Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/01/2023 - 10:00

Bliv bedre til at sætte grænser og undgå stress og skilsmisse

Har du svært ved at sige fra, når dine grænser bliver overtrådt? Du skal øve dig, for det kan i værste fald føre til en depression, siger eksperter.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Du kender det måske: Det er fyraften, og du er på vej hjem, men så har chefen lige en ekstra opgave til dig.

Du orker det ikke, men føler ikke, at du kan sige nej, så du klistrer det overbærende smil på læben og trækker i arbejdstøjet igen.

Men over tid kan du træne din evne til at sige nej i lige præcis den slags situationer.

Det er et udbredt problem at glemme at sige fra, fortæller erhvervspsykolog Mads Lindholm.

- Mange har svært ved at sætte grænser, fordi det sociale fællesskab betyder meget for dem.

- Vi vil give så utroligt meget for at være forbundet til andre mennesker, at vi ofrer vores egne grænser imod at føle os elsket, anerkendt og som en del af flokken, siger han.

Men det kan have fatale konsekvenser ikke at sige fra i den slags situationer, fortæller parterapeut Katrine Axholm.

- Det er derfor, folk går ned med stress, depressioner eller bliver skilt fra deres partner, hvis det har stået på længe nok. Rigtig mange ægteskaber opløses på præcis denne her baggrund.

- Jeg hører rigtig tit klienter sige, at de har mistet sig selv i deres forhold. De fik ikke markeret deres grænser, siger hun.

Katrine Axholm og Mads Lindholm giver dig tre råd til at træne dig selv i at sætte grænser.

1) Reflektér over dine grænser.

Det første, du skal gøre, er at finde ud af, hvor din grænser går, og hvorfor du har svært ved at sige fra.

- Hvad har du lært om grænser i dit barndomshjem? Mange er vokset op med, at familien skal se pæn ud udadtil, og freden skal bevares for enhver pris, forklarer Katrine Axholm og tilføjer:

- Det lærer man ikke at sætte grænser af.

Når du har stillet dig selv de spørgsmål, skal du være åben og nysgerrig, fortæller hun:

- Mærk efter, næste gang dine grænser bliver overtrådt. Hvad skete der indeni dig? Rejste nakkehårene sig, og hvordan reagerede du følelsesmæssigt?

På den måde kan du genkende faresignalerne, næste gang du føler dig dårligt behandlet.

2) Tag det i opløbet.

Det er vigtigt at være opmærksom på det første skridt over grænsen, siger erhvervspsykolog Mads Lindholm:

- Du skal mærke efter i det magiske grænseland, hvor du er en lille smule i tvivl.

Ellers har den anden part ikke en chance for at vide, at de har overtrådt dine grænser.

- Og jo længere du kommer ind over grænsen, desto sværere er det at trække tilbage. Du skal italesætte det i starten, lige når du fornemmer det, siger Mads Lindholm.

3) Øv dig.

Katrine Axholm anbefaler, at du øver dig i at sige fra i situationer, hvor der ikke er noget på spil:

- Start med kassedamen, buschaufføren eller en person på gaden, hvor det ikke er så farligt.

- Det er en færdighed ligesom at cykle eller spille violin. Hvis man ikke har lært det hjemmefra, skal man ikke forvente, at man kan finde ud af det, siger hun.

Det kan godt være en del af processen at begynde at sige nej til alt.

- Dengang jeg selv skulle lære at sætte grænser, gik jeg helt i modsatte kløft, siger Katrine Axholm og griner:

- Så husk på, at du er helt normal, hvis du pludselig siger nej her og dér og alle vegne.

/ritzau fokus/

Las Vegas, 24/09/2023 - 18:19

R&B-sangeren Usher skal optræde ved Super Bowl

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Usher indtager scenen i pauseshowet ved den kommende Super Bowl, der vil finde sted 11. februar i Las Vegas.

Den amerikanske R'n'B-stjerne Usher skal optræde ved det spektakulære pauseshow ved det kommende Super Bowl, der vil finde sted i Las Vegas i USA.

Det oplyser National Football League (NFL) på Twitter søndag.

Usher slog for alvor igennem med sit album "My Way" fra 1997.

Siden har han udgivet en række hits, som har toppet playlister og er blevet spillet på natklubber verden over.

Blandt Ushers hits er sange som "My Boo", "DJ Got Us Fallin' In Love", "Scream" og "Yeah".

Usher var særligt populær op igennem 00'erne og begyndelsen af 10'erne.

Han har samarbejdet med flere berømte sangstjerner - heriblandt Alicia Keys, Pitbull og P. Diddy.

Ushers Super Bowl-optræden vil finde sted den 11. februar 2024.

I år var det den verdenskendte sangerinde Rihanna, som indtog scenen ved Super Bowls pauseshow.

Det var hendes første liveoptræden i fem år.

Tidligere optrædener har inkluderet stjerner som Madonna, Prince, Eminem, Katy Perry og Bruno Mars.

Super Bowl er den årlige finale i NFL, som er USA's professionelle liga i amerikansk fodbold.

Sportsbegivenheden har fundet sted siden 1967. Las Vegas, som ligger i delstaten Nevada, bliver for første gang i historien vært for Super Bowl.

Konkret vil begivenheden foregå på Allegiant Stadium.

På stadionets hjemmeside udtaler Steve Hill, som er direktør i organisationen The Las Vegas Convention and Visitors Authority (LVCVA), at næste års Super Bowl bliver det mest elektrificerede nogensinde.

