Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/09/2021 - 08:00

Droner boomer i popularitet: Disse regler skal du huske

Det kan give flotte billeder og sjove oplevelser, men reglerne for drone-flyvning er strenge. Her fortæller en drone-instruktør, hvad du har brug for at vide.

Francois Mori/Ritzau Scanpix

Af: Af Mikkel Buhl Leimand, Ritzau Fokus

Måske har du selv overvejet at købe en, eller måske planlægger du at forære en til din søn eller datter.

Hvert år kommer der flere drone-entusiaster til, viser tal fra Trafikstyrelsen. Men de små, flyvende robotter er mere end bare legetøj, forklarer drone-instruktør Hans-Jørgen Krickhahn.

- Jeg fraråder altid folk bare at lægge dem under juletræet uden at sætte sig grundigt ind i reglerne, indleder han.

I begyndelsen af 2021 kom der nye, fælles EU-regler, som har givet anledning til spørgsmål fra både nuværende og nye drone-entusiaster.

Først og fremmest gælder det om at få et droneførercertifikat hos Trafikstyrelsen. Det er nemlig et krav, hvis dronen vejer mere end 250 gram eller blot har et kamera, der kan filme og tage billeder. Og så er der spørgsmålet om alder.

- Mange overser, at man skal være mindst 15 år og desuden have en ansvarsforsikring, hvis dronen vejer over 250 gram, siger han.

Hans-Jørgen Krickhahn er tilknyttet MyDroneAcademy, som er landets ældste og største droneskole. Og mange af kursisternes spørgsmål går på, hvor man må flyve.

Det er nemlig ikke tilladt at komme for tæt på steder som lufthavne, royale boliger og politistationer, mens der også er grænser for flyvehøjden.

- Flyv aldrig over 120 meters højde. Det er direkte konfiskering fra politiets side, siger han.

De mange regler skal sikre, at dronerne ikke bruges ulovligt eller er til fare for andre. Det forklarer Stine Danielsen, der er specialkonsulent for droner hos Trafikstyrelsen.

- Hvis den falder ned, slår du potentielt et andet menneske ihjel, siger hun og sammenligner det med at købe en bil.

- Så har du også et kørekort og tænker over, hvordan du kører på vejen.

Ifølge Stine Danielsen er det bedste sted, man kan starte, på droneregler.dk, som er Trafikstyrelsens egen hjemmeside.

- Vi har eksempler på, at folk finder svar på sociale medier, som ikke altid passer. Jeg kan godt forstå spørgsmålene, men man er nødt til at læse reglerne først, siger Stine Danielsen.

Droneinstruktør Hans-Jørgen Krickhahn anbefaler, at man starter med en mindre drone på under 250 gram, uanset om formålet er arbejde eller fornøjelse.

- Start småt og find ud af, om du synes, det er sjovt. I dag er der imponerende kvalitet i selv de mindste droner, siger han og understreger, at mange nye piloter glemmer privatlivets fred, når de filmer og tager billeder.

- Mange tænker, at GDPR-regler er for firmaer, men de gælder også dronepiloter, forklarer han.

Hvis du selv kommer ud for, at en drone flyver rundt og gør dig utryg, har Hans-Jørgen Krickhahn et godt råd.

- Hvis det ligner, at piloten flyver roligt og har kontrol, er det ofte et tegn på, at flyvningen er lovlig, siger droneinstruktøren.

Selv om de mange regler måske afskrækker nogen, understreger Hans-Jørgen Krickhahn, at droneflyvning kan være både brugbart og sjovt.

- Læs manualen, lær dronen at kende og træn dine flyveevner. Så kan du få magiske oplevelser, afslutter han.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 13:00

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Alle afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Løsningen er kommet hver gang jeg har tvivlet

Henrik Vestergaard, der spiller familiefaren Morten i "Valdes jul - vintermiraklet", har flere gange tvivlet på, om skuespillet var den rigtige levevej for ham.

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek