De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.
Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.
Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.
- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.
Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.
Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.
- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:
- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.
Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.
Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.
For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.
- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.
Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.
- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.
Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.
- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.
I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.
- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.
/ritzau fokus/
