Nice, 11/05/2026 - 17:53
To personer dræbt og flere såret i skyderi i Nice
Ifølge Le Monde har der i flere dage været spændinger i Nice, efter skyderier i forbindelse med narkohandel.
Af: /ritzau/
To personer er blevet dræbt og tre alvorligt såret i et skyderi i byen Nice i Frankrig.
Det oplyser de lokale myndigheder i et opslag på X.
Skyderiet fandt ifølge lokale medier sted i nabolaget Moulins i byen, der ligger i det sydlige Frankrig ud til Middelhavet.
Ifølge Le Monde har der i flere dage været spændinger i Nice, efter at der i flere nabolag har været skyderier i forbindelse med narkohandel.
/ritzau/




