Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 02/06/2023 - 02:10

Kanye West sagsøgt for at kyle fotografs telefon mod jorden

Nichol Lechmanik hævder i søgsmål, at Kanye West har forårsaget hende "stor mental og følelsesmæssig tort".

Af: /ritzau/AFP

En fotograf ved navn Nichol Lechmanik har sagsøgt rapperen og designeren Kanye West, som tidligere har gået under kunstnernavnet Ye, for vold i forbindelse med en hændelse, hvor rapperen tog hendes telefon og kylede den på jorden.

Det fortæller kvinden selv torsdag på et pressemøde i Los Angeles.

Søgsmålet hævder, at Lechmanik havde siddet i sin bil og filmet Kanye West og hans nu ekskone, Kim Kardashian, da parret legede med deres søn ved et sportscenter i udkanten af storbyen Los Angeles.

Videoen, som torsdag blev fremvist under pressemødet, viser Kanye West, der går hen til bilen og henvender sig til Lechmanik.

- Hvis jeg gerne vil se min søn til en kamp, skal I ikke komme herhen på den måde, siger West i videoen til Lechmanik.

- Hvis jeg siger stop ... Så stop med de kameraer.

Lechmanik stoppede ikke med at filme, og replicerede i stedet ved at sige til Kanye West, at han "er en kendis".

På klippet kan man se Kanye West række sin hånd ind i bilen og tage Lechimaniks telefon fra hende, inden han kylede den mod jorden.

Fotografen fortæller på pressemødet torsdag, at Kanye West vækkede så meget frygt i hende, at hun ikke har været den samme person siden.

- Hans handlinger har sat sig på min evne til at arbejde. Selv om jeg ikke er en verdenskendt kunstner, ligesom han er, har jeg lige så meget ret til at gøre mit arbejde.

- Han har ingen ret til at overfalde mig, banke mig eller at få mig til at være bange for at gøre mit arbejde, siger hun.

Søgsmålet, som er indgivet i Ventura County, en forstad til Los Angeles, efterspørger at retten tildeler Lechimanik en "generel, særlig og afstraffende tortgodtgørelse", siger hendes advokat, Gloria Allred.

Der er ikke oplyst et konkret beløb.

/ritzau/AFP

København, 12/12/2025 - 19:51

Hædret jazzkomponist død efter længere tids sygdom

Signe Lægsgaard/Ritzau Scanpix

Marilyn Mazur modtog tidligere på året en ærespris for sin jazzmusik. Hun blev 70 år.

Den dansk-amerikanske komponist og orkesterleder Marilyn Mazur er fredag død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hendes ægtemand, Klavs Hovman, og søn, Fabian Mazur, i en mail til Ritzau fredag aften.

Mazur blev nok især kendt for i løbet af 1980'erne at være en del af den berømte jazzmusiker Miles Davis' band.

I foråret modtog hun Musikforlæggernes Ærespris for sin jazzmusik. Prisen gives til en dansk musiker, der har gjort sig særligt bemærket.

- Det er et helt naturligt valg at tildele Marilyn Mazur Musikforlæggernes Ærespris 2025. Hun har været aktiv musiker og komponist på meget højt plan igennem hele livet, lød det dengang fra bestyrelsesleder for Musikforlæggerne Ole Dreyer.

- Hun er uden sammenligning det fornemmeste danske kort på den globale jazzscene, sagde han videre.

Æresprisen er en af de 15 priser, der hører under Carl Prisen. Den uddeles årligt og hylder danske sangskrivere, komponister og tekstforfattere.

Derudover havde Marilyn Mazur sine egne grupper, herunder Future Song, Percussion Paradise og Marilyn Mazur Group. Førstnævnte turnerede rundt i Europa i 20 år, skriver familien.

I en årrække var hun desuden medlem af den norske saxofonist Jan Garbareks orkester Jan Garbarek Group.

Flere gange optrådte hun desuden med DR Big Band - blandt andet i DR Koncerthuset i København.

Som bandleder tæller diskografien blandt andet albummerne "Flow" og "Shamania", hvor sidstnævnte desuden er navnet på det band, hun dannede i 2015.

Marilyn Mazur blev 70 år.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/12/2025 - 19:05

Hædret komponist død efter længere tids sygdom

Marilyn Mazur modtog tidligere på året en ærespris for sin jazzmusik. Hun blev 70 år.

Den dansk-amerikanske komponist og orkesterleder Marilyn Mazur er fredag død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hendes ægtemand, Klavs Hovman, og søn, Fabian Mazur, i en mail til Ritzau fredag aften.

Mazur blev nok især kendt for i løbet af 1980'erne at være en del af den berømte jazzmusiker Miles Davis' band.

I foråret modtog hun Musikforlæggernes Ærespris for sin jazzmusik. Prisen gives til en dansk musiker, der har gjort sig særligt bemærket.

- Det er et helt naturligt valg at tildele Marilyn Mazur Musikforlæggernes Ærespris 2025. Hun har været aktiv musiker og komponist på meget højt plan igennem hele livet, lød det dengang fra bestyrelsesleder for Musikforlæggerne, Ole Dreyer.

- Hun er uden sammenligning det fornemmeste danske kort på den globale jazzscene, sagde han videre.

Marilyn Mazur blev 70 år.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Forskellige lertyper

* Der findes et væld af forskellige slags ler. Overordnet inddeles de i tre typer: lertøjsler, stentøjsler og porcelænsler.

* Dit valg er ler afhænger blandt andet af, hvor højt ovnen kan brænde.

* Smeltepunktet for lertøjsler er lavt, og det skal derfor ikke brændes ved så høje temperaturer som stentøjsler og porcelænsler, der begge har et højt smeltepunkt.

Kilde: cerama.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Hold fokus på processen

* Prøv at slippe dine egne forventninger til, hvordan det færdige resultat af din keramik skal se ud, og tillad dig selv at lege med leret, når du går i gang med at forme det.

* Lav måske en tegning forinden af, hvad du gerne vil lave, men brug den udelukkende som et startskud og ikke som et facit.

* Du kan også sagtens sætte hænderne i leret uden at have nogen som helst idé om, hvad du gerne vil lave. Prøv bare at lade hænderne prøve sig frem.

* Du kan altid klaske leret sammen og prøve igen, hvis du er utilfreds med det, du har formet.

* Men husk også, at kreationer i ler ofte ser håbløse ud helt op til den sidste finish. Nogle gange skal der ikke mere til end at lukke alle de små revner med tommelfingeren og køre en fugtig svamp hen over kanten på koppen, før den pludselig ser flot ud.

Kilde: Pi Bjørg, der er keramiker og forfatter til bogen "Keramik derhjemme - for alle".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek