Bremen Teater har afholdt flere arrangementer i den seneste sæson, og det har fået indtjeningen til at stige.

I regnskabsåret 2024/2025 tjente teateret lige knap tre millioner kroner, hvilket er en stigning på næsten 66 procent sammenlignet med året før.

Det viser Bremen Teaters regnskab, som er blevet offentliggjort fredag.

Ledelsen skriver i regnskabet, at den anser årets resultat som "yderst tilfredsstillende".

- Resultatet afspejler et meget højt aktivitetsniveau for såvel shows i salen samt gæsteantal i natklubben, lyder det videre.

I sæsonen 2024/2025 er der blevet afholdt 327 arrangementer i salen på Bremen Teater og 82 natklubaftener på teaterets natklub, Natbar.

Hertil kommer ifølge regnskabet omkring 30 arrangementer på caféen Kolme, som også drives af Bremen Teater.

Samlet set har Bremen Teater afholdt omkring 440 arrangementer i sæsonen, lyder det.

Sæsonen før blev der samlet afholdt 337 arrangementer.

Bremen Teater danner ramme om alt fra comedy, koncerter og teaterforestillinger til foredrag og debatarrangementer. Teateret huser også af og til konferencer og møder.

Bremen Teater har adresse på Vesterbro i København.

/ritzau/

Danske byer kan nu lægge billet ind på titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2032.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

EU-landene skiftes til at have værtskabet for Europas Kulturhovedstad.

Danmark var senest vært i 2017 med Aarhus som værtsby.

Også København har været europæisk kulturhovedstad. Det var i 1996.

I 2032 er det igen Danmarks tur - i øvrigt sammen med Bulgarien, som også bliver værtsland.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) siger i meddelelsen, at kulturhovedstadstitlen "sætter en by og hele dets kulturliv på verdenskortet".

- Jeg håber at se overraskende kandidater i bunken.

- For selv om der bestemt er tradition for, at de større byer er løbet med sejren i mange lande, så ville der være noget smukt i også at vise Danmarks landsbyer, øsamfund eller noget helt tredje frem for verden, siger han i meddelelsen.

Kandidaterne skal igennem en længere proces, før den endelige udvælgelse sker.

Først skal de formulere en ansøgning, som skal vurderes af en jury med 12 medlemmer.

Juryen består af to eksperter fra Danmark, som udpeges nationalt, og ti eksperter som udpeges af EU-institutionerne.

Efter ansøgningsfristen inviteres kandidatbyerne til en foreløbig udvælgelse, hvor de præsenterer deres ansøgning for juryen.

Senest i slutningen af 2027 vil Kulturministeriet på baggrund af juryens anbefalinger udpege den danske by, der skal være Europæisk Kulturhovedstad.

Aalborg Kommune meddelte allerede i maj, at man går efter titlen.

- Hvis Aalborg bliver kulturhovedstad, så er det virkelig noget borgerne og de besøgende kommer til at mærke.

- Jeg er sikker på, at det er noget, som folk vil huske tilbage på i generationer, lød det fra borgmester Lasse Frimand Jensen (S) i en pressemeddelelse.

/ritzau/

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/