Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/01/2022 - 06:30

Nyt studie: Planter mangler dyr til at sprede deres frø

Når dyrearter forsvinder, får planter ringere mulighed for at sprede deres frø og tilpasse sig klimaændringer.

Af: /ritzau/

Listen over truede dyrearter vokser år for år. Mange arter er allerede uddøde. Siden 1900 er en femtedel af alle dyr på landjorden forsvundet.

Det er ikke bare et problem for dyrene. Også planterne lider under tabet af dyrearter.

Det viser et nyt studie med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet, som netop er havnet på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Science.

- Vores studie viser, at biodiversitetskrisen stikker dybere end "blot" tab af arter.

- Den medfører tab af funktioner, der faktisk gør krisen endnu værre, siger Jens-Christian Svenning, som er seniorforfatter på studiet og professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Det handler om spredning af planternes frø. Det er fugle og pattedyr eminent gode til.

De spiser for eksempelvis frø og spreder det som gødning. De kan også bære det videre med næbbet eller i deres pels.

Når dyrearter forsvinder, bliver planternes mulighed for at få spredt deres frø tilsvarende mindre.

Forskerne konkluderer, at nedgang i fugle og pattedyr betyder, at planterne har mistet 60 procent af deres evne til at holde trit med klimaændringer.

Når planterne har brug for at følge med klimaændringer, skyldes det, at det nogle steder på kloden bliver varmere.

Her har planterne brug for at migrere til andre egne, hvor de bedre kan trives.

Til det formål har de brug for dyrene som en slags levende transportbånd for planternes frø.

I og med at flere dyrearter uddør, risikerer en stor del af verdens planter også at uddø, vurderer forskerne.

Hvis vi skal hjælpe planterne med at kunne sprede deres frø, skal vi ifølge forskerne satse på genopretning af bestande af større dyr.

- Det er vigtigt at beskytte og genoprette naturlige habitater, men vores undersøgelse viser, at det er nok så vigtigt også at genoprette de bestande af især større dyr, der ofte mangler og som er meget vigtige for økologiske funktioner som for eksempel spredning af frø, siger Jens-Christian Svenning.

En femtedel af alle dyr på landjorden er forsvundet siden 1900.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek