Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

07/06/2024 - 09:00

Sådan finder du ud af om du har en indre stemme

Mellem fem og ti procent af befolkningen har ikke samtaler med sig selv kørende inde i hovedet. Forsker giver tip til at teste, om du er en af dem.

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvis det var muligt at sætte lyd til andres tanker, ville de fleste afsløre en konstant summende talestrøm.

Størstedelen af os har nemlig en indre stemme, som opsummerer indkøbslisten eller øver sig i, hvad der vil være godt at sige ved mødet på arbejdet i morgen.

Mellem fem og ti procent af befolkningen har dog ikke en oplevelse af at tale med sig selv eller andre inde i hovedet.

Tidligere forskning har vist, at det kan påvirke evnen til at koncentrere sig og til at motivere sig selv. Og nu tyder et nyt studie på, at dem, der mangler en indre stemme, lader til at have en dårligere sproglig hukommelse.

- Det ser ud til at have nogle konsekvenser for evnen til at sammenligne sproglyde inde i hovedet, huske nogle ord i en bestemt rækkefølge og opgaver med ord, der rimer, fortæller Johanne Nedergård, der er post doc og sprogforsker ved Københavns Universitet, og som står bag det nye studie.

Men hvordan ved du, om du har en indre stemme eller ej?

Johanne Nedergårds første fif går på, at du lytter, efter om dit tankespind former et sprog.

- Tit snakker jeg med mig selv på dansk eller på engelsk. Og det, at jeg kan høre, om det er det ene eller det andet, er for mig et bevis på, at der er tale om sprog og ikke bare tanker, fortæller hun.

En anden måde at afgøre, om du er i besiddelse af en indre stemme, er ved at være opmærksom på, om du har indvendige diskussioner med andre end dig selv.

- Jeg kan høre, om der er tale om min egen stemme eller andres stemmer, når jeg diskuterer med nogle andre inde i mit hoved, siger Johanne Nedergård.

Er du stadig i tvivl, kan du lave dit eget lille forskningsprojekt, hvor du indstiller din telefon til at bippe på nogle tilfældige tidspunkter i løbet af din dag.

Hver gang telefonen bipper, skriver du ned, hvad der præcist foregik inde i dit hoved i det øjeblik, dine tanker blev afbrudt af telefonen.

- Folk bliver meget overraskede over, hvilke indre oplevelser de har i hverdagen. Der er mange, der på forhånd siger, at de taler med sig selv hele tiden, men så finder de ud af, at de det meste af tiden faktisk ser indre billeder, fortæller Johanne Nedergård og fortsætter:

- Jeg har prøvet det på mig selv, og jeg fandt ud af, at jeg bruger meget tid på at diskutere med andre inde i mit hoved - meget mere tid, end jeg troede.

Ifølge hendes forskning findes der flere grader af den indre stemme. Det vil sige, at nogle mennesker oplever mere indre snak end andre. På spørgsmålet om hun tror, det er muligt at opøve den, svarer hun:

- Min bedste bud er, at der er en stabil individuel forskel, som man ikke kan ændre på. Men jeg har faktisk netop fået en mail fra en person, der siger, at han har optrænet en indre stemme ved at "læse højt" inde i hovedet, mens han fokuserede intenst på sætningernes lyde og intonation.

- Men det er ikke muligt at sige noget generelt om det endnu. Det er et meget nyt forskningsfelt.

Samtidig er det vigtigt for Johanne Nedergård at understrege, at det ikke skal ses som en lidelse ikke at have en indre stemme.

- Der kan være fordele ved ikke at have den. Nogle af dem, vi har testet, siger, at de ville synes, det var stressende at have en stemme i hovedet hele tiden, fortæller hun og fortsætter:

- Nogle siger også, at de tænker mere abstrakt og føler sig mindre låst fast af sprogets struktur, og at de ville opleve det som anstrengende hele tiden at omsætte tanker til ord.

/ritzau fokus/

København, 14/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ina-Miriam Rosenbaum

* Ina-Miriam Rosenbaum blev født 11. juni 1959.

* Den 66-årige skuespiller blev uddannet fra Statens Teaterskole i København i 1982.

* Hun er kendt fra roller i tv-serier som "Sygeplejeskolen", "Orkestret" og "Agent".

* Hun har spillet med i teaterstykker som "The Sanjay Shah Shitshow" og "Hitler on the Roof".

* Hun er datter af entertaineren, musikeren og forfatteren Simon Rosenbaum.

* Hun er søster til den danske skuespiller Pia Rosenbaum. Sammen optrådte de to søskende med sangen "Smil over Strøget" ved Dansk Melodi Grand Prix 1979.

* Hun har i 2011 og 2018 modtaget en Reumert for Årets Kvindelige Hovedrolle.

Kilder: IMDB, Lex.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 08:00

TV 2-skuespiller forbløffet over succesfuldt langdistanceforhold

Ina-Miriam Rosenbaum, der er aktuel i julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet", bor 450 kilometer fra kæresten, hvilket er med til at styrke deres forhold.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og der er uden tvivl amoriner i luften for Ina-Miriam Rosenbaums karakter, Berit, i årets TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Rent privat er kærligheden for 66-årige Ina-Miriam Rosenbaum i bedste velgående.

- Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med i 16 år.

Det er dog ikke hver dag, at skuespilleren har mulighed for at se kæresten, bassisten og kropsterapeuten Michael Andersen - han bor nemlig 450 kilometer væk i det nordjyske.

De pendler, så ofte som det er muligt for at blive genforenet med hinanden, men kærlighedsrejserne er ikke uden udfordringer.

- Det er aldrig lykkedes os at få det i system. Vi arbejder på meget forskellige tidspunkter. Vi er selv ret forbløffede over, at det har kunnet lade sig gøre - men det kan det, når man vil hinanden, fortæller Ina-Miriam Rosenbaum.

Et oversat engelsk udtryk siger, at fravær gør hjertet ømt, og det er også tilfældet for de to pendlende kærester.

- Når man lever på den måde, som vi gør, så fungerer det på en eller anden måde meget godt, at man altid har et savn og altid længes. Man kan også trække sig og være for sig selv, for at fokusere på det, man nu skal, fortæller skuespilleren.

Parret har dog en fælles ambition om at finde et sted i landet, hvor de kan slå sig ned sammen.

- Vi har en drøm om at bo sammen på et tidspunkt. Det må vise sig, hvornår det bliver.

For den erfarne skuespiller, der spillet med i en lang række af teaterforestillinger, film og tv-serier som "Hitler on the Roof", "Mørkeland" og "Orkestret", er det meget klart, hvad rigtig romantik er.

- Rigtig romantik er, når man overrasker hinanden med noget, som man ved, glæder den anden - eller noget, som man ikke er sikker på, vil glæde den anden, men alligevel prøver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

FAKTA: Kendetegn ved digital mobning

Mobning kan se forskellig ud, men følgende punkter kendetegner mobning på nettet: 

* Tonen bliver hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand og kan skjule sig bag skærmen. 

* Mobning kan foregå på alle tider af døgnet.

* Dem, der mobber, kan være anonyme. 

* Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres og cirkulere rundt i længere tid. 

* Mobning kan være usynlig for voksne, fordi de ikke er til stede på de platforme, hvor mobningen foregår. 

Kilde: Red Barnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

Digital mobning går ikke på juleferie

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Oplever dit barn mobning, kan utrygheden flytte med ind i højtiden. Sæt diskussionen om skærmtid i anden række, og stå sammen med andre voksne, lyder rådene.

Juleafslutning i skolen eller til spejder betyder ikke, at mobningen sættes på pause.

For når ferien begynder, fortsætter de nedladende kommentarer eller sårende billeder bag skærmen.

Hvad end mobningen foregår i chattråde, spil, på sociale medier eller i skolegården, har den samme effekt - børnene mister tillid til sig selv og fællesskabet.

Det fortæller Jon Kristian Lange, der er faglig konsulent hos Julemærkehjemmene og har arbejdet med børns digitale trivsel i mere end 25 år.

- Nogle gange kan der komme en handlingslammelse, når noget foregår digitalt. Børn skal have hjælp til at kunne håndtere en mobbesituation, uanset hvor den er, siger han.

Jon Kristian Lange forklarer, at de samme situationer, der udspiller sig i klassen, forlænges i for eksempel en gruppe på Snapchat eller andre sociale medier.

På den måde kan mobningen fortsætte døgnet rundt og være svær at spotte som forælder.

Derfor kan du med fordel blande dig i, hvad der fylder i dit barns digitale liv.

Når du spørger ind, så undgå spørgsmål som, "hvem har du snakket med online i dag?", og "hvad snakkede I om?"

Den type spørgsmål er svære for børn at svare på, fordi de simpelthen ikke kan huske det, forklarer Jon Kristian Lange.

Spørg i stedet ind til, hvordan deres humør har været i løbet af dagen.

- Når man begynder med at spørge ind til følelserne, så bliver det nemmere for børn at svare på, siger konsulenten og fortsætter:

- Så kan man prøve at spørge: "Må jeg ikke se, hvad det var, der gjorde dig ekstra glad eller ked af det?".

En analyse af Børns Vilkår viser, at 98 procent af børnene i 5. og 8. klasse bruger mindst et socialt medie.

Snapchat, TikTok og Instagram er blandt de mest populære på de to klassetrin, som organisationen har undersøgt.

Senest har en platform som Ønskeskyen, hvor du kan oprette en profil, sende venneanmodninger og få adgang til andres ønskelister, også vist sig at skabe pres i børnegrupper, skriver TV 2.

Ifølge mediet oplever flere fritidsklubber, at nogle børn ikke tør at skrive deres julegaveønsker på af frygt for mobning.

Hvis du oplever, at tiden, dit barn bruger bag skærmen, fører til mistrivsel, er et forbud ikke nødvendigvis den bedste strategi.

- Det kan være nemmere at give restriktioner på skærmtid, fordi det virker meget ligetil. Det er bare ja eller nej og tænd eller sluk, men mobning er mere kompleks end det, siger han.

I stedet for at diskutere timer og minutter kan du være ekstra opmærksom i de perioder, hvor børnene typisk finder sammen online.

- Ofte er det efter spisetid, at der er mest gang i debatten. Og hvis det er i juleferien, er det måske midt på dagen, siger Jon Kristian Lange.

Om mobningen foregår digitalt eller ej, forsvinder den sjældent af sig selv. Det kræver, at voksne tager ansvar sammen.

Det kan være til stor gavn at skabe gode relationer forældre imellem, inden der opstår konflikter online, pointerer Jon Kristian Lange.

- Jo flere aftaler man laver i fredstid, desto nemmere er det at række ud, når det stikker af, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek