* Connie Nielsen er født 3. juli 1964 i København og er opvokset i Helsingør og siden helt nordpå i Frederikshavn.

* Som teenager flyttede hun til Paris og senere Rom for at arbejde som model og uddanne sig til skuespiller.

* Hun debuterede på film i den franske "Par où t'es rentré? On t'a pas vu sortir" i 1984 og fik efterfølgende flere roller i franske og italienske film og tv-serier.

* I midten af 90'erne flyttede hun til USA og fortsatte karrieren der.

* Blandt hendes mest kendte film er "Djævelens advokat", "Gladiator", "Return to Sender", "Brødre", "Nymphomaniac", "Wonder Woman" og "Nobody".

* I 2024 medvirkede hun i efterfølgeren til "Gladiator" i den samme rolle som i den første film.

* Hun har også haft større roller i tv-serierne "Boss", "The Following", "The Good Wife", "Liberty" og "Drømmeren - Karen Blixen bliver til".

* Connie Nielsen modtog prisen som bedste kvindelige skuespiller ved bodiluddelingen i 2005 for sin indsats i Susanne Biers drama "Brødre".

* Hun har sønnen Sebastian med den italienske skuespiller Fabio Sartor og sønnen Bryce med Metallica-trommeslager Lars Ulrich.

/ritzau/

Der er fart over feltet, når man ræser med skuespiller Connie Nielsen.

Det måtte tidligere toppolitiker Margrethe Vestager se i øjnene, mens hun holdt fast i taghåndtaget, da de to mosede sig igennem Uganda i Centralafrika i programmet "Verdens vildeste race", som kan ses på HBO Max og Kanal 5.

Selv om det går stærkt, når den 60-årige skuespiller sidder bag rattet, blev der alligevel tid til at se noget af det, den afrikanske indlandsstat har at byde på - og til at se alle delene af den ugandiske befolkningen.

Det satte tankerne i gang hos Gladiator-stjernen.

- Når man opdager forskelligheder, lærer man forhåbentlig også at respektere dem. Det tror jeg, er en af de allervigtigste ting, vi kan lære som mennesker, siger hun og fortsætter:

- Da jeg var lille, sagde min far til mig, at det vigtigste er at respektere forskellige religioner og synspunkter. Det var nok en af de vigtigste ting, han lærte mig.

Den lektie har Connie Nielsen taget med sig siden, selv om hun har indset, at det er forståeligt, at forskelligheder sætter spørgsmålstegn hos andre.

Men det skal ske på en respektfuld måde, mener hun.

- Så længe man er klar over, hvor man selv kommer fra. Ofte bruger folk idéen om spørgsmålstegnet til at kritisere og for at sætte sig selv højere end andre.

- Vi skal være opmærksomme på, at når vi kritiserer, kommer vi fra et sted, hvor vi prøver at bevise, at vi ved bedre. Det tror jeg, er en af de mindst attraktive sider af mennesker.

En side, som hun selv har oplevet på egen krop.

- Jeg er jo kvinde, så det har jeg i hvert fald. Og når jeg så oven i købet er høj og lyshåret, er der mange, der på forhånd har en idé om, hvordan jeg er. Også det, at jeg er skuespiller, betyder, at der er mange idéer om, hvordan jeg er.

Det er ikke kun gennem egne oplevelser, hun ser tendensen. Det er også i det større perspektiv, som Connie Nielsen ser fra USA, hvor hun er bosat i byen San Francisco i delstaten Californien.

- Man ser, at folk elsker deres land eller kultur. Men de elsker det så meget, at de bruger det til at skabe en identitet - og for ikke kun at tilhøre, men at føle sig bedre, siger hun.

Det var allerede som barn, at Connie Nielsen fik øjnene op for skuespillet, da hun spillede med i sin mors kabaret og efterfølgende prøvede kræfter med teaterroller i ungdomsklubben.

Vejen til skuespillet gik dog først over storbyerne Paris og Milano, hvor hun arbejdede som model.

I 2003 blev Connie Nielsen kæreste med den kendte trommeslager Lars Ulrich fra bandet Metallica. Parret fik i 2007 sønnen Bryce, inden de gik fra hinanden i 2012. Connie Nielsen har også en søn fra 1991 fra et tidligere forhold.

/ritzau/

* Hulen er børnenes sted. Derfor skal du for eksempel ikke foreslå, at de laver hulen stor nok til, at du kan være inde i den.

* Lad det rode. Selv om et hjørne af stuen pludselig ser kaotisk ud, så er det vigtigt, at du giver plads til legen og gerne lader hulen leve flere dage i stedet for at insistere på, at der skal ryddes op.

* Husk, at hulebyggeri er en leg og ikke en præstation. Hulen må gerne være uperfekt. Det gør ikke noget, at der er hul i taget, og det regner ind - hulen kan sagtens være sjov at være i alligevel.

Kilde: Mariella Harpelunde Jensen.

/ritzau fokus/

Står efterårsferien på hjemmehygge med børn eller børnebørn, kan hulebygning være en eventyrlig leg, der fortsætter over flere dage.

Og aktiviteten kræver hverken masser af plads eller at du farer ud og køber nye materialer.

Det siger Mariella Harpelunde Jensen, der er forfatter til bogen "Hulebyggerne" og er en del af den socialøkonomiske virksomhed Dansk Hulebyg, som står bag Hulebygger-laboratoriet i Sorø, hvor blandt andet skoleklasser har mulighed for at komme ud og bygge huler i naturen.

- Man kan bygge huler alle steder - også i en lille lejlighed. Det skal man huske. Man behøver ikke have en have, understreger hun.

Foregår hulebyggeriet indenfor, anbefaler Mariella Harpelunde Jensen, at børnene får lov til at bygge et andet sted end inde på deres værelser.

- Det er sjovt for dem at få lov til at flytte rundt på nogle møbler og puder og eksperimentere med nogle tæpper. Det handler om, at de prøver noget nyt, og at de voksne ikke blander sig så meget, siger hun.

Mariella Harpelunde Jensen råder dig til, at du som den voksne indtager rollen som hulehjælper, så det er børnene, der har teten på legen.

- Man kan hjælpe til, hvis noget tungt skal bæres eller sættes op, men ellers skal børnene selv gøre arbejdet. En god hule er netop et sted, som børn selv laver og bestemmer over.

Undervejs i processen kan du spørge, om du kan hjælpe med noget. Eller du kan finde et tæppe, en ekstra pude eller noget helt tredje og lægge frem til børnene, så de frit kan bruge det, hvis de har lyst.

Det samme gælder udendørs. Her skal du som voksen selvfølgelig være klar til at hjælpe børnene, så de ikke kommer galt afsted i deres byggeiver. Men langt hen ad vejen kan børnene sagtens stå for byggeriet selv.

En hule i haven kan laves ganske enkelt ved for eksempel at lægge en presenning eller et gammelt tæppe over havebord og havemøbler.

Det kan også være, der er et hjørne af haven, som helt naturligt allerede danner to vægge af hulen, og hvor man som en tredje væg kan lægge et bord på siden eller på anden vis lukke af og dermed skabe et rum.

- Det er ret fedt, hvor meget man rent faktisk kan lave med de ting, man allerede har, siger Mariella Harpelunde Jensen.

Når hulen begynder at ligne en hule, og børnene kravler ind i den, kan du som den gode hulehjælper forlænge legen ved for eksempel at lave en termokande te eller varm kakao, som de kan hygge sig med.

Du kan også foreslå, at I sammen bager nogle boller, som de kan tage med ind i hulen.

- Man kan finde på alle mulige aktiviteter og på den måde holde liv i hulen i flere dage, siger Mariella Harpelunde Jensen, der oplever, at både små og store børn hurtigt bliver fanget af hulelegen.

- Jeg har bygget rigtig mange huler sammen med alle mulige slags børn. De store børn synes ofte, det er sjovt at få lov til at sove ude i hulen om natten. Det er ret fint at gå ud til dem om morgenen, hvor de nærmest ikke vil ud af soveposerne, siger hun og fortsætter:

- De små børn, altså børnehavebørn, falder på en måde til ro i landskabet, når de bygger huler. De begynder at opdage alle mulige ting - en sten, en snegl, måske finder de på at synge en lille sang.

/ritzaufokus/