To mænd har af staten hver fået to millioner kroner, fordi de uberettiget var varetægtsfængslet i mere end 1100 døgn.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ritzau har fået i sagerne om erstatning hos anklagemyndigheden.

Mændene blev først sigtet og derefter tiltalt for at have medvirket til drab og andre forbrydelser.

Da de til sidst blev frifundet og løsladt af landsretten, havde de været frihedsberøvet i henholdsvis 1144 og 1103 døgn.

Den efterfølgende erstatning er udregnet efter faste takster. Beløbene er 2,1 og 2 millioner.

I Rigspolitiet oplyser man, at der sidste år blev udbetalt i alt 50,4 millioner kroner i sager om uberettiget fængsling.

I de seneste seks år har staten udbetalt mere end en kvart milliard kroner, nemlig 261 millioner, på den konto.

Hvor mange enkeltsager der er tale om, har Ritzau ikke kunnet få svar på fra Rigspolitiet.

Varetægtsfængsling er indespærring, før retten afsiger dom. Indgrebet kan begrundes med for eksempel hensynet til efterforskningen eller med risikoen for flugt.

En af de advokater, der har været involveret i sagen med de to mænd, der var uberettiget fængslet i mere end tre år, er Thomas Brædder.

Han foreslår, at Folketinget overvejer at indføre et absolut loft over længden af varetægtsfængsling.

- De her meget langvarige varetægtsfængslinger har ikke kun negativ indvirkning for den enkelte person, men de rammer også resten af samfundet blandt andet som en omkostning for dels erstatning og dels for opholdet i arresthuse og fængsler, som vi alle kommer til at betale, siger advokat Thomas Brædder.

Den overordnede tendens er, at domstolene varetægtsfængsler langt færre personer end tidligere.

Til gengæld er længden steget markant, fastslog tænketanken Justitia i en rapport sidste efterår.

Og den udvikling kalder på handling både fra domstolene og Folketinget, mener advokat Brædder:

- Selvfølgelig er det sådan, at der ofte i de tilfælde er tale om alvorlige sigtelser, men man kan overveje, om der ikke fra retsvæsenets side burde være mere fokus herpå. Og om der ikke fra lovgivers side burde iværksættes ny lovgivning, der sikrer, at ingen kommer til at sidde årevis i varetægt, mener han.

En frifindelse fører ikke automatisk til, at en borger får økonomisk kompensation.

I en række tilfælde afslår anklagemyndigheden at give erstatning. Nemlig hvis personen har udvist det, der kaldes mistankepådragende adfærd - altså har opført sig på en måde, så de selv har været ude om, at mistanken opstod.

Denne regel opleves af nogle frifundne som frustrerende, fortæller en anden advokat, Mette Maria Lorenzen. Især fordi langvarige fængslinger kan være "enormt ødelæggende".

/ritzau/