København, 30/09/2024 - 10:00
FAKTA: Sørg for at få blodtrykket tjekket
Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus
* Blodtrykket stiger ofte med alderen, og er der en eller flere i din familie, der lider af forhøjet blodtryk, bør du selv få det tjekket jævnligt. Det kan du få gjort hos lægen eller ved at købe din egen blodtryksmåler.
* Får du målt blodtrykket hos lægen, skal det være under 140/90. Sker det derhjemme i ro og mag, skal det være under 135/85.
* Er du i høj risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, har du allerede en hjerte-kar-sygdom, sukkersyge eller en nyresygdom, skal dit blodtryk være under 130/80.
Kilde: forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason og Hjerteforeningens hjemmeside.
/ritzau fokus/




