Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Muskegon, 18/10/2020 - 02:21

Trump nægter at aflyse vælgermøder trods rekordhøj smitte

Delstaterne Michigan og Wisconsin har denne uge registreret rekordmange nye smittede forud for Trump-møde.

Eric Baradat/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Mindst ti delstater i USA har det seneste døgn registreret rekordmange smittetilfælde i løbet af 24 timer. Det skriver det amerikanske medie CNN.

To af disse delstater er Michigan og Wisconsin, som præsident Donald Trump lørdag lægger vejen forbi som en del af hans valgturné.

De stigende smittetal har ikke fået Trump til at ændre planer om sine vælgermøder, der er en vigtig del af præsidentens kampagne for at blive genvalgt 3. november.

Vælgermøderne fortsætter dermed ufortrødent, på trods at de lokale medier i delstaterne har opfordret til at holde afstand og aflyse større begivenheder. Det skriver New York Times.

Fredag registrerede Michigan 2015 nye tilfælde med coronavirus, hvilket ifølge de lokale sundhedsmyndigheder er det højeste antal målt i delstaten på et døgn under pandemien.

Wisconsin registrerede også et rekordhøjt antal nye smittede fredag med 4160. Det melder embedsmænd i delstaten ifølge New York Times.

Trump har afholdt sit vælgermøde i Muskegon i Michigan, hvorefter han har taget turen til Janesville i Wisconsin.

Trump ønskede ikke at svare på spørgsmål fra journalister, da han gik om bord på Air Force One mod Muskegon.

Specialist i smitsomme sygdomme Michael Landrum siger til CNN, at borgere i Wisconsin bør blive inden døre.

- Vi ser hidtil uset høje antal nye tilfælde i samfundet. Tallene er nu tre til fire gange så høje, som de var i løbet af sommeren.

- Vi siger til folk, at de ikke bør holde sammenkomster, hverken ude eller inde for mennesker, de ikke bor med, siger Landrum.

USA's generallæge, Jerome Adams, siger til CNN, at det "går i den forkerte retning" i forhold til antallet af nye smittede og antallet af indlæggelser i Wisconsin.

- Det er afgørende, at vi faktisk forstår, hvordan det her virus spreder sig, så vi kan få det under kontrol, siger han.

USA registrerede fredag landets højeste antal smittetilfælde på 24 timer siden juli med mindst 69.000 bekræftede smittede.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek