Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 04/02/2026 - 15:34

Trump trækker 700 føderale betjente ud af Minnesota

Efter protester og spændinger vil føderalregeringen trække betjente ud af Minnesota.

Af: /ritzau/

Den amerikanske regering vil trække 700 føderale immigrationsbetjente ud af Minnesota.

Det siger grænsechef Tom Homan onsdag.

Der anslås aktuelt ifølge nyhedsbureauet AP at befinde sig omkring 3000 føderale betjente i delstaten, som har været centrum for demonstrationer og spændinger omkring den føderale indsats mod immigration.

Homan siger, at betjente trækkes ud, da Trump-administrationen nu ser større samarbejdsvillighed hos lokale myndigheder.

- Lad mig gøre det klart: Præsident Trump vil gennemføre massedeportationer i denne periode, siger Homan ved et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at regeringen stadig vil gennemføre tiltag for at håndhæve sin immigrationspolitik "hver eneste dag i hele landet".

/ritzau/

TjekDet - faktatjek