Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

08/05/2025 - 08:00

Hjerne på overarbejde: Derfor kan adhd kræve støtte - også som voksen

En adhd-diagnose kan give ret til støtte. Målet er blandt andet at hjælpe med at strukturere hverdagen, så man bliver fastholdt på arbejdsmarkedet.

Sven Hoppe/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Flere danskere får i dag stillet diagnosen adhd - også voksne. Ofte kommer erkendelsen sent i livet efter år med uro, koncentrationsbesvær og en følelse af aldrig helt at passe ind.

Personer med adhd kan i nogle tilfælde være så hæmmede i hverdagen, at de har brug for støtte fra kommunen.

Senest har en sag om bevilget personlig assistance til en person med adhd skabt debat om, hvem der kan og bør få hjælp fra kommunen.

Men hvad er adhd egentlig, og hvorfor kan det give ret til støtte?

Adhd står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i en persons opmærksomhed og aktivitet.

Lidelsen viser sig forskelligt fra person til person, fortæller Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i den landsdækkende forening for pårørende Bedre Psykiatri.

- For mange med adhd kan det være en udfordring at fastholde et job, og hyppige jobskift er ikke unormalt, siger hun og uddyber:

- En lav tolerance over for modgang og en tendens til hurtigt at føle sig presset, når tingene ikke går som forventet, kan være blandt årsagerne.

I 2021 brugte 1,7 procent af alle piger og kvinder under 30 år adhd-medicin svarende til omkring 17.000 personer ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Ser man på hele befolkningen på tværs af køn og alder, var andelen lidt lavere på 1,2 procent, hvilket svarer til cirka 70.600 personer.

- Hvis man som voksen har en mistanke om, at man har adhd, kan man blandt andet spørge sig selv om, om man har haft mange jobskift. Det kan være, at man har haft svært ved at færdiggøre en uddannelse, siger Jane Alrø Sørensen.

- Mange mennesker med adhd giver udtryk for, at de i deres barndom er blevet opfattet som ubegavede, dovne eller dårligt opdragede. Men i virkeligheden har deres hjerner været på overarbejde hele tiden.

Personer med adhd kan også være evige tidsoptimister.

Kan man som voksen genkende nogle af de mønstre, skal man måske overveje at blive udredt, anbefaler Jane Alrø Sørensen:

- Det kan være rigtig svært og hårdt at leve med adhd. Derfor kan det være en stor hjælp at få værktøjer til at strukturere hverdagen og kompensere for de udfordringer, man har.

Det er egen læge, der sætter en udredning i gang. Viser det sig, at man har adhd, kan det give ret til støtte fra kommunen, hvis man har brug for hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.

Ifølge Jane Alrø Sørensen har hjælpen til formål at kompensere for den funktionsnedsættelse, man har som følge af adhd.

- Det er meget dyrt for statskassen, når en person, der kan arbejde, er på passiv forsørgelse. Derfor er der god fornuft i at tilbyde hjælp til at sikre tilknytningen på arbejdsmarkedet.

Ifølge tal fra Social- og Boligstyrelsen, står to ud af tre af de voksne, der er diagnosticeret med adhd, uden arbejde.

- Personer med adhd er helt almindelige mennesker med både talenter, drømme og ambitioner ligesom alle andre, siger hun og fortsætter:

- Men fordi deres hjerner fungerer lidt anderledes, kan de have nogle udfordringer og derfor også brug for andre rammer for at kunne trives i et arbejde.

Hun påpeger desuden, at det betyder rigtig meget for det enkelte menneskes trivsel at kunne gå på arbejde, passe et studie og være en del af et voksenfællesskab.

- Hvis man står i en situation, hvor man føler sig hæmmet i hverdagen på grund af adhd og har brug for hjælp, skal man kontakte sin kommune for at høre om mulighederne, siger Jane Alrø Sørensen.

Hendes klare opfordring er, at man skal få søgt den hjælp, man har brug for. Det er jo derfor, at hjælpen er der, tilføjer hun.

/ritzau fokus/

København, 08/05/2025 - 15:28

Forkølet dronning Margrethe er indlagt til observation

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe aflyste torsdag et besøg, fordi hun er forkølet. Hun indlægges "for en sikkerheds skyld".

Dronning Margrethe er som følge af forkølelse blevet indlagt til observation på Rigshospitalet i København.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

Det lyder, at den 85-årige dronning "for en sikkerheds skyld indlægges til observation på Rigshospitalet".

Kongehuset oplyser til Ritzau, at det ikke har yderligere kommentarer.

Tidligere torsdag meddelte kongehuset, at dronningen er forkølet og derfor måtte aflyse et besøg torsdag.

Dronning Margrethe skulle efter planen have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Hun skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj. Her skal hun modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Ellers fremgår der ikke andre planlagte arrangementer for dronning Margrethes vedkommende af kongehusets kalender den kommende tid.

Senest deltog dronningen søndag i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips. Dronningen skulle "i de kommende måneder" bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Gennem sit 85-årige liv har dronningen været opereret ad flere omgange. Særligt hendes bevægeapparat har været ramt med slidgigt i knæ og spinalstenose i den nederste del af ryggen.

Også kræft har dronningen været ramt af. I juli 1994 blev den dengang 54-årige dronning indlagt på det daværende Århus Kommunehospital for at blive opereret for kræft i livmoderen.

Hun har desuden været igennem flere knæoperationer. Hun er også tidligere blevet opereret i ryggen, senest i 2023.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/05/2025 - 15:14

Forkølet dronning Margrethe er indlagt til observation

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe aflyste torsdag et besøg, fordi hun er forkølet. Hun indlægges "for en sikkerheds skyld".

Dronning Margrethe er som følge af forkølelse blevet indlagt til observation på Rigshospitalet i København.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

Det lyder, at den 85-årige dronning "for en sikkerheds skyld indlægges til observation på Rigshospitalet".

Kongehuset oplyser til Ritzau, at det ikke har yderligere kommentarer.

Tidligere torsdag meddelte kongehuset, at dronningen er forkølet og derfor måtte aflyse et besøg torsdag.

Dronning Margrethe skulle efter planen have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Hun skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj. Her skal hun modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Senest deltog dronningen søndag i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips. Dronningen skulle "i de kommende måneder" bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/05/2025 - 10:00

FAKTA: Spot liljebillen

* Liljebillen er en seks-otte millimeter lang, lakrød bladbille med et tydeligt indsnævret bryst, sort hoved, sorte ben samt karakteristiske "plantefødder" med gribeklør, som gør, at de nemt kan kravle og stå godt fast på planterne.

* De voksne biller er aktive fra marts til september, men er mest iøjnefaldende i maj, når de parrer sig på de fremvoksende liljer.

* Larverne er rødgule og beskytter sig ved at dække sig i deres egne gråligbrune, luftfyldte ekskrementer.

* Liljebillen har kun én generation per år, men alle stadier kan findes samtidig i løbet af sommeren.

Kilder: lex.dk og gartner Magnus Gammelgaard Nielsen, der er specialiseret i skadedyr og plantesygdomme.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 08/05/2025 - 10:00

Få bugt med havens farvestrålende ædedolke

Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix

Forårsvarmen kalder liljebillerne frem fra deres skjul, og det derfor nu, du kan gå på jagt efter dem, inden de og deres afkom gnasker løs i dine bede.

Knaldrøde biller boltrer sig i øjeblikket i landets haver. Der er tale om liljebillerne, som efter en lang vinter er vågnet op til dåd.

Og de er nogle sultne små asener, der, som navnet antyder, lever af blomster, der tilhører liljefamilien.

- De slår ikke planterne ihjel. Planterne skal nok klare sig, men det går selvfølgelig ud over helhedsudtrykket. Rent æstetisk ser hullede blade ikke så godt ud, siger Magnus Gammelgaard Nielsen, der er gartner og under navnet Plantedoktoren formidler viden om havens skadedyr og plantesygdomme.

Det særlige ved liljebillerne er, at de overvintrer som voksne i haven. Når foråret varmer jorden op, er de dermed klar i en fart til at indtage bedene og finde sig en mage.

Undervejs tager de for sig af planterne og efterlader gnavehuller i bladene.

Vil du gerne mindske skaderne og holde populationen af liljebiller nede, anbefaler Magnus Gammelgaard Nielsen, at du går på jagt efter de voksne biller og slår dem ihjel en for en.

Selv om billerne er nemme at spotte i alt det grønne, er de dog ikke helt nemme at fange.

- De har en refleks, der gør, at så snart man rører ved billen eller bare bladene, hvor den sidder, så lader den sig falde. Så man skal have hånden nedenunder, og det allerbedste er at holde en plastikbøtte under, som den kan falde ned i. For man tror lige, man har den, og ups, så er den væk, fortæller han.

Dramaet stopper dog ikke her. Når billen lander i din hånd, kan den finde på at udstøde et lille "piv", hvilket er endnu en forsvarsmekanisme, der skal få fjender til at smide den fra sig.

- Derfor kalder nogle dem for piv-biller, og det er noget, man kan blive forskrækket over, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Når du har fanget liljebillerne, foreslår han, at du dræber dem ved at lægge dem på et hårdt underlag - for eksempel en flise - og træde på dem.

- Det er den makabre del af det, siger han og gør klart, at du også kan vælge at lade liljebillerne leve.

Gør du det, skal du dog forberede dig på et klamt syn senere på sommeren.

Når liljebillernes larver klækker, spiser de nemlig ikke kun af planterne. De dækker sig også med deres egen afføring, så de fremstår som nogle små gråbrune, klistrede klatter på bladene.

Selv om de lortebefængte larver er ganske ulækre at se på, er der ifølge Magnus Gammelgaard Nielsen ingen grund til panik. Naturen rummer nemlig dyr, der gerne vil spise dem.

Han peger blandt andet på undersøgelser fra Norge og Sverige, der viser, at snyltehvepse gør kål på op mod halvdelen af alle liljebillelarver.

Helt konkret lægger snyltehvepsene æg i liljebillelarverne, og når snyltehvepsens afkom klækker, spises liljebillelarven inde fra.

- Liljebillen har antageligt været i Danmark de sidste 100 år, og den har derfor et register af naturlige fjender, som er med til at holde balancen. Derfor skal man ikke være bange for, at det pludselig eksploderer med liljebiller i haven, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek