Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

07/06/2024 - 09:00

Sådan finder du ud af om du har en indre stemme

Mellem fem og ti procent af befolkningen har ikke samtaler med sig selv kørende inde i hovedet. Forsker giver tip til at teste, om du er en af dem.

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvis det var muligt at sætte lyd til andres tanker, ville de fleste afsløre en konstant summende talestrøm.

Størstedelen af os har nemlig en indre stemme, som opsummerer indkøbslisten eller øver sig i, hvad der vil være godt at sige ved mødet på arbejdet i morgen.

Mellem fem og ti procent af befolkningen har dog ikke en oplevelse af at tale med sig selv eller andre inde i hovedet.

Tidligere forskning har vist, at det kan påvirke evnen til at koncentrere sig og til at motivere sig selv. Og nu tyder et nyt studie på, at dem, der mangler en indre stemme, lader til at have en dårligere sproglig hukommelse.

- Det ser ud til at have nogle konsekvenser for evnen til at sammenligne sproglyde inde i hovedet, huske nogle ord i en bestemt rækkefølge og opgaver med ord, der rimer, fortæller Johanne Nedergård, der er post doc og sprogforsker ved Københavns Universitet, og som står bag det nye studie.

Men hvordan ved du, om du har en indre stemme eller ej?

Johanne Nedergårds første fif går på, at du lytter, efter om dit tankespind former et sprog.

- Tit snakker jeg med mig selv på dansk eller på engelsk. Og det, at jeg kan høre, om det er det ene eller det andet, er for mig et bevis på, at der er tale om sprog og ikke bare tanker, fortæller hun.

En anden måde at afgøre, om du er i besiddelse af en indre stemme, er ved at være opmærksom på, om du har indvendige diskussioner med andre end dig selv.

- Jeg kan høre, om der er tale om min egen stemme eller andres stemmer, når jeg diskuterer med nogle andre inde i mit hoved, siger Johanne Nedergård.

Er du stadig i tvivl, kan du lave dit eget lille forskningsprojekt, hvor du indstiller din telefon til at bippe på nogle tilfældige tidspunkter i løbet af din dag.

Hver gang telefonen bipper, skriver du ned, hvad der præcist foregik inde i dit hoved i det øjeblik, dine tanker blev afbrudt af telefonen.

- Folk bliver meget overraskede over, hvilke indre oplevelser de har i hverdagen. Der er mange, der på forhånd siger, at de taler med sig selv hele tiden, men så finder de ud af, at de det meste af tiden faktisk ser indre billeder, fortæller Johanne Nedergård og fortsætter:

- Jeg har prøvet det på mig selv, og jeg fandt ud af, at jeg bruger meget tid på at diskutere med andre inde i mit hoved - meget mere tid, end jeg troede.

Ifølge hendes forskning findes der flere grader af den indre stemme. Det vil sige, at nogle mennesker oplever mere indre snak end andre. På spørgsmålet om hun tror, det er muligt at opøve den, svarer hun:

- Min bedste bud er, at der er en stabil individuel forskel, som man ikke kan ændre på. Men jeg har faktisk netop fået en mail fra en person, der siger, at han har optrænet en indre stemme ved at "læse højt" inde i hovedet, mens han fokuserede intenst på sætningernes lyde og intonation.

- Men det er ikke muligt at sige noget generelt om det endnu. Det er et meget nyt forskningsfelt.

Samtidig er det vigtigt for Johanne Nedergård at understrege, at det ikke skal ses som en lidelse ikke at have en indre stemme.

- Der kan være fordele ved ikke at have den. Nogle af dem, vi har testet, siger, at de ville synes, det var stressende at have en stemme i hovedet hele tiden, fortæller hun og fortsætter:

- Nogle siger også, at de tænker mere abstrakt og føler sig mindre låst fast af sprogets struktur, og at de ville opleve det som anstrengende hele tiden at omsætte tanker til ord.

/ritzau fokus/

Oslo, 19/12/2025 - 10:07

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 19/12/2025 - 10:03

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek