Ifølge DR's egne undersøgelser interesserer unge sig mest for humor, true crime samt dating og kærlighed, når de hører podcasts.

Så det skruer public service-stationen nu op for med lanceringen af en række nye programmer.

Håbet er at få flere unge til at vælge DR's egen app, så de også falder over det andet indhold, der tilbydes.

- Det er vi lykkedes med i forhold til mere modne lyttere, så nu tager vi skridtet videre og får de unge med, så vi kan løse vores public service-opgave med at være til for alle danskere, siger Tine Godsk Hansen, der er chef for DR's lydportefølje, i en pressemeddelelse.

Blandt satsningerne er blandt andet podcasten "Elskovspony", hvor influencer Astrid Olsen hver uge får har besøg af kendte gæster, der deler en historie fra deres eget liv om, hvordan sex også kan være, lyder det fra DR.

I podcasten "Ring til Trine" kan par, der står midt i noget, de ikke selv kan finde ud af, få råd af psykologen Trine Hjorth Bønnerup, der også deler ud af sin ekspertise i DR-eksperimentet "Gift ved første blik".

Inden for true crime fortæller P3-værten Liva Manghezi historien bag en række spektakulære tyverier, indbrud og svindelnumre i podcasten "Kup".

Derudover gøres P3-podcasten "Tyran", der handler om verdenshistoriens værste og mest undertrykkende herskere, eksklusiv, som DR kalder det.

Det vil sige, at episoderne med undtagelse af den første udelukkende kan høres i DR's egen app og ikke på andre podcastplatforme.

- Det er ikke et mål i sig selv at trække DR's podcasts væk fra andre lydapps, men formålet er at få danskerne ind i DR Lyd, så vi får muligheden for at præsentere dem for hele DR''s brede public service-tilbud af podcasts og liveradio, som de ellers ikke vil møde andre steder, siger Tine Godsk Hansen til dr.dk.

Ud over de nylancerede podcasts har DR allerede præsenteret "Peter & Profeterne", hvor vært Peter Falktoft sætter en stribe modne mænd stævne for at høre om deres erfaringer. Blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og skuespiller Waage Sandø.

/ritzau/

Den kendte TV 2-vært Rasmus Staghøj og hans hustru, marketingspecialisten Katrine Meghann Hughes, er forældre til to sønner, og familien er fuldendt.

Derfor opstod spørgsmålet om, hvordan de skulle beskytte sig, så de ikke blev ufrivilligt gravide.

I sommer blev Rasmus Staghøj så steriliseret. Det fortæller han i et stort interview med Jyllands-Posten.

Overvejelsen opstod, da Rasmus Staghøj som vært på TV 2's aktualitetsprogram "Go' morgen Danmark" havde besøg af en mandlig gæst, som havde fået foretaget indgrebet.

Inden havde det slet ikke strejfet ham, da det var hans umiddelbare tanke, at præventionen skulle ligge hos hustruen, fordi det kulturelt har været kvinden, der har taget det ansvar, siger han til Jyllands-Posten.

- Det gik ret pludseligt op for mig, at hvis vi ved, at vi ikke skal have flere børn, er der så nogen grund til, at min kone skal have flere hormoner? Det er fuldstændig tåbeligt, at hun skal fylde sin krop med hormoner, sagde Rasmus Staghøj i interviewet med avisen.

Sidste år fik 4.248 mænd foretaget en vasektomi. Det er en fordobling de seneste ti år. Det viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for Jyllands-Posten.

Sterilisering regnes som helt sikker prævention.

Ifølge Patienthåndbogen foregår steriliseringen typisk i lokalbedøvelse og kan som udgangspunkt ikke gøres om.

Sædlederne, der fører fra pungen, skæres eller brændes over. Derved forhindres sædcellerne i at nå fra testiklerne og frem til sædvejene.

For Rasmus Staghøj har spørgsmålet om en såret maskulinitet ikke været en del af overvejelserne, understreger han over for Jyllands-Posten.

- Jeg vil nærmest sige tværtimod, for jeg kan godt lide at have taget ansvaret for det, siger den 40-årige tv-vært til mediet.

Produktionen af kønshormoner og den seksuelle funktion forstyrres ikke ved indgrebet. Komplikationer er sjældne, fremgår det af Patienthåndbogen.

/ritzau/

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/