Det dieseldrevne kongeskib "Dannebrog" var vidt omkring sidste år med både et rigsfællesskabstogt til Grønland og statsbesøg i henholdsvis Sverige og Norge.

De mange ture har kostet i kongehusets CO2-regnskab. Skibet har brugt 284 kubikmeter diesel, viser Forsvarets opgørelse over udgifter til kongehuset sidste år.

Det svarer ifølge DR til en CO2-udledning på cirka 767 tons og er ifølge mediet den største CO2-udledning fra kongeskibet siden 2015.

Til sammenligning udleder den gennemsnitlige dansker omkring 13 tons CO2 om året.

Kongeskibets CO2-udledning kan stå i kontrast til tidligere udmeldinger fra kong Frederik, der har sat klimaet højt på dagsordenen, siden han blev regent.

Det gjorde han allerede to uger inde i sin nye tid som konge, da han var på erhvervsfremstød i Polen i januar 2024. Her lød det fra ham, at bekæmpelse af klimaforandringer vil være i hans fokus om regent.

Kongehuset erkender dilemmaet med det dieseldrevne kongeskib i et skriftligt svar til DR.

- Kongehuset er bevidst om det dilemma, der er forbundet med, at Dannebrog er drevet af almindeligt brændstof. Forsvaret er i gang med at undersøge muligheden for at anvende alternative drivmidler med henblik på at reducere udledninger fra kongeskibet, oplyser kommunikationschef i kongehuset Nina Munch-Perrin skriftligt til mediet.

Hun mener dog, at det er vigtigt at understrege, at skibet er historisk, symbolsk og kan agere samlingspunkt.

/ritzau/

Højesteret har afgjort, at advokat Yvonne Frederiksen tilsidesatte god advokatskik i forbindelse med undersøgelse på TV 2, der kostede Jes Dorph-Petersen jobbet.

Det er det samme resultat, som Østre Landsret nåede frem til i juni sidste år.

Jes Dorph-Petersen mistede sit job som vært på "Go' Aften Live", da TV 2 i december 2020 besluttede, at han ikke længere skulle være vært på kanalen.

Beslutningen blev truffet efter en ekstern MeToo-undersøgelse, som skulle kortlægge omfanget af sexisme og krænkelser på TV 2.

I den forbindelse blev Dorph-Petersen beskyldt for to krænkende episoder i forhold til kvindelige journalistpraktikanter i 2001 og i 2003 i Dorphs pendlerlejlighed i Odense.

- Jeg mener, at Højesteret er nået frem til den rigtige afgørelse i sagen. Og det er jeg selvsagt tilfreds med, skriver Jes Dorph-Petersen i et opslag på Facebook, efter at afgørelsen er offentliggjort.

I november 2021 gav Advokatnævnet ham medhold i ét af tre klagepunkter vedrørende undersøgelsen, og Yvonne Frederiksen blev idømt en bøde på 20.000 kroner.

Det indbragte Yvonne Frederiksen for retten, og siden har både Østre Landsret og nu også Højesteret tiltrådt Advokatnævnets vurdering af, at hun tilsidesatte god advokatskik.

Højesteret skriver i sin begrundelse for afgørelsen onsdag, at advokater, der laver advokatundersøgelser, blandt andet skal give de personer, som undersøgelsen handler om, indsigt i advokatens oplysninger om personen.

Og landets højeste domstol mener, at Yvonne Frederiksen i dette tilfælde ikke havde oplyst tilstrækkeligt om, hvilke handlinger som hun mente, at Jes Dorph-Petersen havde foretaget sig.

Hun havde heller ikke redegjort tilstrækkeligt for, hvorfor hun mente, at der i 2020 var saglig grund til at fyre Jes Dorph.

Højesteret mener heller ikke, at der er grundlag for at ændre sanktionen - altså bøden - til Yvonne Frederiksen.

Advokatfirmaet Norrbom Vinding, hvor Yvonne Frederiksen er ansat, skriver på sin hjemmeside, at det mener, at Advokatnævnets kendelse i sagen var en nyskabelse inden for advokatundersøgelser.

Og ved ny praksis bør der ifølge advokatfirmaet ikke være grundlag for sanktion. Alligevel tager firmaet afgørelsen til efterretning.

- Samtidig glæder vi os over, at sagen nu er endeligt afsluttet. Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, lyder det.

Advokat Martin Simonsen, som repræsenterer Advokatnævnet, hæfter sig ved, at der med Højesterets afgørelse er blevet fastsat rammer for, hvilke pligter undersøgelsesadvokater har over for dem, der bliver undersøgt.

- Først og fremmest vil man fremover kunne bruge afgørelsen, ved at undersøgelsesadvokaten i fremtidige undersøgelser nu ved, at han eller hun er forpligtet til i høj grad at tænke på den undersøgtes interesser, siger han til Ritzau.

I denne sag har Højesteret alene taget stilling til, om Yvonne Frederiksen tilsidesatte god advokatskik i forbindelse med undersøgelsen.

Jes Dorph-Petersen har i en særskilt sag sagsøgt Yvonne Frederiksen med krav om en erstatning på knap to millioner kroner. I marts afviste Østre Landsret at give erstatning. Yvonne Frederiksen handlede ikke ansvarspådragende.

Den dom har han anket til Højesteret, der senere skal vurdere den sag.

/ritzau/

* For 18 procent af samboende partnere ville det være et økonomisk problem for den adspurgte, hvis de gik fra hinanden.

* Det er typisk et større problem for kvinder (23 procent) end for mænd (13 procent).

* For 32 procent af dem med små børn ville det være et problem. Det er samtidig den gruppe, der skændes mest om økonomi.

* 9 procent ville lade økonomiske overvejelser afholde dem fra at forlade partneren. Kvinder er mindre tilbøjelige til at lade sig bremse af økonomi end mænd.

Kilde: Danske Banks undersøgelse foretaget af YouGov.

/ritzau fokus/

Det kan føles helt unødvendigt at gennemgå et skrækscenarie, hvor kærligheden går itu, og I må gå hver til sit, når det slet ikke er på jeres romantiske radar. Men der er alligevel god ræson i at tænke konsekvenserne igennem, mens kærligheden står i fuldt flor.

For 18 procent af samboende partnere vil det nemlig være et økonomisk problem for den adspurgte, hvis parret går fra hinanden. Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som Danske Bank har fået foretaget.

9 procent vil ligefrem lade økonomiske overvejelser afholde dem fra at forlade partneren. Det er altså godt givet ud at være beredt - selv hvis der aldrig bliver brug for det - fremfor at ærgre sig senere.

- Det behøver ikke at være så uromantisk, siger Louise Aggerstrøm, som er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank.

Hun står selv over for snart at skulle giftes. Og hun fortæller, at de har talt en del om ægtepagt derhjemme.

- Det er en måde at sørge for, at hvis du står i en skilsmisse, så er der ikke supermange ting, der er uklare.

- Måske er man uvenner, men man skal ikke blive det over noget, man aldrig kan tilgive. Har du eksempelvis arvet en del af et sommerhus fra din mormor, så bliver det altså også delt ved en skilsmisse, forklarer hun.

Når man indgår ægteskab, får man nemlig automatisk delingsformue. Det betyder, at man ved en eventuel skilsmisse har ret til halvdelen af den fælles formue - fra opsparing til bolig, sommerhus og bil.

Hendes råd lyder derfor, at man taler det igennem og tager de dele ud, som ikke skal indgå ved en deling. Det kan også være, hvis den ene er gået ind i ægteskabet med langt mere på bankbogen end den anden.

- Man skal ikke være så bange for at sige: "Det her kan jo godt ske, hvordan sker det på en måde, så vi begge er bedst sikret". Så det kan være så rent et brud som muligt, siger Louise Aggerstrøm.

Derudover handler det om at danne sig et godt overblik over privatøkonomien - og hvordan den kunne se ud, hvis I ikke var sammen. Jo bedre overblik, du har over udgifterne, jo bedre.

Jeres håb og drømme har også stor privatøkonomisk betydning - både nu og i fremtiden. Derfor gælder det om at have øje for de privatøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

Bettina Brask, som er formueøkonom hos Jyske Bank, peger på et scenarie, hvor eksempelvis kvinden har haft meget barsel og måske også har valgt at gå på deltid.

- Det har været til fordel for familiens ve og vel, men så står hun med en mindre pensionsandel, siger Bettina Brask og fortsætter:

- Hvis parret bliver skilt, får hun ikke andel i hans pensioner, medmindre man har været så fornuftig at lave en ægtepagt, hvor man har aftalt nogle spilleregler for, hvordan hun skal tilgodeses for at have ofret noget økonomisk til fordel for familien.

/ritzau fokus/