Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/09/2026 - 11:46

Dronning Margrethe udskrevet fra Rigshospitalet efter indlæggelse

Dronning Margrethe har været indlagt siden søndag. Torsdag er hun udskrevet og tilbage på Fredensborg Slot.

Af: /ritzau/

Dronning Margrethe er torsdag formiddag blevet udskrevet fra Rigshospitalet. Hun er nu tilbage på Fredensborg Slot.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Dronning Margrethe "befinder sig vel" og skal tage den med ro i den kommende tid, lyder det yderligere i meddelelsen.

Søndag blev dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet efter et ildebefindende.

Kongehuset oplyste sent søndag eftermiddag, at dronningen var blevet indlagt, og at der var blevet konstateret en ny blodansamling i hofteregionen samt mild dehydrering.

RITZAU

TjekDet - faktatjek