København, 25/04/2025 - 13:13
OVERBLIK: Krim har i århundreder været omstridt
Donald Trump mener, at russerne skal have Krim. Halvøen har været genstand for tovtrækkeri siden 1783.
Af: /ritzau/
USA's præsident, Donald Trump, mener, at Rusland skal have 20 procent af Ukraines territorium i en eventuel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine. Det siger Trump i et interview med Time Magazine.
Krim-halvøen skal ifølge præsidenten forblive under russisk kontrol.
Tovtrækkeriet om halvøen ud til Sortehavet går meget langt tilbage. Få et indblik i halvøens historie her:
* 1783:
Rusland indtager Krim, hvor den russiske sortehavsflåde får base i havnebyen Sevastopol.
* 1853-56:
Storbritannien, Frankrig og det daværende tyrkiske Osmannerrige prøver i Krim-krigen at forhindre det russiske tsarriges fremmarch omkring Sortehavet.
* 1921:
Krim bliver en af de sovjetiske republikker, som året efter bliver en del af Sovjetunionen.
* 1944:
Under Anden Verdenskrig er der voldsomme kampe om det besatte Krim. I 1944 deporterer den sovjetrussiske leder, Josef Stalin, hele halvøens tatarbefolkning som straf for deres påståede samarbejde med nazisterne. Samtidig bosætter russere sig på Krim.
* 1954:
Den nye sovjetleder, Nikita Khrusjtjov, overdrager Krim til den ukrainske sovjetrepublik.
* 1991:
Sovjetunionen går i opløsning, og Krim fortsætter efter et års politisk usikkerhed med at være en del af det nu selvstændige Ukraine.
* 1992:
Krim får status som autonom republik i Ukraine.
* 2010:
Ukraine og Rusland forlænger aftalen om den russiske sortehavsflådes base i Sevastopol frem til 2024.
* 2013:
21. november: Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, dropper en stor handels- og associeringsaftale med EU til fordel for tættere økonomiske bånd til Rusland, hvilket udløser protester i Kyiv.
* 2014:
22.-23. februar: Parlamentet i Kyiv afsætter præsident Janukovitj efter blodige sammenstød med over 50 omkomne. Janukovitj flygter efterfølgende til Rusland.
26.-27. februar: Rusland, der fortsat støtter Janukovitj, sætter de væbnede styrker i områder op til den ukrainske grænse i alarmberedskab, samtidig med at det kommer til sammenstød på Krim.
16. marts: Et stort flertal af de 1,5 millioner stemmeberettigede på Krim stemmer for en løsrivelse fra Ukraine. Rusland og Ukraine aftaler en våbenhvile på Krim.
Efterfølgende indfører vestlige lande sanktioner mod Rusland.
* 2018:
I maj åbner Rusland Kertsjbroen, der forbinder Krimhalvøen med Rusland. Vestlige lande besvarer opførelsen af broen med sanktioner mod de selskaber, der har været involveret.
Broen bliver et visuelt symbol på Ruslands annektering af Krim.
* 2022:
24. februar invaderer Rusland Ukraine. Det gør Krimhalvøen og især Kertsjbroen til en nøglerute for russisk krigsmateriel, der skal ind i de russiskbesatte områder i Ukraine.
8. oktober gennemfører Ukraine en bombning af broen, der ødelagde en 275 meter høj del af broen. Skaderne tog månedsvis at udbedre og blev opfattet som en sejr for Ukraine.
Kilder: BBC, Tass, dpa, Britannica og AFP.
/ritzau/