I kølvandet på at have været på rollelisten til DC Comics' seneste Superman-film, der havde premiere tidligere i år, skal dansk-kroatiske Zlatko Buric medvirke i en ny Marvel-miniserie med titlen "Wonder Man".

Det skriver mediet Soundvenue og Kino.

I den første trailer til serien ses Zlatko Buric spille over for hovedrolleindehaver Yahya-Abdul Mateen II og Ben Kingsley, der er kendt for roller i film som "Gandhi", "Shutter Island" og "Schindlers Liste".

"Wonder Man" følger den fallerede skuespiller Simon Williams, der tager til audition til rollen som antihelten Wonder Man i en ny Hollywood-genindspilning af en tidligere film med samme navn.

Zlatko Buric spiller rollen som filminstruktøren Von Kovak, hjernen bag den kommende "Wonder Man"-filmgenskabning i miniserien.

Han leder efter den perfekte hovedrolle til sin film, der finder sted i en verden, hvor superhelte allerede eksisterer.

Det bliver anden gang inden for et halvt år, at Pusher-stjernen er at finde på rollelisten i en stor Hollywood-produktion.

Tidligere i år havde han en mindre rolle i den seneste film om Superman, der ramte landets biografer i juli.

Han spillede også med i den satiriske komedie "Triangle of Sadness", som vandt en Guldpalme ved filmfestivalen i Cannes i 2022.

Zlatko Buric blev ved samme lejlighed kåret til "Bedste Europæiske Skuespiller" for sin rolle.

Han debuterede som skuespiller i Nicolas Winding Refns gangsterfilm "Pusher" fra 1996, hvor han spiller sammen med Kim Bodnia.

Året efter vandt han en Bodil for bedste mandlige birolle for sin rolle som Milo i filmen.

"Wonder Man" ventes at få premiere på Disney+ den 27. januar 2026.

/ritzau/

Hvorvidt DR-ansatte er habile eller ej, beror på en objektiv vurdering af habilitet.

Sådan lyder det i DR's opdaterede etiske retningslinjer, der er dateret 9. oktober 2025.

Mediehuset har præciseret retningslinjerne, så det fremgår, at en vurdering af habilitet er "uafhængig af den berørte persons integritet og personlige evner til at agere upartisk".

- Der er derimod tale om en objektiv vurdering af, om en given interesse eller handling er egnet til i omverdenens øjne at skabe mistillid til upartiskhed og saglighed, står der nu i retningslinjerne.

DR's kommunikationsafdeling oplyser til Ritzau, at der udelukkende er blevet tilføjet til retningslinjerne og dermed ikke justeret i allerede eksisterende tekst eller fjernet tidligere tekst.

Til mediet Zetland siger DR's generaldirektør, Bjarne Corydon, at han har præciseret mediehusets regler omkring habilitet, da troværdighed til enhver tid må komme først for DR.

Det sker, efter der den seneste tid har været en række sager i DR, hvor blandt andet habilitet har været et fokuspunkt.

Blandt andet er DR-ansatte blevet beskyldt for at være inhabile efter en underskriftsindsamling om Gaza.

Debattøren Harald Toksværd blev først ansat på DR's Talenthold og efterfølgende fyret på grund af blandt andet habilitetsmangler.

Corydon siger om sagerne til Zetland, at det alt sammen "står og falder med vores troværdighed".

- Vores habilitet hænger direkte sammen med vores troværdighed, og det må til enhver tid være det, der kommer først, siger Corydon til Zetland i forbindelse med præciseringen af retningslinjerne.

Det er lidt mere end to måneder siden, at Bjarne Corydon tiltrådte som generaldirektør i DR.

Han påpeger, at han fra dag ét har sagt, at det er centralt for hans "mission" i DR, at mediehuset er faktabaserede og bliver opfattet ligeså.

- Og nu begynder jeg også at blive konkret om, hvordan det fungerer, tilføjer han over for Zetland.

/ritzau/

Øvelse 1 - for nakkens muskler

* Sæt dig på en hård stol med albuerne på knæene.

* Buk hovedet, så du laver en lille dobbelthage.

* Sørg for, at nakke og hoved er i forlængelse af rygsøjlen.

* Drej nu hovedet, så du ser skiftevis til venstre og højre underarm.

* Gentag ti gange. 

Øvelse 2 - for halsens muskler.

* Sæt en stol med rygstøtte op ad en væg eller dør.

* Sæt dig, og lad baghovedet hvile mod væggen.

* Lav nu en lille nikkebevægelse, uden at baghovedet forlader væggen.

* Bevægelsen må ikke give spændinger i de store muskler foran på halsen.

* Gentag ti gange.

Øvelse 3 - skulderbladenes muskler

* Stil dig med front mod væggen med underarmene hvilende mod væggen og håndflader, der peger ind mod hinanden. Tryk let ind i væggen.

* Se lige frem, og lad nu underarmene glide op og ned langs væggen, hverken hurtigt eller langsomt, så højt du kan. Når du kommer helt op med armene, slipper underarmene væggen, så kun hænderne har kontakt til væggen.

* Gentag ti gange.

Kilde: Inge Ris, der er fysioterapeut, ph.d. og master i rehabilitering.

/ritzau fokus/

Dine bekymringer kan helt bogstaveligt sætte sig i nakken. Årsagen til nakkesmerter hænger nemlig ofte sammen med din mentale sundhed.

Det fortæller Inge Ris, der er fysioterapeut, ph.d. og master i rehabilitering.

- De fleste har en mekanisk forståelse af nakkesmerter og tænker, at problemet drejer sig om led og muskler, og at det derfor er noget, man kan træne sig ud af. Men den største faktor, der kan give smerter i nakken, er faktisk stress, depression og søvnmangel, siger hun.

I nakken sidder der et stort antal såkaldte smertereceptorer, som er følsomme over for stresshormoner.

- Der er et direkte link mellem vores følelser og tanker og smertereceptorerne, forklarer Inge Ris, der til daglig arbejder som underviser og forsker på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og er tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Kendskab til forbindelsen mellem det mentale og fysiske er afgørende for at komme problemet til livs, mener forskeren.

Hun henviser til de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at omkring 650.000 danskere lider af nakkesmerter, og det anslås, at det årligt koster sundhedsvæsenet knap 5 milliarder kroner i ekstra omkostninger.

- For mig er det vigtigt at få ud til den brede befolkning, at hvordan man har det mentalt, betyder noget for, hvordan man har det i kroppen. Så det handler om så vidt muligt at forsøge at mindske stress og bekymringer, og at man har fokus på en god søvn, lyder det fra Inge Ris.

Ifølge hende er den bedste forebyggelse mod nakkesmerter en kombination af jævnlig motion og at prioritere de ting, der gavner den mentale trivsel i hverdagen. Det kan for eksempel være mindfulness-øvelser.

- Der findes nogle rigtig fine apps på dansk med små øvelser på tre til fem minutter. Der er også tanketræningsøvelser, hvor man kan lære sig selv at tage en power-pause, hvor hjernen får lov til at slappe af.

Inge Ris understreger, at det er klart, at du kan stå i situationer i livet, hvor du ingen kontrol har over, at stressen overmander dig, at du bliver ramt af en depression, eller at bekymringerne kører rundt i hovedet - og at din nakke lider under det.

- Men det er vigtigt at have en opmærksomhed på grunden til, at man har det skidt med sin nakke. Man skal altså lade være med at bruge en bondegård på alle mulige fysiske behandlinger, hvis det er ens livssituation, der er problemet. Så er det den situation, man skal fokusere på at søge hjælp til.

Når det er sagt, så har nakken - ligesom resten af kroppen - godt af fysisk træning. Især de forreste og bageste muskler, siger Inge Ris.

- Nakken har godt af at blive bevæget ud i nogle yderstillinger. Desværre er vores liv i dag indrettet sådan, at det er meget sjældent, vi kommer derud og får bevæget leddene i alle deres funktioner, siger hun og fortsætter:

- Der er heller ikke mange, der træner halsmusklerne til hverdag. Men stærke hals- og nakkemuskler kan give støtte omkring nakkehvirvlerne. Og så afhjælper det også nakkesmerter, hvis du generelt er i god fysisk form. Så at tage i fitnesscenter eller gå en rask tur tre gange om ugen er godt givet ud.

/ritzau fokus/