- En begivenhed af denne størrelse kombineret med energien fra Las Vegas vil være uovertruffen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Las Vegas, 24/09/2023 - 18:02

R&B-sangeren Usher skal optræde ved Super Bowl

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Usher indtager scenen i pauseshowet ved den kommende Super Bowl, der vil finde sted 11. februar i Las Vegas.

Den amerikanske R'n'B-stjerne Usher skal optræde ved det spektakulære pauseshow ved det kommende Super Bowl, der vil finde sted i Las Vegas i USA.

Det oplyser National Football League (NFL) på Twitter søndag.

Usher slog for alvor igennem med sit album "My Way" fra 1997.

Siden har han udgivet en række hits, som har toppet playlister og er blevet spillet på natklubber verden over.

Blandt Ushers hits er sange som "My Boo", "DJ Got Us Fallin' In Love", "Scream" og "Yeah".

Usher var særligt populær op igennem 00'erne og begyndelsen af 10'erne.

Han har samarbejdet med flere berømte sangstjerner - heriblandt Alicia Keys, Pitbull og P. Diddy.

Ushers Super Bowl-optræden vil finde sted den 11. februar 2024.

I år var det den verdenskendte sangerinde Rihanna, som indtog scenen ved Super Bowls pauseshow.

Det var hendes første liveoptræden i fem år.

Tidligere optrædener har inkluderet stjerner som Madonna, Prince, Eminem, Katy Perry og Bruno Mars.

Super Bowl er den årlige finale i NFL, som er USA's professionelle liga i amerikansk fodbold.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/09/2023 - 08:00

FAKTA: Hæv klippehøjden på din plæneklipper

* Hvis du hæver klippehøjden på din græsslåmaskine en smule, når du slår græsplænen, giver du græsset de bedste betingelser gennem den kommende vinter.

* Græsset får en højere top, som også styrker rødderne under jorden og gør græsplanterne mere robuste.

* Robuste græsplanter gør det sværere at gro for mos, som ellers har gode betingelser om vinteren i Danmark.

Kilde: Louise Møller, havefaglig rådgiver hos organisationen Haveselskabet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/09/2023 - 08:00

Haven i oktober: Forkæl dine dyre planter med en hoteloplevelse

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Får vi nattefrost i oktober, er det værd at overveje, om dine eksotiske planter har de bedste forudsætninger for at overleve.

Når vi tager de havekyndige briller på i oktober, skal vi begynde at forberede os på nattefrosten.

Sådan lyder det fra Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos den almennyttige organisation Haveselskabet.

- Nogle år skal vi helt ind i december, før der kommer nattefrost, men det kan også godt forekomme i oktober.

- Det betyder blandt andet, at krukkeplanterne med eksotiske planter som oliven og citrus, der ikke kan tåle at stå udenfor om vinteren, skal opbevares et andet sted, siger hun.

Ifølge Louise Møller skal de gerne stilles et frostfrit, lyst og køligt sted - eksempelvis ved et vindue i skuret eller i en havestue.

Du kan også placere planterne i et drivhus, hvor de også vil kunne klare sig i længere tid.

- Ved hård frost kan man også pakke planterne ind i måtter eller isolering, men det er først noget, vi sådan rigtig plejer at opleve hen i januar eller februar måned.

Hvis du er ærekær over for dine eksotiske planter eller blot har givet mange penge for dem, kan det ifølge Louise Møller godt betale sig at opbevare dem på et plantehotel.

- Her bliver dine planter opbevaret gennem vinteren og bliver passet på. Priserne er godt og vel 600-700 kroner for, hvad der svarer til en europalle, fortæller hun.

Og det er der allerede flere som begynder at gøre nu, lyder det fra Dennis Vesterager fra virksomheden Planteopbevaring.

- Det er højsæson for os nu her, hvor folk kommer ind med palmer, citrustræer og fuchsiaer - alt hvad de har stående i krukker på terrassen, kommer de ind med for at beskytte planterne mod kulden.

Ligesom Louise Møller peger Dennis Vesterager på, at denne type planter ikke overlever vinteren, hvis ikke man fjerner dem fra kulden.

- Hos os passer vi på planterne vinteren over og sørger samtidig også for at beskære dem, så de er klar til at komme ud igen til maj, siger han.

I oktober er det også tid til barrodsplanter, da det først er nu, at de er modne nok til at blive gravet op og solgt, fortæller havefaglig rådgiver Louise Møller.

Barrodsplanter er planter, der - som navnet antyder - sælges med bare rødder og uden en potte. Derfor er det vigtigt, at du planter dem hurtigt, så rødderne ikke tørrer ud.

- Grav derfor først det hul, de skal i, inden du tager dem ud af sækken, de kommer i. De tåler nemlig ikke vind eller sol.

Der er mange penge at spare i forhold til at købe planter i en potte, påpeger Louise Møller - især hvis du eksempelvis vil have plantet en hæk.

- Ti ligusterplanter koster omkring 200 kroner afhængigt af størrelsen. Køber du dem i potte, kommer du hurtigt af med 120 per styk, siger hun.

Ifølge Louise Møller er det vigtigt, at du graver randen dyb nok, inden du smider planten i jorden. Rødderne skal nemlig have godt med plads.

- Liguster har bløde rødder, mens bøg har mere stive rødder. Planter du derfor bøg, bør randen nok være lidt bredere og dybere.

- Barrodsplanterne skal stå i nogenlunde samme dybde, som de har stået i på marken, og du bør kunne se på planten, hvor det er, lyder hendes råd.

Til sidst skal du være opmærksom på ikke at vande for meget, medmindre jorden er meget tør. Hold området fri for ukrudt, da det konkurrerer med planterne om næring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv