Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/05/2025 - 08:00

Dansk tv-vært: Jeg troede jeg var færdig

Da "Paradise Hotel" ændrede format til at skulle "afspejle den tid, vi lever i", var det uden Rikke Gøransson som vært. Nu er hun tilbage.

Af: Af Bertram Svarre Carlson, Ritzau Fokus

Når en række unge mennesker tjekker ind på det luksuriøse "Paradise Hotel" i Mexico, handler det om at finde en partner, så man kan fortsætte i kampen om pengepræmien på 500.000 kroner.

Ud over spillet havde programmerne gennem mange år garanti for store dramaer, vilde fester og ikke mindst Rikke Gøransson som vært.

Fra hun var blot 20 år gammel, styrede hun showet de følgende 15 år, indtil Viaplay i 2022 foretog nogle drastiske ændringer.

- Jeg blev nærmest taget af, fordi de skulle til at lave en woke udgave. Det skulle jeg ikke være en del af, fortæller Rikke Gøransson i dag.

Realityprogrammet blev omdøbt fra "Paradise Hotel" til slet og ret "Paradise", som ifølge Viaplay skulle være mere tidssvarende.

De indførte kønsneutralitet, enkeltsenge og nye temauger, som skulle behandle emner og dilemmaer, der tydeligere afspejler nutiden, lød det.

Værterne blev i stedet Olivia Salo og Emil Olsen, og Rikke Gøransson tjekkede så at sige ud.

- Jeg vil ikke sige, at det var en fælles beslutning. Det var mere den ene part end den anden. Men nu er jeg ret glad for, at jeg ikke lavede det, siger den 39-årige vært i dag og fortsætter:

- Det havde også været lidt underligt, når det koncept, jeg havde været en del af i så mange år, lige pludselig forandrede sig så drastisk.

Der blev kun lavet to sæsoner af "Paradise", før Viaplay i 2023 selv mente, at de havde "dummet sig".

Det nye format levede ikke op til seernes forventninger, lød det.

For Rikke Gøransson betød det, at hun fik muligheden for at vende tilbage som vært.

- Det var jo overhovedet ikke meningen, at jeg skulle lave det igen. Jeg var færdig med det. Jeg tænkte, at jeg skulle lave alt muligt andet, fortæller Rikke Gøransson.

Sideløbende med værtsjobbet uddannede Rikke Gøransson sig til psykoterapeut. Men selv om hun i en periode ikke var vært på "Paradise Hotel", forblev hun på Viaplay. Her lavede hun dokumentarserien "Hvorfor skal Rikke være smuk?", som satte fokus på skønhedsidealer.

Hun vil gerne lave flere lignende dokumentariske programmer i fremtiden.

- Jeg skal forhåbentlig ikke kun lave "Paradise Hotel" i min karriere, siger Rikke Gøransson.

Lige nu er det dog netop i realityprogrammet i Mexico, at Rikke Gøransson lægger sit fokus.

Selv om den erfarne vært var tilbage igen fra sæson 19, holdt man i starten fast i nogle af de tiltag, der i højere grad skulle afspejle tiden. Som at man for eksempel fortsat kunne danne par med deltagere af samme køn.

- Det var svært for mig, lige da jeg kom tilbage, at der ikke skulle være fokus på køn, siger Rikke Gøransson om de første sæsoner tilbage i værtsrollen.

- Det er jo lige så meget også et datingshow, synes jeg. Det er jo spændingen mellem en dreng og en pige, og det er sådan, at hele matrixen er bygget op.

- Det var svært at tage noget, som var bygget til én ting, og prøve at omdanne det til noget andet. Det spænd gik ikke så godt, mener hun.

I sæson 21 fik man så de kønnede konkurrencer om Mr. og Miss Paradise tilbage, ligesom at deltagerne igen skulle danne par med en af modsatte køn.

Rikke Gøransson ser dog alligevel, at programmet har udviklet sig i takt med tiden og samfundets kultur.

- Jeg tror også, at programmet ligesom vores samfund har haft brug for at stramme op. At få tydeliggjort nogle grænser i vores adfærd, siger Rikke Gøransson og understreger:

- Jeg synes, at det er godt, at programmet gennemgik den udvikling, men jeg er bare glad for, at det ikke døde helt, siger Rikke Gøransson.

I dag lægger man også meget vægt på at fremlægge retningslinjer for deltagernes opførsel.

- Jeg tror slet ikke, at folk er klar over, hvor meget arbejde der bliver lagt i at passe på de her unge mennesker. Det vigtigste er, at de har det godt, siger Rikke Gøransson og uddyber:

- Det er jo ikke bare for at lave godt tv. Vi kan jo godt lide de mennesker, der er med.

- Generelt set opfører deltagerne sig meget pænere over for hinanden, end de gjorde, da jeg var vært i starten, fortæller hun.

Optagelserne af den 22. sæson har været helt anderledes end alle de andre, Rikke Gøransson har stået i spidsen for.

Hun har nemlig både sin lille datter, Rio, og sin forlovede, Bruno, med sig over Atlanten.

Den i dag 39-årige tv-vært ved endnu ikke, hvor længe hun vil blive ved med at lave programmet, som har været en del af hendes liv, siden hun selv var med som deltager i tredje sæson, som blev sendt i 2007.

- Jeg troede, at det var slut. Og nu er jeg på vej igen. Jeg har altid sagt: "Så længe det er sjovt at lave, og så længe folk vil have mig". Det er jo også det, det handler om, siger Rikke Gøransson.

/ritzau/

København, 27/09/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Morten Hee Andersens meritter

* 34-årige Morten Hee Andersen blev uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2016.

* Han har medvirket i tre store DR-dramaer: "Herrens veje", "Fred til lands" og "Carmen Curlers".

* For "Fred til lands" modtog han en Robert i 2020.

* Han har også været nomineret til Bodilprisen to gange: i 2022 for det historiske drama "Margrete den første" og året efter for dramafilmen "Krysantemum". 

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/09/2025 - 08:00

DR-stjerne: Jeg har haft meget held i sprøjten

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Som skuespiller er der mange skift i Morten Hee Andersens liv.

Skuespilleren Morten Hee Andersen var omkring 30 år, da han landede hovedrollen i DR-dramaet "Carmen Curlers".

Serien fik med det samme tre sæsoner, så den har været et fast anker for skuespilleren, som nu er fyldt 34.

- Jeg synes, både at jeg selv og universet er modnet på en rigtig god måde, siger han og fortsætter:

- Det var faktisk en ret speciel oplevelse at vende tilbage og filme den sidste sæson, fordi vi havde haft et års pause imellem sæson to og sæson tre, hvor der skete alle mulige ting i mit liv. Jeg havde en kæreste, og vi gik fra hinanden, så der var mange store skift, fortæller Morten Hee Andersen, som siden har fundet kærligheden igen.

Han trives generelt ikke med store skift. Men dem er der mange af som skuespiller, hvor ens arbejdsplads ændrer sig, alt efter hvilke roller man får.

Morten Hee Andersen blev uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2016.

Foruden hovedrollen i "Carmen Curlers" har han også stået forrest i to andre DR-dramaer: "Herrens veje" og "Fred til lands".

Han har også haft store roller i filmene "Margrete den første", "Bastarden" og "Når befrielsen kommer".

- Jeg har haft meget held i sprøjten i mit arbejdsliv, så jeg taler fra et - i nogles øjne - meget privilegeret perspektiv. Men jeg vil bare sige, at det bedste, jeg har lært, er, at du ikke kan planlægge, hvad der bliver en succes, og hvad der bliver godt, lyder det fra Morten Hee Andersen.

Tredje sæson af "Carmen Curlers", hvis første afsnit kan ses på DR1 søndag aften, centrerer sig også om succes.

Serien er inspireret af virkelighedens iværksætter Arne Bybjerg, som i 1960'erne udviklede den elektriske papillot, Carmen Curlers. Han endte med at sælge virksomheden til amerikanske Clairol, som i DR's udgave hedder Clarice.

- Jeg synes, det har en almenmenneskelig relevans at tale om jagten på det gode liv, jagten på succes, og hvad magt gør ved dig - det synes jeg, at alle mennesker kommer i bevægelse med, lyder det fra Morten Hee Andersen.

- Ikke nødvendigvis fordi jeg selv gerne vil have det, men det fascinerer mig lidt, hvad det gør ved mennesker, og hvorfor vi bliver så afhængige af det.

Virkelighedens Arne Bybjerg var optaget af astrologi, så Morten Hee Andersen fik faktisk lagt både Arne Bybjergs og sit eget horoskop som en del af sin research.

De er begge født i tvillingens tegn. Arne Bybjerg kom til verden 17. juni 1928, Morten Hee Andersen den 22. maj 1991.

Deres horoskoper minder om hinandens, fortæller Morten Hee Andersen.

- Han havde helt klart mere af vædderen i sig, end jeg har. En klassisk leder. Men vi har begge to noget i os, som gør, at man en gang imellem kan få nogle lidt koleriske anfald, hvor temperamentet eller iveren sætter ind, konstaterer Morten Hee Andersen.

- Jeg har nok brugt meget af mig selv i rollen som Arne Bybjerg i forhold til drive og hyperfokus. Men jeg har en stopklods, hvor han bare kørte på.

Men med skuespillet kører Morten Hee Andersen på.

- Jeg har lyst til at gå i gang med arbejdet nu. Ikke i morgen. Nu.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/09/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan betegnes en storm

* Storm er vind med vindstyrke 10 på Beauforts vindskala, svarende til vindhastigheder på 25-28 meter i sekundet. Storm optræder i Danmark stort set kun som vestenvinde, når dybe lavtryk passerer lige nord om landet.

* På den danske stormliste, der vedligeholdes af DMI, er der siden 1891 registreret 192 storme og orkaner over Danmark. Det svarer til cirka 15 for hvert årti.

* Stormene er altid opdelt i kategorierne 1 til 4, hvor 4 er den kraftigste.

* Den seneste kategori 4-storm på listen er Bodil, der hærgede 5.-6. december i 2013.

Kilder: Danmarks Meteorologiske Institut og Danmarks Nationalleksikon. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/09/2025 - 10:00

Uvejr kan true boligen: Disse tjek kan spare dig for store regninger

Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Et par enkle efterårstjek af boligen kan sikre dig mod skader, hvis storm eller skybrud rammer dit hus. Derfor bør du tjekke både tag, sokkel og grundvand.

Oktober markerer skiftet til den egentlige efterårssæson, hvor vejret ofte bliver mere ustadigt og uforudsigeligt.

For dig som husejer er det en god anledning til at lave et par vigtige tjek, siger Christina Schjervig, der er ekspert i byggeteknik og huseftersyn hos Videncentret Bolius.

Når efteråret raser, er det især to modstandere, dit hus står overfor: vand og vind.

- De fleste mennesker bekymrer sig ikke om vand i boligen, og det er heldigvis, fordi der ofte ikke er nogen problemer. Men hvis problemet opstår, står man og tænker: "Hvad gør jeg nu?", siger hun.

Christina Schjervig påpeger, at det er en god idé at undersøge, om dit hus har nogle reelle risici.

Det kan være utætheder i taget, et par tagplader på carporten, som trænger til at blive spændt efter, måske en utæt eller overfyldt rensebrønd, for lav sokkelhøjde eller forkert fald i terræn.

Det er dog langtfra alle boliger, der nødvendigvis vil oversvømmes ved skybrud.

Risiko for oversvømmelse afhænger i høj grad af boligens placering i terrænet, og hvor let regnvand kan sive ned i undergrunden eller ledes væk, siger Christina Schjervig.

Hun foreslår, at du som boligejer slår data om din ejendom op på for eksempel på hjemmesiden DinGeo.dk

- Her kan du se, hvordan grundvandsstanden og risikoen for oversvømmelser ser ud hos dig, og på den måde kan du forberede dig bedre mod skybrud og forhøjet grundvand, siger hun.

Hos forsikringsselskabet Tryg oplever man flere og flere vandskader i huse. De er særligt er taget til i de senere år på grund af klimaforandringer, fortæller skadedirektør i Tryg Carsten Hvass-Nielsen.

- Som boligejer kan det være en god idé ikke kun at kigge på poster som nyt køkken eller bad, men også at få undersøgt, om man har brug for nye tagrender, eller om der skal lægges omfangsdræn og så videre, siger han og fortsætter:

- Du kan gøre meget ved god, løbende vedligeholdelse. Det forebygger mange skader - og begrænser de skader, der alligevel måtte komme.

Det gælder også i forhold til stormskader, som er i sæson fra oktober og frem til marts, lyder det fra skadedirektøren.

- Det svinger fra år til år, men et sted mellem otte og ti procent af vores anmeldelser går fast på stormskader, siger Carsten Hvass-Nielsen.

Hvis stormen er på vej, kan du selv forebygge nogle skader, før den rammer, påpeger han.

Det kan for eksempel være ved at gennemgå taget på din bolig, carport og dit skur, hvor du især kan se efter løse tagsten eller tagplader.

Og så gælder det også vedligehold af drivhus, hegn, legehus, flagstænger og lignende, uddyber han.

- Endeligt kan det også være en idé at få tjekket både sine egne og måske også sine naboers træer løbende og sørge for, at de bliver skåret til eller fældet, hvis der er sygdom i træerne, siger Carsten Hvass-Nielsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek