Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/07/2025 - 07:29

Air France-KLM vil øge ejerandel i SAS og sidde på majoriteten

Air France-KLM vil købe Castlelakes og Lind Invests aktier i SAS. Den danske stat vil beholde aktiepost.

Af: /ritzau/

Air France-KLM har til hensigt at øge sit ejerskab i SAS fra 19,9 procent til 60,5 procent.

Det skriver luftfartsselskabet i en selskabsmeddelelse.

Flykoncernen vil købe Castlelakes og Lind Invests aktieposter i SAS. Den danske stat ejer også en del af SAS.

For at få alle nødvendige godkendelser på plads, sigter Air France-KLM mod at være færdig med at opkøbe aktier i andet halvår af 2026.

Den danske stat beholder sin aktiepost på 26,4 procent, lyder det. Den danske stat vil også beholde sine pladser i bestyrelsen.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek