Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/03/2024 - 08:00

Find et attraktivt billån: Betydeligt billigere at låne til en elbil

Et pristjek fra FDM viser, at et lån til elbiler har meget mere attraktive renter og lavere bruttoomkostninger end til en benzinbil.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du skal købe en ny bil og låne pengene, kan det betale sig at undersøge markedet for at finde det billigste billån.

Og der er ikke bare stor forskel på renter og udgifter fra bank til bank, men også fra bil til bil.

Vælger du en elbil i stedet for en benzinbil, kan der være titusinder af kroner at spare i låneomkostninger.

Det viser et pristjek, som bilejernes organisation, FDM, har lavet.

- Rigtig mange danskere skal låne penge for at kunne købe en ny bil, og vi kan se, at der er stor forskel på låneomkostningerne, der er i elbilkøberens favør, siger forbrugerøkonom hos FDM Ilyas Dogru.

I pristjekket har Danske Bank den største forskel i omkostningerne. For en elbil, der koster 450.000 kroner, er lånets bruttoomkostninger lidt over 53.000 kroner.

Fradrag for renteudgifter er ikke taget med, og lånet udgør 80 procent af købsbeløbet med en løbetid på syv år.

Er bilen i stedet en benzinbil til samme pris, stiger omkostningerne til over 103.000 kroner. Det er næsten en fordobling, selv om lånebeløb og løbetid er ens. De andre banker i FDM's pristjek tilbyder også et billigere lån til elbiler.

Ifølge Danske Banks privatkundechef, Mark Wraa-Hansen, er der en særlig grund til de billigere elbillån.

- Det er et bevidst valg fra vores side som landets største bank. Vi mener, at vi spiller en central rolle, når det kommer til at omstille samfundet til en mere bæredygtig fremtid, siger han og fortsætter:

- Vi kan især gøre en forskel med vores produkter, som skal gøre det nemmere for vores kunder at tage det bæredygtige valg. Derfor tilbyder vi attraktive lån til el- og pluginbiler og til energirenovering af boligen.

For privatkunder er bil og bolig områder, hvor det bæredygtige valg har en særligt positiv indvirkning i forhold til målsætningerne i Danske Banks klimaplan, tilføjer han.

Mark Wraa-Hansen forklarer, at det ikke er muligt at svare generelt på, om det er nemmere at blive godkendt til et elbillån. Men når de samlede låneomkostninger er markant lavere, kræver det typisk også mindre at få økonomi og budget til at hænge sammen.

Han peger på, at det er individuelt, hvilken lån der passer bedst.

- Som hovedregel kan man sige, at variabel rente giver lidt mere luft i budgettet, mens fast rente giver tryghed, forklarer han.

Når du jagter et attraktivt billån, bør du indhente tilbud fra minimum tre steder, så du får en idé om låneomkostningerne. Sådan lyder rådet fra Ilyas Dogru.

- Når man har fået flere tilbud, kan man også prøve at presse omkostningerne ned, siger han.

- Vi anbefaler, at billånets løbetid ikke er længere end syv år, og at man betaler en udbetaling på 20 procent, så man får en mere robust økonomi.

Når du skal sammenligne lån, kan du kigge efter ÅOP, som står for lånets årlige omkostninger i procent.

Men renten på et variabelt lån kan gå op eller ned. Derfor skal du være påpasselig med at sammenligne ÅOP, hvis det ene lån har fast rente, og det andet har variabel.

- Man skal også være opmærksom på løbetid, fordi den påvirker størrelsen på ÅOP, siger Ilyas Dogru.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek