Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 04/06/2026 - 17:05

CNN: Tidligere Trump-rådgiver vil erklære sig skyldig i dokumentsag

Bolton har erklæret sig skyldig i sag om følsomme oplysninger. Han er klar til at betale millionbøde.

Brandon Bell/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/Reuters

USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har indgået en tilståelsesaftale i en sag om at have håndteret fortrolig information på ulovlig vis.

Det erfarer det amerikanske medie CNN torsdag. Mediet henviser til tre anonyme kilder med kendskab til sagen.

Bolton har planer om at erklære sig skyldig i et forhold om ulovligt at have opbevaret følsomme dokumenter vedrørende national sikkerhed, siger en kilde.

Han skal også være gået med til at betale en bøde på over to millioner dollar. Det svarer til omkring 13 millioner kroner.

Da han var i retten i oktober 2025 erklærede han sig ellers uskyldig.

Bolton var national sikkerhedsrådgiver for USA's præsident, Donald Trump i hans første embedsperiode.

Han har, siden Trump fyrede ham som national sikkerhedsrådgiver i 2019, offentligt kritiseret præsidenten.

I tiltalen beskyldes Bolton blandt andet for at have delt følsomme oplysninger med to familiemedlemmer. Oplysningerne skulle muligvis bruges i en bog, som han var ved at skrive.

De omfatter angiveligt noter fra efterretningsbriefinger og møder med højtstående embedsfolk i USA's regering samt ledere fra andre lande.

/ritzau/Reuters

TjekDet - faktatjek