Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/01/2024 - 16:59

Salmedigter og højskolelærer Jens Rosendal er død

Jens Rosendal har skrevet et væld af sange, men den nok mest kendte er, "Du kom med alt det der var dig".

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Salmedigter og højskolelærer Jens Rosendal er kort før nytår død i en alder af 91 år. Det skriver JydskeVestkysten tirsdag.

Jens Rosendal har i løbet af sit virke skrevet mange elskede sange og salmer, blandt andet "Du kom med alt det der var dig," som også kaldes "Forelskelsessangen".

Jens Rosendal skrev "Du kom med alt det der var dig", da han i en alder af 50 år sprang ud som homoseksuel og erklærede sin kærlighed til sin unge kæreste, Ulrik.

Sangen synges i dag overalt til kulturelle arrangementer, familiefester og Jens Rosendal har bidraget med 13 sange til Højskolesangbogen og er repræsenteret med to salmer i Den Danske Salmebog.

Salmen "Det dybeste lag i mit hjerte" er ofte i brug, når kongehuset afvikler arrangementer.

Jens Rosendal blev født i 1932 i et indremissionsk hjem i det østlige Vendsyssel, skriver JydskeVestkysten.

Han blev uddannet lærer fra Nørre Nissum Seminarium og var blandt andet ansat på Løgumkloster Højskole fra 1965 til 1987. Siden ved Jaruplund Højskole i Sydslesvig frem til 1995.

Jens Rosendal debuterede som digter og forfatter i 1974 med "Sange og salmer fra vor tid" - kendt som Løgumklostersangbogen.

Han skrev dog allerede sit første værk som 12-årig: en ode til et nyt kuld grise på barndomsgården, har avisen Information tidligere skrevet.

Jens Rosendal har modtaget flere priser, blandt andet Sprogforeningens Pris i 2003, højskolekulturprisen Den Gyldne Grundtvig i 2014, Den Folkelige Sangs Pris i 1997 og JydskeVestkystens kulturpris i 2017.

Udover forfatterskabet og virket som højskolelærer var Jens Rosendal politisk aktiv.

Blandt andet i 1990 som medstifter af Nødvendigt Forum, der kæmpede for folkestyret og Danmarks frigørelse fra EU.

Jens Rosendal var en overgang landsformand for Dansk Samling, og ved EU-parlamentsvalget i 1994 stillede han op som kandidat for Folkebevægelsen mod EF-Unionen.

I 2022 blev han i forlængelse af sin 90-års fødselsdag udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

Rosendals største hit er en af statsminister Mette Frederiksens (S) yndlingssange fra højskolesangbogen.

- Vi sang den til mit bryllup med Bo, og da vi sagde farvel til min mor. Nu er manden bag sangen død. Jens Rosendal blev 91 år. Tak for de smukke, smukke sange du gav os, skriver hun på sociale medier.

/ritzau/

Los Angeles, 07/07/2025 - 21:30

Pearl Jams trommeslager forlader bandet efter 27 år

Amy Harris/Ritzau Scanpix

Matt Cameron har "efter 27 fantastiske år" valgt at forlade Pearl Jam. Han fortæller ikke hvorfor.

Pearl Jams trommeslager, Matt Cameron, har valgt at sige farvel til bandet.

Det oplyser Pearl Jam mandag i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Efter 27 fantastiske år har jeg taget mine sidste skridt ned ad trommestigen for det mægtige Pearl Jam, lyder det fra Matt Cameron.

Det fremgår ikke, hvad der ligger bag beslutningen om at forlade det amerikanske band.

Pearl Jam blev dannet i 1990 og har haft flere forskellige trommeslagere. I 1998 kom Cameron med i bandet og har været det indtil nu.

I opslaget udtrykker han "stor kærlighed og respekt" til sine nu tidligere bandmedlemmer for at invitere ham ind i bandet.

Der er tale om forsangeren Eddie Vedder, guitaristerne Stone Gossard og Mike McCready og bassisten Jeff Ament.

I opslaget holder de sig ikke tilbage med at hylde trommeslageren.

- Han har drevet de sidste 27 års liveshows og studieoptagelser for Pearl Jam. Det har været et utrolig vigtigt kapitel for vores gruppe, og vi ønsker ham altid alt godt.

- Han vil blive dybt savnet og er for evigt vores ven indenfor kunst og musik, skriver de fire bandmedlemmer.

Bandet nævner ikke, om der eventuelt er fundet en ny trommeslager som følge af Camerons exit.

Pearl Jam er kendt for sange som "Alive" og "Even Flow" og har gæstet Danmark flere gange.

I 2000 var Matt Cameron også med, da Pearl Jam spillede på Roskilde Festival, og ni personer omkom i forbindelse med koncerten.

Det var et pres blandt 50.000 publikummer, der betød, at flere personer blev mast og kvalt eller ikke kunne få luft foran Orange Scene, hvor det amerikanske band spillede 30. juni 2000.

Eddie Vedder kritiserede efterfølgende festivalen for ulykken og svor, at bandet aldrig ville optræde på Roskilde igen.

I bandets første udgivelse efter ulykken berørte Pearl Jam i flere sange tragedien med de ni personer.

Albummet "Riot Act" fra 2002 indeholdt blandt andet nummeret "Love Boat Captain", hvor man i teksten finder passagen: "Lost nine friends we'll never know, two years ago today".

I forbindelse med 25-året for hændelsen kaldte Roskilde Festival ulykken for "et af de mørkeste kapitler i festivalens historie" på sin hjemmeside.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 07/07/2025 - 21:08

Pearl Jams trommeslager forlader bandet

Amy Harris/Ritzau Scanpix

Matt Cameron har "efter 27 fantastiske år" valgt at forlade Pearl Jam. Han fortæller ikke hvorfor.

Pearl Jams trommeslager, Matt Cameron, har valgt at sige farvel til bandet.

Det oplyser Pearl Jam mandag i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Efter 27 fantastiske år har jeg taget mine sidste skridt ned ad trommestigen for det mægtige Pearl Jam, lyder det fra Matt Cameron.

Det fremgår ikke, hvad der ligger bag beslutningen om at forlade det amerikanske band.

Bandet blev dannet i 1990 og har haft flere forskellige trommeslagere. I 1998 kom Cameron med i bandet og har været det indtil nu.

I opslaget udtrykker han "stor kærlighed og respekt" til sine nu tidligere bandmedlemmer for at invitere ham ind i bandet.

Der er tale om forsangeren Eddie Vedder, guitaristerne Stone Gossard og Mike McCready og bassisten Jeff Ament.

I opslaget holder de sig ikke tilbage med at hylde trommeslageren.

- Han har drevet de sidste 27 års liveshows og studieoptagelser for Pearl Jam. Det har været et utrolig vigtigt kapitel for vores gruppe, og vi ønsker ham altid alt godt.

- Han vil blive dybt savnet og er for evigt vores ven indenfor kunst og musik, skriver de fire bandmedlemmer.

Bandet nævner ikke, om der eventuelt er fundet en ny trommeslager som følge af Camerons exit.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/07/2025 - 11:00

FAKTA: Boligskatten bliver efterreguleret

* Boligejere har de seneste år betalt boligskatter på baggrund af foreløbige ejendomsvurderinger. Det skyldes, at de endelige vurderinger er blevet forsinket. Når du modtager en ny vurdering, vil din boligskat derfor blive genberegnet og eventuelt efterreguleret.

* I 2024 har du betalt skat af en foreløbig 2022-vurdering. I den kommende tid sender Vurderingsstyrelsen de endelige 2022-vurderinger ud, og det medfører, at boligskatten for 2024 bliver efterreguleret.

* Boligskatten for 2025 og 2026 bliver opkrævet på baggrund af 2024-vurderingen. Den er baseret på en indekseret 2022-vurdering. Det vil sige, at vurderingen er den samme som 2022, men der er taget højde for prisudvikling.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 07/07/2025 - 11:00

FAKTA: Klage over 2022-vurdering

* Hvis du som boligejer er uenig i den endelige 2022-vurdering, som Vurderingsstyrelsen er begyndt at sende ud, kan du klage.

* Du har tre måneder til at klage, og det koster 1200 kroner. Du får gebyret tilbage, hvis du får helt eller delvist ret.

* Vurderingen bliver kun ændret, hvis din klage fører til, at ejendoms- eller grundværdien påvirkes med mere end 20 procent.

* Klagen skal indgives på Skatteankestyrelsens hjemmeside.

Kilder: Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek