Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/01/2022 - 06:30

Nyt studie: Planter mangler dyr til at sprede deres frø

Når dyrearter forsvinder, får planter ringere mulighed for at sprede deres frø og tilpasse sig klimaændringer.

Af: /ritzau/

Listen over truede dyrearter vokser år for år. Mange arter er allerede uddøde. Siden 1900 er en femtedel af alle dyr på landjorden forsvundet.

Det er ikke bare et problem for dyrene. Også planterne lider under tabet af dyrearter.

Det viser et nyt studie med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet, som netop er havnet på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Science.

- Vores studie viser, at biodiversitetskrisen stikker dybere end "blot" tab af arter.

- Den medfører tab af funktioner, der faktisk gør krisen endnu værre, siger Jens-Christian Svenning, som er seniorforfatter på studiet og professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Det handler om spredning af planternes frø. Det er fugle og pattedyr eminent gode til.

De spiser for eksempelvis frø og spreder det som gødning. De kan også bære det videre med næbbet eller i deres pels.

Når dyrearter forsvinder, bliver planternes mulighed for at få spredt deres frø tilsvarende mindre.

Forskerne konkluderer, at nedgang i fugle og pattedyr betyder, at planterne har mistet 60 procent af deres evne til at holde trit med klimaændringer.

Når planterne har brug for at følge med klimaændringer, skyldes det, at det nogle steder på kloden bliver varmere.

Her har planterne brug for at migrere til andre egne, hvor de bedre kan trives.

Til det formål har de brug for dyrene som en slags levende transportbånd for planternes frø.

I og med at flere dyrearter uddør, risikerer en stor del af verdens planter også at uddø, vurderer forskerne.

Hvis vi skal hjælpe planterne med at kunne sprede deres frø, skal vi ifølge forskerne satse på genopretning af bestande af større dyr.

- Det er vigtigt at beskytte og genoprette naturlige habitater, men vores undersøgelse viser, at det er nok så vigtigt også at genoprette de bestande af især større dyr, der ofte mangler og som er meget vigtige for økologiske funktioner som for eksempel spredning af frø, siger Jens-Christian Svenning.

En femtedel af alle dyr på landjorden er forsvundet siden 1900.

/ritzau/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek