Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/05/2025 - 17:31

Syg Holger Rune melder fra til French Open-generalprøve

Holger Rune er på en skrap penicillinkur for at få bugt med sygdom og stiller ikke til start i Hamburg Open.

Alfredo Falcone/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den danske tennisstjerne Holger Rune har meldt afbud til ATP 500-turneringen Hamburg Open, der begynder i weekenden.

Det bekræfter Holger Rune i en pressemeddelelse.

Danskeren har i denne uge være i hjemlandet og gennemgået en lang række test og undersøgelser efter en sæson, hvor han har været ramt af sygdom.

Konklusionen fra prøverne er, at kroppen ikke er klar til svinge ketsjeren i weekenden, selv om danskeren overordnet set er sund og rask.

- De (prøverne, red.) viser dog også, at min krop fortsat kæmper med infektion fra en halsbetændelse, der ikke er blevet slået ordentligt ned, og også den madforgiftning, som jeg blev ramt af tidligere i år, spøger endnu, siger Rune.

- Derfor er jeg lige nu i gang med en skrap penicillinkur for at blive helt rask, tilføjer verdensranglistens nummer ti.

Holger Rune havde allerede tidligere på ugen meldt ud, at han var tvivlsom til Hamburg Open.

I stedet vil danskeren bruge sin energi på at blive helt klar til grussæsonens højdepunkt, grand slam-turneringen French Open, der begynder 25. maj.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været vanvittigt frustreret over at have været så ramt her i starten af året, siger Holger Rune og tilføjer:

- Det har løbende drænet min krop for energi og gjort det umuligt for mig at præstere på det niveau, jeg forventer af mig selv til træning og i kamp. Nu ser jeg frem til at få nedkæmpet den sidste sygdom og blive frisk til Roland Garros.

Holger Rune røg søndag ud af Masters 1000-turneringen Italian Open efter en maratonkamp og et medrivende drama på tre timer og tre kvarter mod franske Corentin Moutet, der er nummer 83 i verden.

/ritzau/

København, 18/05/2025 - 11:34

Kongeparret lykønsker pave Leo med indsættelsen

Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

I anledning af søndagens indsættelsesmesse for pave Leo, sender kongeparret en hilsen til paven.

Kongeparret sender lykønskning til pave Leo XIV.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

I anledning af søndagens indsættelsesmesse af den nye pave Leo, sender Kongeparret en besked, hvor de lykønsker paven.

Det fremgår af beskeden, at kongeparret "ønsker at udtrykke vores bedste ønsker for dit personlige velbefindende og velstanden i din region".

Derudover understreges deres værdsættelse af forholdet til Den Hellige Stol:

- Vi værdsætter vores varige forhold til Den Hellige Stol, som er baseret på vores fælles engagement for fred, retfærdighed og religionsfrihed, står der i beskeden på kongehusets hjemmeside.

Søndagens indsættelsesceremoni markerer starten på pave Leos arbejde som den 257. pave.

Det vurderes, at 250.000 pilgrimme, royale og verdensledere deltager i indsættelsesmessen, der foregår i Peterskirken i Rom.

Hverken kong Frederik eller dronning Mary deltager ved indsættelsesmessen.

Pave Leo overtager pavetitlen efter den tidligere pave Frans døde på 2. påskedag.

Dronning Mary deltog i begravelsen af pave Frans.

Pave Leo er den første amerikanske pave nogensinde.

Han anses for at være mere midtersøgende end pave Frans, som blev opfattet som en progressiv leder af den katolske kirke.

Pave Leo har tidligere udtalt, at han er imod kvindelige præster og at ægteskabet "er en stærk relation mellem mand og kvinde".

Den nye pave har også haft budskaber om, at man skal respektere migranters "værdighed".

Han har boet i Peru i flere år og beskrevet sig selv som "efterkommer af migranter".

Pave Leo blev valgt som kardinal af den afdøde pave Frans i 2023.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/05/2025 - 11:21

Kongeparret lykønsker pave Leo med indsættelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I anledning af søndagens indsættelsesmesse for pave Leo, sender kongeparret en hilsen til paven.

Kongeparret sender lykønskning til pave Leo XIV.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

I anledning af søndagens indsættelsesmesse af den nye pave Leo, sender Kongeparret en besked, hvor de lykønsker paven.

Det fremgår af beskeden, at kongeparret "ønsker at udtrykke vores bedste ønsker for dit personlige velbefindende og velstanden i din region".

Derudover understreges deres værdsættelse af forholdet til Den Hellige Stol:

- Vi værdsætter vores varige forhold til Den Hellige Stol, som er baseret på vores fælles engagement for fred, retfærdighed og religionsfrihed, står der i beskeden på kongehusets hjemmeside.

Søndagens indsættelsesceremoni markerer starten på pave Leos arbejde som den 257. pave.

Det vurderes, at 250.000 pilgrimme, royale og verdensledere deltager i indsættelsesmessen, der foregår i Peterskirken i Rom.

Hverken kong Frederik eller dronning Mary deltager ved indsættelsesmessen.

Pave Leo overtager pavetitlen efter den tidligere pave Frans døde på 2. påskedag.

Dronning Mary deltog i begravelsen af pave Frans.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/05/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er ejendomsforbehold?

* Ejendomsforbehold er et vilkår i en aftale om kreditkøb, der indebærer, at sælgeren forbeholder sig ejendomsretten over det solgte eller ret til at tage det solgte tilbage, indtil køberen helt eller delvist har betalt købesummen.

* Der er en række betingelser for, at et ejendomsforbehold kan anses for gyldigt.

* Ved forbrugerkøb gælder det blandt andet, at køberen senest ved levering af bilen skal have betalt en udbetaling på mindst 20 procent af kontantprisen.

* For forbrugerkøb gælder det desuden, at et finansieringsselskab som udgangspunkt skal tage det solgte tilbage som fuld og endelig indfrielse af parternes mellemværende.

Kilder: skat.dk og lex.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/05/2025 - 10:00

Få styr på reglerne før du køber en bil på afbetaling

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis du køber en bil på afbetaling, kan sælger have ejendomsforbehold. Det betyder, at bilen kan tages tilbage, hvis du ikke betaler afdrag som aftalt.

Hvis du skal købe eller allerede har købt en bil, kan der være særlige vilkår, du bør kende til og være opmærksom på.

Et af dem er ejendomsforbehold. Det har en bil som udgangspunkt, hvis den er købt på afbetaling hos en forhandler, fortæller Uffe Foged Jespersen, der er jurist i bilejernes interesseorganisation FDM.

- Det betyder, at den, der giver lånet, bevarer ejendomsretten, indtil hele købesummen er betalt. Når der er tale om et bilkøb, vil det typisk være et finansieringsselskab, siger han.

- Den, der har ejendomsforbeholdet, har altså ret til at tage bilen tilbage, hvis køberen for eksempel misligholder sine afbetalingsforpligtelser.

Ifølge Uffe Foged Jespersen kan ejendomsforbehold være helt afgørende for, om en køber overhovedet kan få godkendt et billån.

- Formelt set er det stadig køberen, der ejer bilen - også selv om der er ejendomsforbehold, forklarer juristen og uddyber:

- Men hvis køberen ikke betaler afdrag til tiden eller undlader at tegne en kaskoforsikring, risikerer vedkommende at miste ejerskabet over bilen.

En ansvarsforsikring er lovpligtig for alle biler. Den dækker skader på andre personer og andres køretøjer eller ejendom.

Men skader på din egen bil er ikke dækket. Det kræver en kaskoforsikring, der er helt frivillig.

- Der er altså ikke noget problematisk ved et ejendomsforbehold, så længe køberen overholder sin aftale med finansieringsselskabet. Der er faktisk også en forbrugerbeskyttelse i loven, siger Uffe Foged Jespersen.

- Hvis ens økonomiske forhold skulle ændre sig, så man ikke længere har mulighed for at betale afdragene som aftalt, må finansieringsselskabet som udgangspunkt nøjes med at tage bilen tilbage til endelig indfrielse af restgælden.

Men han understreger, at tanken ikke er, at køberen skal kunne fortryde købet af bilen og aflevere den tilbage.

Lovens formål er at beskytte forbrugere, der får en forværret økonomisk situation.

- Vi oplever, at der er bilejere, som ikke kender til konsekvenserne af at skulle aflevere en bil, der har ejendomsforbehold, og af at misligholde låneaftalen, siger han.

- Man risikerer at blive registreret i RKI, så man ikke kan optage et nyt lån. Og udbetaling samt de afdrag, man allerede har betalt, går tabt.

I de seneste år er priserne på især elbiler faldet markant. Det har medført, at nogle bilejere nu er teknisk insolvente. Det vil sige, at deres restgæld overstiger bilens nuværende værdi.

Det kan være fristende i den situation at få indfriet sin restgæld ved at aflevere bil og nøgler til finansieringsselskabet.

- Det er muligt at gøre med de nuværende regler. Men formålet med loven er at beskytte forbrugeren, hvis økonomien pludselig skulle ændre sig, siger Uffe Foged Jespersen.

- Hvis reglerne begynder at blive brugt til helt andre formål, kan det jo være, at der bliver kigget på reglerne.

Køber skal have misset betaling af afdrag, før det kan komme på tale, at bilen skal afleveres, tilføjer han.

Har bilen skader, der ikke er almindelig slitage, risikerer køberen også at skulle betale for en eventuel værdiforringelse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek