Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/08/2025 - 08:00

Andreas Mogensen: Selvfølgelig er jeg nogle gange bange

Der er fare forbundet med rumrejser, men det er det hele værd, mener Andreas Mogensen, der med animationsfilmen "Elio" vil give sin entusiasme videre til børn.

Joe Skipper/Reuters

Af: Af Simone Gisselmann Elfving, Ritzau Fokus

Det er ikke ufarligt først at blive skudt afsted i en raket for herefter at tilbringe seks måneder i rummet.

Alligevel kan man godt få indtrykket, at der ikke er noget, der kan skræmme den danske astronaut Andreas Mogensen, når han deler billeder og videoer af, at han svæver rundt på Den Internationale Rumstation (ISS).

Men det skal man altså ikke lade sig narre af.

- Selvfølgelig er jeg nogle gange bange. Frygt er en naturlig ting, men det er et spørgsmål om at tilsidesætte frygten og fokusere på opgaven, siger han og tilføjer:

- Jeg er ikke frygtløs, men det er så stort at komme på mission som astronaut, så alle er helt enige om, at selv om der er risici forbundet med det, så er det det hele værd, fordi vores arbejde er så vigtigt.

Og det er netop entusiasmen for sit arbejde med naturvidenskab, som Andreas Mogensen forsøger at dele ud af med sin debut i underholdningsbranchen.

Lige nu kan man høre astronautens stemme i Pixars animationsfilm "Elio", der vises i biografer landet over.

Her lytter rumentusiasten af samme navn til en optagelse af den amerikanske astronom og astrobiolog Carl Sagan, som Andreas Mogensen har lagt dansk stemme til.

Og Pixar-stjerne er ikke den eneste nye tilføjelse til astronautens cv.

Han debuterer også snart som teaterstjerne, når han 5. september er aktuel i Sigurd Barretts teaterkoncert "Sigurds rumrejse", hvor Andreas Mogensen optræder som et hologram, der er optaget direkte fra ISS.

Andreas Mogensen er sædvanligvis en del af det europæiske astronautkorps, hvor han tidligere på året overtog posten som chef for selve korpset og leder af Human Exploration Group ved Det Europæiske Rumagentur (ESA).

Han er desuden også den første - og indtil videre eneste - dansker, der har været udsendt til rummet.

Men dét, at Andreas Mogensen kan skrive rumvandrer på cv'et, gør ham ikke umiddelbart til noget særligt. Det mener han i hvert fald ikke selv.

- Jeg er bare et helt normalt menneske, der dog har et lidt usædvanligt arbejde, siger han og tilføjer:

- Du er også nødt til at være en helt normal person, hvis du skal være astronaut. Du er nødt til at have sund fornuft og en behagelig personlighed, hvis du skal kunne leve om bord på en rumstation som del af en besætning på syv.

I øjeblikket er det astronautens tre børn, 11-årige Emily samt Frederik og Jakob på seks og otte år, som han har sammen med hustruen Cecilie Beyer, der tager det meste af hans tid.

Familien bor i øjeblikket i Köln i Tyskland, men de har tidligere boet otte år i Houston i den amerikanske delstat Texas.

Og det er i høj grad Cecilie Beyers fortjeneste, at Andreas Mogensen kan få lov at kombinere astronautdrømmen med et almindeligt familieliv.

- Jeg har været så heldig, at hun har været villig til at opgive sit job og følge med, fordi ellers ville det være meget svært at få det til at fungere. Især i årene op til en mission, hvor man rejser rigtig meget, siger han.

- Det har fungeret for os, men det har kun fungeret, fordi hun har været villig til at gå hjemme med børnene.

Andreas Mogensen drømmer da også om at blive sendt afsted på mission igen.

Den ultimative mission for den danske astronaut har nemlig, lige siden han var barn, været at rejse til Månen.

Og med familiens erfaringer fra hans seneste rumrejse, ser han ikke umiddelbart nogen problemer forbundet med at være væk fra børn og hustru endnu en gang.

- Tiden gik utroligt hurtigt - det gjorde den i hvert fald for mig. Den første måned var børnene meget interesserede i alt, hvad der foregik på rumstationen, men ellers havde de bare deres eget liv på Jorden, siger han.

Andreas Mogensen understreger, at familien havde rig mulighed for at holde kontakten ved hjælp af blandt andet videoopkald, og han indskyder da også, at man skal huske på, at opdagelsesrejsende før i tiden kunne være væk i op mod tre år ad gangen.

Trods det begyndte Jorden alligevel at trække i ham, da missionen nærmede sig sin afslutning.

- Efter seks måneder kunne jeg godt mærke, at de alle begyndte at savne mig, og det gjorde det også mentalt lettere for mig at blive klar til at vende hjem igen, siger Andreas Mogensen.

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 16:50

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Toby Melville/Reuters

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det nu borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række lande, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen. Han er efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så, som nummer otte i rækken, Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

Hvis kongehuset begynder at pille i tronfølgen, kan det puste til de republikanske bevægelser i nogle af Commonwealth-landene.

Og det ønsker kongehuset ikke.

Sådan lyder vurderingen fra Craig Prescott, der underviser i forfatningsret ved Royal Holloway University ifølge BBC.

Andrew Mountbatten Windsor er teoretisk set også fortsat counsellor of the state. Det svarer til rigsforstander - altså en af de personer, der kan træde til på kongens vegne, hvis han er i udlandet eller syg.

Men det er kun teoretisk. Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at det kun er aktivt arbejdende kongelige, som vil blive bedt om at træde til som counsellor of the state.

Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte daværende prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Han har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre, men han indgik et forlig med hende i 2022.

Kongehuset beskriver beslutningen om at fratage privilegier fra Andrew som "nødvendig" og lægger vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek