tak eller nej tak, men det er godt at være konkret, siger hun og peger på, at selv de helt små ting kan hjælpe med at aflaste i hverdagen for en ramt familie.

Når det gælder den mentale støtte, råder Zarah Vedel Høst dig til at huske at spørge specifikt ind til, hvordan den pårørende har det, og at være forstående, hvis personen afviser at tale om det.

- Du kan sige: "Jeg er bekymret for, hvordan du har det. Er det okay, at jeg spørger dig om det?", siger Zarah Vedel Høst.

Er der tale om en rigtig god ven, gør hun samtidig klart, at du ikke må forvente, at personen kan bidrage til venskabet på samme måde som før.

- Som ven til en pårørende skal du være opmærksom på, at det er dig, der har ansvaret for at holde relationen ved lige, siger psykologen, der ser en tendens til, at vennerne ofte trækker sig, fordi den pårørende ikke har overskud til at tage initiativ til at ses.

- Vi har en forventning om, at vi skiftes til at tage kontakt, men for mange pårørende er det svært at leve op til, og så får man ikke altid lige svaret på den der sms. Og det betyder, at mange pårørende ender med at føle sig meget ensomme.

Det har derfor stor betydning, at du har et blik for den pårørende.

- Man kan gøre en forskel, også selv om man ikke har en nær relation til vedkommende. For det giver den pårørende en oplevelse af, at omverdenen har min ryg, og at der er nogen, der griber mig, hvis jeg falder, siger Zarah Vedel Høst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek