Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Esbjerg, 13/06/2023 - 14:57

Flere sommerhuse brænder i et område på Rømø

Politiet opfordrer borgere til at være meget opmærksomme efter brand i sommerhusområde på Rømø tirsdag.

Af: /ritzau/

Der er tirsdag opstået ild i et sommerhusområde på Rømø. Ingen er kommet til skade.

Det oplyser politiet på Twitter.

Brandfolk er tirsdag ved middagstid i gang med en indsats ved området Regnspoven på øen.

Politiet skriver i en pressemeddelelse klokken 13.41 tirsdag, at branden har ramt flere sommerhuse og et naturområde i området.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer borgere til at holde afstand.

Samtidig beder man beboere i sommerhuse i området om at "være meget opmærksomme".

Politiet har afspærret et område i forbindelse med branden.

Hvis man ejer et sommerhus i området, skal man ikke søge til området, hvis man ikke allerede befinder sig der, lyder det fra politiet.

Befinder man sig inden for afspærringen, opfordrer politiet til, at man følger myndighedernes anvisninger.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek