Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/01/2025 - 08:03

Prins Joachims datter bliver teenager

Prins Joachims og prinsesse Maries yngste barn, komtesse Athena, har sin hverdag i USA. Den 24. januar fylder hun 13 år.

Af: /ritzau/

Prins Joachim og prinsesse Marie har fået endnu en teenager i huset på bopælen i Washington D.C.

For andet år i træk kan komtesse Athena fejre sin fødselsdag på tværs af Atlanten, når hun 24. januar fylder 13 år.

I anledning af fødselsdagen har kongehuset delt et billede af komtesse Athena, som hendes mor, prinsesse Marie, har foreviget.

Familien flyttede til Washington D.C. i 2023, hvor prins Joachim arbejder som forsvarsindustriattaché ved den danske ambassade.

I april sidste år gav prins Joachim og prinsesse Marie interview til avisen The Washington Post, hvor de fortalte om familiens nye tilværelse.

- Vi har boet her i syv måneder nu, og de færreste ved, hvem vi er, bortset fra danskere, sagde prins Joachim til avisen.

For prinsesse Maries vedkommende stod den første tid i USA i familiens tegn. Her fokuserede hun på, at familien fandt sig til rette i det nye land, lød det.

Komtesse Athena blev født prinsesse til Danmark. Men da hun sprang ind i 2023, blev prinsessetitlen sløjfet og erstattet af en adelstitel.

En beslutning, som dengang vakte opsigt udefra og frustration indefra, men som trods reaktionerne blev fastholdt for at give prins Joachims børn større frihed til at forme livet uden begrænsninger fra en formel tilknytning til kongehuset, som dronning Margrethe begrundede det.

Overgangen var ikke nem for komtesse Athena. Hun var blevet drillet med, at hun ikke længere skulle være eller skulle hedde "prinsesse".

Det harcelerede hendes forældre, prins Joachim og prinsesse Marie, over, da de mente, at de ikke havde haft tid nok til at forberede hende og hendes søskende, greverne Henrik på 15 år, Felix på 22 og 25-årige Nikolai, på forandringen.

Men forandringen fandt sted, og det er nu godt to år siden, den trådte i kraft.

Trods alle ændringerne - fratagelsen af titlen og det nylige tronskifte - er komtesse Athena fortsat en del af arvefølgen. Faktisk er hun rykket en plads frem, efter at dronning Margrethe abdicerede og overlod tronen til komtesse Athenas onkel, kong Frederik.

Komtessen er nu nummer ni - foran dronning Margrethes 80-årige lillesøster, prinsesse Benedikte.

Komtesse Athena kom til verden i København og fik ved sin dåb i Møgeltønder Kirke navnene Athena Marguerite Françoise Marie.

Det sønderjyske Schackenborg Slot dannede kun ramme om komtessens første år, for i 2014 flyttede prinsefamilien nord for København.

I august denne sommer var komtessen dog tilbage i Tønder tæt på barndomshjemmet Schackenborg Slot, da hun deltog i Tønder Festivalen med sin bror, grev Henrik, og mor, prinsesse Marie, der har været protektor for festivalen siden 2009.

I 2017 begyndte komtesse Athena i 0. klasse på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup og gik der i to år, inden familien flyttede til Paris, hvor de boede i fire år, da hendes far, prins Joachim, først tog en militær lederuddannelse og siden fik job på den danske ambassade i Frankrig som forsvarsattaché.

Komtessen har flere franske forbindelser, da både hendes mor, prinsesse Marie, og hendes farfar, prins Henrik, er derfra.

Selv om prins Joachim og prinsesse Marie er flyttet over Atlanten, blev julen holdt i det franske hos prinsessens familie.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 23:36

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

- Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 23:25

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek